Læsetid: 4 min.

Vuggeviser i Aftenlandet

Effekten af tidens grasserende højredrejning, voldsfascination, miljøforagt og andre fascistoide tendenser sætter hørbare spor i tekst, musik og klang på en ny dybt original udgivelse fra Radiohead
12. juni 2003

Ny cd
Det første, der møder lytteren på Radioheads sjette album, Hail To The Thief, er lyden af et guitarkabel, som sættes i en forstærker.
Og klarere kan det vel næppe kommunikeres, at denne udfordrende og grænseoverskridende britiske kvintet er tilbage som fuldblods band oven på to laptop-genererede og -dominerede udspil i form af Kid A (2000) og Amnesiac (2001), hvor rockens fjerneste, mest utilgængelige og kuldslåede egne afsøgtes med vekslende held og udbytte.
Disse to pladers i øvrigt oplagte kvaliteter ufortalte er der nu engang ekstra ryk og mere hørbar nerve over bandets lyd, når dets medlemmer spiller op til og mod hinanden på et givet grundlag frem for at bruge måneder på at eksperimentere sig frem til resultater.
Metoden har derfor været en tilbagevenden til den for alle andre end rige succesbands gængse, nemlig at skrive, forberede, arrangere og øve materialet på forhånd. Således hovedopgaven i studiet bliver at få optaget numrene så perfekt og udfordrende som muligt.
Resultatet er Radioheads mest levende, indbydende og nærværende album i årevis. Hvilket ikke betyder, at der bliver gået til vaflerne med noget, der blot minder om ortodokse rock-manerer, thi gruppen har fra starten svoret at ville undgå normalrockens stærkt trafikerede hovedstrøg; og der er sgu intet her, der lyder som ret meget andet end … Radiohead. Uden bandet gentager sig selv, omend frontmand Thom Yorkes kærlighedsaffære med støjgenereret electronica endnu ikke er overstået, hvilket stedvist peger tilbage på Hail To The Thief’s to umiddelbare forgængere.

På randen af kaos
Og selv om Yorkes melankolsk klingende, sine steder nærmest klagende stemme for altid vil afskrække dem, der foretrækker glattere og mere gængst spiselige sangere, er der ingen tvivl om, at der her kommunikeres udad, så godt Radiohead nu formår.
Og for at rydde eventuelle misforståelser af vejen – det formår gruppen ret godt. Men den forsøger ikke at bilde nogen ind, at den siden sidst har forvandlet sig til en flok (lige)glade rock’n’rollere, der for alt i verden bare vil spille og have det sjovt.
Der tackles seriøse emner her, og sangene udstråler en usund, men i lyset af vor tid også forståelig em af dystre forudanelser, hvor truende og depraverede billeder hentet fra såvel medieverdenens mere og mere absurde overdrev som de ubehagelige personlige drømmes områder gennemsyrer Yorkes svært gennemskuelige, men ikke desto mindre også umisforståelige tekstunivers.
Har man som undertegnede spejdet efter tegn på, at verdensbegivenhederne siden den 11. september skulle sætte sig spor i rockmusikken, kan det påpeges, at det har de nu! Hail To The Thief – i øvrigt en titel, gruppen har nappet fra en bog om det stadig dubiøse udfald af det præsidentvalg, der bragte George Bush, Jr., til magten – gennemstrømmes af drømmeagtige billeder fra en verden på randen af det kaos, som tidens seriøst højresnoede magthavere er ansvarlige for.
I Øst og Vest, Syd og Nord regeres verden af – demokratisk valgte eller ej – mænd, der alle synes at have en ting til fælles: Kortsigtethed. På Klodens, Fredens og Menneskehedens vegne. Som Dylan synger et sted; »NOW is the time for your tears …« Hos Yorke lyder det således: »Your alarm bells should be ringing/ This is the gloaming …«

Skulpturer af lyd
Der har Radiohead i dén grad antennerne ude på Hail To The Thief, et album, hvis ambitionsniveau og rækkevidde langt overskrider, hvad der ellers møder forbrugeren (dét, man engang kaldte ’borgeren’) på musikfronten i dag. Men i lighed med National, sidste udspil fra vores egne – dog mere traditionelt melodibaserede – Love Shop taler vi ikke protestmusik her.
Så firkantet kører tingene ikke mere. Det er snarere den stikkende, prikkende fornemmelse af tid, der synes at løbe ud, lytteren møder her; en nagende følelse af at være bakket ind i en blindgyde, hvor motoren er gået i stå og nøglen smidt væk. Det er den blanding af vrede og hjælpeløshed, der griber ethvert tænkende og følende menneske ved mødet med den afstumpede, hjernedøde og forbryderiske tankegang, der p.t. sætter dagsordenen, gruppen her omsætter til lyd.
Ikke så meget sange som organiske skulpturer af lyd, hvorhenover Yorke udskriger sin fortvivlelse, sin lede, sin sorg, sin undren og sit raseri. Som i parentes bemærket ikke kun er hans private ditto nu om stunder, thi gruppen har lagt den senpubertært selvmedlidende tone bag sig, som denne verdens mange Radiohead-kopierende bands stadig søler rundt i.
»Keep you doped with religion, sex and tv,« udbrød John Lennon rasende i en anden tid, der også var fuld af kaos, konfrontationer og ulykker. Her lyder det: »We’re rotten fruits/ We’re damaged goods/ What the hell/ We got nothing more to lose …«
Og det har vi snart heller ikke; efterhånden som ethvert tiltag til internationalt samarbejde sønderskydes, skamløs grådighed belønnes, mens miljøet reduceres til en latterlig forhindring for skruppelløse multinationale firmaers profitmaksimering, åbenlys racisme, religiøst vanvid og dulgt fascisme institutionaliseres i staternes strukturer – ministerier, militær, domstole, politi, efterretningstjenester, what have you – og hensynsløs, topteknologisk voldsanvendelse benyttes som eneste konfliktløser, må dette Tåbernes Skib, vi mere eller mindre ufrivilligt befinder os på, siges at befinde sig tæt på enten kæntring eller kollision.
Radioheads bedrift er at gå op mod vanviddet med alt, hvad gruppen formår at mønstre af kreativ energi, kunstens smukke våben. At det så også pletvist lyder forførende smukt og i processen afsøger sindets mere snørklede og egensindige krinkelkroge kan man så tage som en ekstra bonus, mens den totale formørkelse sænker sig over Aftenlandet.

*Radiohead: All Hail The Thief (Parlophone/EMI) Produceret af Nigel Godrich & Radiohead. Er udkommet

*www.ateaseweb.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu