Læsetid: 5 min.

Verdens herlighed og to dråber olie

Uden nyhedskriterier, der dikterer, at alt skal være stadig mere dramatisk og følelsesladet, havde Dansk Folkeparti ikke haft en chance. De ville i hvert fald have haft det sværere
6. juni 2003

(2. sektion)

Dag for dag
1.
Ugen begyndte, da jeg var hjemme hos allestedsnærværende digter hr. Morti Vizki. Jeg spurgte:
– Kan du ikke skaffe mig en bog, som er god og varm og opmuntrende?
Jeg havde brugt nøjagtig de samme ord, som jeg ville have brugt om en romtoddy. Men Morti var der straks: Jo, sagde han, jeg har lige præcis én bog, der passer til den beskrivelse, og den må du gerne låne. Jeg sad allerede i hans stue, og Morti og jeg havde ikke alene fået hjemmelavet Nescafé og købekage fra ISO, vi havde også hørt musik fra Mortis musikalske fortid, vi havde sågar sunget med på en sang, hvis hengivne omkvæd lød noget i retning af: Who ever you are/ I am looking for you.

2.
Bogen, Morti lånte mig, var bestseller i 80’erne: Paulo Coelhos lille eventyr: Alkymisten.
Alkymisten fortæller om en fårehyrde, Santiago, som rejser til Egypten for at finde en skat i pyramidernes sand. Bogen er opmuntrende derved, at den stædigt holder fast i, at vi her især er sat her på jorden for at følge vores særlige livsbane, ja, faktisk står vores livsbane allerede indskrevet i verdenssjælen. Det er bare et spørgsmål om at læse tegnene og tro.
Undervejs kommer Santiago til en vismands palads for at få råd om lykken, men den vise mand har desværre ikke lige tid.
I stedet siger han til drengen, at han frit kan gå omkring og se paladset, blot han tager en ske med to dråber olie med. Da drengen kommer tilbage, spørger den vise mand, om han fik set de persiske tæpper i spisesalen, om han lagde mærke til de fine indbindinger i biblioteket. Men drengen havde ikke set noget som helst, han havde været alt for optaget af ikke at spilde de to dråber olie, den vise mand havde betroet ham.
Den vise mand sagde, at han skulle gå en tur igen. Opleve alle herlighederne i hans palads. Igen gik drengen en tur og denne gang sørgede han for at nyde alle kunstgenstandene i værelserne, de udsmykkede lofter og vægge.
Men da han kom tilbage, havde han glemt alt om oliedråberne, og den dyrebare olie var spildt. Drengen kiggede ned på skeen og skammede sig.
Vismanden sagde, at han nu selv havde fundet lykkens hemmelighed: at se på alverdens herligheder uden at glemme de to dråber olie i skeen.

3.
Nogle fokuserer på herlighederne, nogle på olien i skeen. På andre sidder malingen lidt løst. To aktivister får hårde domme for at overhælde statsministeren med rød maling. Det er de færreste, der kan gå ind for den slags aktioner, og det er jo indlysende nok fordi, at statsministeren er folkevalgt. Uanset hvor lidt man bryder sig om ham, uanset hvor lidt man bryder sig om hans kollega i USA, så må man ikke jo glemme, at de er folkevalgte, de er kommet til magten på lovlig vis. Problemet er nok, at der er færre og færre, der føler, at vi lever i et reelt demokrati. De to mænd, der blev dømt i dag, er vel først og fremmest et symptom på, hvor tilsyneladende demokratiet er blevet. Hvis man vil høres, skal man lave en aktion, der fanger mediernes opmærksomhed. En, der er gode billeder i. Jeg kaster maling i hovedet på dig, du kaster maling i hovedet på mig. Præcis så flad er dialogen, når den er tv-egnet.

4.
Det er muligt, det er mig, der er gammeldags. Eller også er det bare, fordi der er så lidt af det, der er godt, der også er en nyhed. Der er ikke nogen nyhed, når folk møder deres livs kærlighed, får børn, bliver gamle og elsker hinanden med tålmodighed og sorg. Det er ikke nogen nyhed, når man omsider får knækket Moby-Dick eller reciterer sin første digt udenad. Det er det derimod, hvis man kommer ud for en busulykke eller bliver slået ihjel på en spektakulær måde. Nyhedskriterierne er for snævre. Langt det meste af det, der er interessant i denne verden er ikke noget, der kan finde plads i TV-visen.

5.
På et tidspunkt i Alkymisten kommer drengen til en af de mange forhindringer, der er på hans rejse til Egypten. Men hvor han før har taget forhindringer som en udfordring, bliver drengens sjæl pludselig helt tavs. Han ved ikke, om han vil fortsætte. Det er, som om alt omkring ham står stille, alt omkring ham sover.
Sådan er Kr. himmelfartsdag i København også. Ens sjæl er tavs. Morti og jeg får os en rødspættefilet ved Planetariet. Blair besøger de britiske tropper, og der er rygter om, at britiske soldater har tortureret irakiske krigsfanger. Det er vores allierede, der tales om.

6.
Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben er stadig ikke dukket op. Colin Powell har efter alt at dømme løjet for den samlede verdensoffentlighed. Men det er han da ikke ked af. Ikke spor.
Den nye biografi om Pia Kjærsgaard kommer med posten, og det er interessant læsning. Uanset hvad man synes om hende, må man lade hende, at hun har haft en uforlignelig evne til at sætte sig igennem. De fleste almindelige mennesker havde givet op på halvvejen. Spørgsmålet er, om socialdemokraterne kunne have gjort det så meget anderledes.
Den såkaldte medievirkelighed skaber den perfekte grobund for et parti som Dansk Folkeparti: Uden nyhedskriterier, der dikterer at alt skal være stadig mere dramatisk og følelsesladet, havde de ikke haft en chance. Eller de havde i hvert fald haft det sværere. Men måske var Socialdemokratiet under alle omstændigheder revnet på midten. Nøjagtigt som Dansk Folkeparti formentlig vil gøre det. Vil man være et protestparti, eller vil man have politisk indflydelse? Pia Kjærsgaard synes at gå i sidstnævnte retning.
Pia Kjærgaards typiske vælger er i øvrigt en mand, der nærmer sig pensionsalderen. Hans foretrukne spise er svinekød, og når han fyrer op under stegepanden bruger han gerne (det findes der undersøgelser, der viser) margarine frem for olivenolie. Ser man det.

7.
Sikke en varme! Kattene ligger i vindueskarmen og kan smelte hvert øjeblik det skal være. Folk ligger som spredte pletter på græsset i gården. Selv et skyggemenneske må vove sig derned.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her