Læsetid: 4 min.

Ung, talentfuld og sort

Den kun 21-årige R&B-kunstner Beyoncé Knowles er ude med en gedigen solodebut med et pladesalg på – hold fast – 33 millioner som medlem af trioen Destiny’s Child i ryggen
23. juni 2003

Nye cd’er
En af de seneste års helt store R&B-successer er Texas-trioen Destinys Child, hvis i alt tre albums siden 1997 har kastet et hav af hitsingler af sig, hvoraf størstedelen har været rigtig gode på den fede måde – dvs. den slags man automatisk spidser øren ved, når de kommer væltende ud af bilradioer og butikker.
I samarbejde med såvel tidens toneangivende topproducere som dens mest vakse sangskrivere har de tre – oprindelig fire – langbenede sorte tøser i høj grad haft fingeren på pulsen og udvist uforlignelig sans for tidsåndens krav med en række funky og heftigt synkoperede, men også melodiøse udspil, hvor de gav hiphop-kulturens iboende machismo svar på tiltale, råt for usødet, med tilhørende effektive vidoer; i processen har
trioen fået langet 33 enheder over pladediske verden over, hvilket da er meget godt i en såkaldt krisetid for pladebranchen.
Samtidig udfyldte Destiny’s Child bekvemt det hul, der opstod på markedet, da deres forgængere på popularitetens kolde kvindetinder, den engang så superbe trio TLC først mistede grebet og siden sit mest indflydelsesrige medlem, der sørgeligt nok omkom i en bilulykke. Men på gruppens tredje album – Survivor fra 2001 – tog gruppens mest markante vokalist, den bestemt ikke uindbydende og kun 21-årige Beyoncé Knowles i høj grad tømmerne; hun var involveret i 12 af pladens kompositioner samt producerede over halvdelen af pladens spor, så hendes tid som troldmandens lærling syntes i høj grad at være ovre.
Det er måske heller ikke uvæsentligt at indskyde, at gruppens primus motor og manager er Beyoncés fader, Matthew Knowles; men som man siger, bag enhver succesfuld kvinde står hendes far!

Losser mås
Efter Survivor besluttede gruppens medlemmer sig for en pause, hvilket har udmøntet sig i et lidt ordinært gospelalbum fra Michelle Williams og det overraskende solide Simply Deep fra bandets andenkvinde, Kelly Rowland, men de fleste har nu sat deres penge på Beyoncés solodebut, der nu ligger på pladediske verden over under titlen Dangerously In Love.
Med sine i alt 16 skæringer kan man ikke brokke sig over at være blevet snydt, rent kvantitavt og selvom der da er en del filler blandt de mange hitpotentielle titler – et fuldstændig helstøbt R&B-album hører saftsuseme også til sjældenhederne, men gælder det ikke også rock, electronica, hiphop osv.? – er det som helhed et vellykket udspil, der lover godt for Beyoncés fremtid indenfor sort showbiz.
Dangerously In Love er absolut mest høreværdig på sine første 8-10 skæringer, og selv der knalder den indimellem ud i den R&B-subgenre, man kalder urban soul, som aldrig rigtig bliver denne signaturs livret: Stort anlagte og meget følende ballader om den helt store kærlighed er det i høj grad klicheernes holdeplads og selvom der indimellem også kommer noget positivt fra den kant, er det så undtagelsen, der bekræfter den gyldne regel. Beyoncé er – som i øvrigt Destiny’s Child – bedst, når hun losser mås og gør sig i spændstige up-tempo numre, som det p.t. heftigt roterende (men også sært old school-agtige) åbningshit, »Crazy In Love«.

Seje synkoper
Det er først med det af seje synkoper robot-rykkende (garneret med orientalsk inspirerede strygere) nummer »Naughty Girl«, at dette gamle røvhul for alvor får lyst til at danse, en tendens der fortsætter på dancehall-møder-bangra-duetten – med Sean Paul – »Baby Boy« og det beat-mættede »Hip Hop Star«, hvor Big Boi og Sleepy Brown optræder i gæsteroller. Også mellemtempoudladningen »Be With You« – der peger direkte tilbage på 70’ernes Sound of Philadelphia – besidder hitpotentiale, mens det mere soulede og snigende »Me, Myself And I« og det håndklapsdrevne »Yes« ikke ville have været helt fejlplacerede på et Destiny’s Child album.
Pladens første skuffelse er det ligegyldigt stjernetegnsopremsende »Signs«, der falder midtvejs på albummet og guddødeme både er skrevet og produceret af Missy Elliott. Nedtur, Missy!
Derfra taber pladen både tempo og niveau, kun duetten med Jay-Z, »That’s How You Like It« samt det påklistrede, men umådeligt fuldfede funky bonusspor »Work It Out«, holder den standard, der slås an på albummets første halvdel.
Ellers står vamle ballader i kø for at komme til og selvom akkordskiftene i f.eks. »Gift From Virgo« skam er raffe, gør dét det stadig ikke til en god sang. Så okay – en halv til trekvart triumf fra én af R&B-scenens yngste veteraner, der bør lægge Whitney-aspirationerne på hylden og i stedet bare give los for sit indre vilddyr. Det ydre behøver hun til gengæld ikke justere på! Så forbered Dem på en sommer fuld af Beyoncé-hits, thi Dangerously In Love myldrer med potentielle hits.

*Beyoncé: Dangerously In Love (Columbia/Sony) Executive Producers: Matthew Knowles & Beyoncé Knowles. Udkommer i dag
www.beyonceonline.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her