Læsetid: 2 min.

Tyskland fattes penge

Stop for operationer til ældre? Færre helligdage? Lavere direktør-lønninger? Tyskland diskuterer sparemuligheder
25. juni 2003

BERLIN – Når krybben er tom, bides hestene, hedder det. I det kriseplagede tyske samfund diskuterer man i disse uger, hvem der skal betale for landets krise. Skatten kan ikke sættes op, uden at det går ud over købekraften og dermed beskæftigelsen, men der er heldigvis andre muligheder.
Joachim Wiemeyer, der er professor i teologi ved universitetet i Bochum, foreslog for nylig sammen med en række andre videnskabsfolk, at der skal spares på de ældres lægebehandling: »Vi bør forbeholde medicinske ydelser for de yngre, men ikke enhver livsforlængende forholdsregel for meget gamle mennesker,« sagde han i et tv-program.
Wiemeyer forestillede sig at trække grænsen ved 75 år. Herefter skulle sygekasserne ikke længere betale hjerteoperationer, dialyse og kræftbehandling. Lægerne var bestyrtede.
Sygekasselægernes leder, Manfred Richter-Reichhelm, sagde at lægerne er »helbredere, ikke udvælgere«, og sundhedsminister Ulla Schmidt (SPD) var også imod.
»Det bliver ikke gennemført med os,« sagde hun.
Med ’os’ mente hun den socialdemokratisk-grønne regering i Berlin.

Bestil noget mere
Næste diskussion blev sat i gang af økonomi- og beskæftigelsesminister Wolfgang Clement (SPD) i denne uge. Clement mener, at der bestilles for lidt i Tyskland. Af hensyn til produktiviteten bør der barberes i de religiøst motiverede fridage.
»Hvad ferie, helligdage og arbejdstid angår, er vi uden tvivl nået til grænsen,« udtalte han efter at have studeret en kalender. Alene det faktum, at en række helligdage næste år falder i weekender, vil betyde 0,5 procents vækst, viser hans beregninger.
Et anerkendt økonomisk forskningsinstitut, IFO i München, bakkede ministeren op. En ekstra arbejdsdag om året bidrager med 3,5 milliarder euro (godt 21 milliarder kr.) til samfundsøkonomien, forlyder det.
Ekspertene fra München blev straks afvist af kollegerne fra DIW i Berlin. Under en lavkonjunktur hjælper det ikke stort at arbejde mere, lød det fra instituttet.
»Hvis der er vindstille, nytter det ikke at sætte ekstra sejl,« siger Gustav Horn, leder af DIW’s konjunkturafdeling.
Heller ikke fagforeningerne var begejstrede over ministerens idé.
»Wolfgang skal gøre sit arbejde som beskæftigelsesminister, så gør han noget godt,« mener formanden for tysk LO, Michael Sommer, og tilføjer, at det er ministerens fornemste opgave at skabe arbejde og ikke »at snuppe fridage fra folk«.

Tjen lidt mindre
Tredje mulighed er direktørlønningerne. Selv om kurserne på børsen gennem længere tid har vist faldende tendens, bevilger direktørerne i de 30 tyske koncerner, der udgør de toneangivende aktier i DAX-indexet, sig skamløse lønforhøjelser. Og hvis de – trods lønnen – ikke skaber de forventede resultater, bliver de fyret med et gyldent håndtryk, der svarer til en arbejders løn i mindst hundrede år.
»Praksis med det gyldne håndtryk, hvor man skiller sig af med dem, der ikke har opfyldt deres mål, trænger til reformering,« siger Tysklands moralske anker, forbundspræsident Johannes Rau. Han mener, at en direktør kun bør tjene det 20-dobbelte af en arbejder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her