Læsetid: 3 min.

Ulidelig lethed

Jens Jørn Spottag lyser op i tv-versionen af Svend Åge Madsens skræmmende aktuelle fremtidsroman ’Se dagens lys’
10. juni 2003

Tv-film
Forestil dig, at du hver morgen vågner op i en ny seng, med en ny partner, et nyt arbejde, nye venner, en ny tilværelse.
Ønskedrøm eller mareridt? For Elef, hovedpersonen i Se dagens lys, bliver det et mareridt. Han forelsker sig i en kvinde og ønsker for alt i verden at gense hende, men det er ikke muligt. Hver aften skal Elef – og de andre samfundsmedlemmer – nemlig spise en sovepille, og mens de sover, bliver de via et datastyret transportbånd ført til et nyt sted. Det eneste, de kan være sikre på, er, at de aldrig vil vågne op med den samme person to gange. Al gentagelse er strengt forbudt – ifølge systemet, der styres af en computer med det uskyldige navn Madam
Datam.

Orwell’sk grundtone
Svend Åge Madsens fremtidsfortælling, Se dagens lys (1980), blev skrevet som radioroman og regnes ikke blandt hans hovedværker. Men den originale idé om et utopisk samfund uden snærende bånd er ikke desto mindre en af Hjerne-Madsens mest tankevækkende.
Hvad ville der ske, hvis vi kunne afskaffe den daglige trummerum? Ville mennesket være frit og lykkeligt, hvis sorgen og smerten én gang for alle blev fjernet fra jordens overflade?
Svend Åge Madsen interesserer sig ikke for sci-fi-genrens tekniske opfindelser, men bruger genren til at undersøge filosofiske spørgsmål. Og Michael Wikke & Steen Rasmussens tv-version, vist på DR1 mandag, fanger kongenialt romanens Orwell’ske grundtone.
De nøje udvalgte lokaliteter og bygninger emmer af gold fremtidsangst, og skuespillerne – iklædt anonyme dragter – har den samme uhyggelige udstråling som medlemmer af en ekstrem religiøs sekt. Og Jens Jørn Spottag er perfekt i hovedrollen som den pæne mand, der gradvist vågner op af zombietilstanden og nærmest ved at tilfælde bliver oprører. Han vil kærligheden – den kærlighed, som betyder gentagelse – og han beslutter sig for at skabe en sammenhængende livshistorie i stedet for hver morgen – som Robinson Crusoe – at blive skyllet op et ukendt sted.

Totalitære ideologier
Romanen var inspireret af det gryende informationssamfund, hvor arbejdskraften blev mobil. Men den var også et humanistisk opgør med 1970’ernes totalitære ideologier – venstrefløjens såvel som højrefløjens – og på genial vis forener Madsen kapitalismens brug-og-smid-væk-ideologi med marxismens drøm om det klasseløse samfund, hvor alle er lige.
Men frem for alt går Madsen i clinch med lykken som ideologi – tilværelsens ulidelige lethed. »Kun det, der kan lide, fortjener at leve,« citerer han filosoffen Feuerbach, og med vore dages overforbrug af lykkepiller, seriemonogami og en terapibølge ude af proportioner, er Se dagens lys desværre skræmmende aktuel. Spasmagerne Wikke & Rasmussen har lagt ironien på hylden. Og har samlet et imponerende hold – Ole Thestrup, Helle Virkner, Vigga Bro, Elin Reimer, Lars Mikkelsen, Anders W. Berthelsen, Thomas Bo Larsen m.fl.
Spillet virker indimellem stift, men det passer faktisk glimrende til Madsens robotagtige fremtidsmennesker.
Den upersonlige tv-instruktion kommer dog til kort, når de to hovedpersoner (Spottag og Kaya Brüel) skal træde i karakter. I romanen bliver figurerne mere og mere menneskelige – bl.a. i deres sprog – efterhånden som de fjerner sig fra ’udskiftningssamfundet’, men den pointe går tabt i tv-versionen. Her er sceneafviklingen for forudsigelig, ligesom replikkerne ikke overlader meget spillerum til fantasien. Og et forsøg på at skabe hæsblæsende action for få midler falder ikke heldigt ud.
Men generelt er tv-udgaven af Se dagens lys seværdig, og er i hvert fald et modigt og særdeles interessant skridt for Wikke & Rasmussen. Kan de i kommende film forene deres fandenivoldske humor med alvor og psykologisk dybde, er karrieren på vej ind i en ny og spændende fase.

*Se dagens lys. Manus & instr.: Michael Wikke & Steen Rasmussen. DR1 mandag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu