Læsetid: 5 min.

Værdikamp om ledige

S-ordfører mener, at regeringen løsner individet fra fællesskabet med omstridt ny lov. Venstre truer med at fratage kommunerne ansvaret for de svageste
2. juni 2003

Det er ikke lovgivning og paragraffer og reformer, der virkelig rokker noget. Det er værdikampen, der vil afgøre Danmarks fremtid. Sådan sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i et stort interview med Weekendavisen tidligere på året:
»Hvis man mere grundlæggende ønsker at dreje et samfund i en anden retning, er det værdidebatten, man skal tage fat på,« sagde han og tilføjede, at hans egen regering i den grad har formået at sætte sig godt og grundigt på selv samme debat/kamp.
Et parameter for en værdikamp kunne være gruppen af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Hvordan skal man anskue disse mennesker? Hvad skal der ske med dem frem-over – og hvilket værdigrundlag kan man ane ud af såvel debatkampen mellem de lovgivende og de udøvende på tinge samt afkode via konkrete love og reformer?
Jan Petersen, Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, har ingen problemer med at observere ’værdikamp’ mellem linjerne i et lovforslag, der ventes vedtaget og gjort gældende som ny lov per 1. juli i år. Han har selv været forpligtet til at støtte det i et forlig, men det er sket ’med min udtrykkelige protest’, som han formulerer det.
»Lovforslaget legaliserer, at vi ikke har brug for de mennesker, og det er et forkert signal at sende. Man vælger altså at give op over for mennesker, der kan have en anden livsform. At afskrive dem og at vi finder os i det som samfund, at vi har ikke brug for dig, og du har ikke brug for os, det er at løsne båndet mellem den enkelte og fællesskabet,« siger Jan Petersen til Information.
Kort fortalt går lovforslaget ud på, at sagsbehandlere fremover får mulighed for at parkere mennesker på en passiv ydelse uden at stille modkrav. Loven er i realiteten møntet på indvandrerkvinder i et ægteskab, hvor begge ægtefæller er på kontanthjælp. Ideen er så, at kvinden ikke skal modtage en individuel ydelse, men at manden får et tillæg oveni sin kontanthjælp. Det skal, ifølge regeringen, føre til, at manden får en større tilskyndelse til at finde sig et job.

Kødgryder og liberalisme
Men Jan Petersen langer voldsomt ud efter den del af regeringens arbejdsmarkedsreform:
»Det er et forhold, vi har tænkt os at vikle os ud af under gunstigere parlamentariske vilkår. Det er et eksempel blandt flere på, at man fra regeringens side og ud fra den der liberale filosofi ikke fuldstændig har afskrevet kvinderne, som nogen, der har det bedst i nærheden af kødgryderne.«
Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, udlægger det anderledes: »Ingen af parterne i ægteskabet har noget incitament til at komme i gang, og så er det altså bedre, at vi får den ene af dem ud. Vi må nok erkende, at specielt i indvandrerfamilierne, i tilfælde hvor begge går hjemme, at der kommer den ene nok aldrig ud på arbejdsmarkedet. Reelt vælger konen at være hjemmegående, og det skal man jo sådan set have ret til. Det er en del af kulturen, de kommer med, og det kan vi ikke lave om på,« siger V-ordføreren.
Jan Petersen mener, at man sagtens kan øge incitamentet til at arbejde uden den nye bestemmelse. For ham at se afskriver man blot integrationsindsatsen samt det at forpligte individet i nogle fællesskaber. Han mener generelt, at indsatsen, specielt på aktiveringsområdet, op gennem 1990’erne har været for ringe. De svageste har man ikke taget nok hånd om. At der skal mere til overfor langvarige kontanthjælpsmodtagere end hidtil er de to ordførere helt enige om. Men der er forskellige tilgange til problematikken; begreber som individ, samfund og fællesskab er i spil.
»En af grundene har været, at der ikke har været noget mål med aktiveringen. Nu, med den nye arbejdsmarkedsreform, det trådte i kraft ved årsskiftet, ligger vi vægt på kvalitativ frem for kvantitativ aktivering. Men det er vigtigt, man har beskæftigelse for øje i den anden ende,« siger Jens Vibjerg, som mener, at kommunerne nu har fået alle de værktøjer, der skal til for at få de svage hjulpet ud på arbejdsmarkedet.

Fællesskab
Jan Petersen derimod er ikke så kategorisk, når det drejer sig om arbejde som et hurtigt endemål. Han mener, at debatten – og indsatsen hidtil – har været alt for meget præget af, at folk skal i arbejde.
S-ordføreren taler i stedet om social aktivering, som også professor Iver Hornemann Møller har været inde på i Informations artikelserie.
»Der vil være ganske mange på kontanthjælp i dag, hvor man vil sige: Det er ikke udsigtsløs, at de bliver selvforsørgende, men det kræver, at vi starter et andet sted med aktiveringen, og derfor skal den ikke være arbejdsmarkedsorienteret i første omgang. Det handler om at blive knyttet til et fællesskab og få udviklet en forpligtelse overfor et sådant, men også en forpligtelse over sig selv. Evnen til at tage hånd om sin egen tilværelse og få styrke til det, ved at man bliver forpligtet på et fællesskab,« siger Jan Petersen.
Han mener, at der er nogle grupper, hvor det simpelthen er en ’illusion’ at tro, at en brutal arbejdsmarkedsorientering er den rette ’medicin’. En illusion også Kommunernes Landsforening har luftet, og som endvidere har lagt op til diskussionen, om hvorvidt nogle kontanthjælpsmodtagere er bedre ’placeret’ i førtidspensionssystemet. Hertil siger Jens Vibjerg:
»Hvis kommunerne ikke føler, de kan magte opgaven, så må vi jo overveje at tage ansvaret fra kommunerne på det her område. Det er helt uacceptabelt set udfra et medmenneskeligt synspunkt, at man parkerer folk på førtidspension, med mindre de virkelig er egnet til det. Kommunerne skal lære at erkende, at det ikke nødvendigvis er dem, der er de bedste til at løse de her opgaver. De har ofte ikke haft tillid til at andre kunne løse dem bedre. Men det vil vi nu gå ind i og holde dem fast på. Andre aktører skal på banen, såsom a-kasserne, fagforeninger og private konsulentfirmaer.«

*Danny Rødgaard er freelancejournalist

Serie
Velfærdens virkelighed
*Hvordan ser det ud ude i den danske velfærdsstats virkelige virkelighed? Når vi kommer længere ned på bunden, og væk fra middelklassens normalfacade med fast job og egen indtægt. Dette er den fjerde artikel og sidste artikel om en anden, men lige så reel side af Danmark. De forrige artikler blev bragt den 13., 14. og 20. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her