Læsetid: 2 min.

Åen er bedst i fri luft

14. juli 2003

Spot
Det sker, at tv bringer noget om dejlig natur, der ligger lige i nærheden af, hvor man bor. Hvad skal man gøre? Blive hjemme og se udsendelsen eller bruge anledningen til at gå og opleve naturen dér, hvor den er?
Mange seere har det valg i aften. DR2’s fortjenestfulde Gyldne Timer bringer 18.40 en udsendelse fra 1974 med en sejltur ned langs Mølleåen. Men da nu vejrudsigten lover en aldeles dejlig højsommeraften, var det måske en bedre idé at skaffe sig sit eget transportmiddel – til søs eller lands – og besigtige Mølleåen i dens levende 2003-skikkelse.

Når man godt kan lide at cykle – og cykle, hvor der smukt – er det nok uudgåeligt, at man begynder at lave top-10-lister over de bedste ture. Indland eller udland. Eller en blanding af begge dele. Uanset hvad havner Mølleåen altid på min liste. Den er dejlig natur, og den er betagende kulturhistorie.
Vil man følge Mølleåen fra udspring til udløb, står tog-systemet til rådighed som hjælper. Er vinden i vest, kan man tage sin cykel på S-toget til Farum og derfra suse i medvind ned til Øresund. Er vinden i øst, tager man Kystbanen til Skodsborg og ruller opstrøms.
Mølleåen er 36 km. lang, hvad der gør den til Nordsjællands længste. Den udspringer 33 m. over havet oppe ved vandskellet mellem Buresø og Bastrup Sø. Buresøens vand går til Roskilde Fjord, mens altså Mølleåens når ud til Strandmøllekroen ved Springforbi.

Efter danske forhold er åens fald betydeligt. På sine nederste ni km. dykker den 19 m. Det betyder, at man kan stjæle energi fra den. Siden Middelalderen har mennesker foretaget opstemninger og anlagt vandmøller, ni i alt, til maling af mel. Med industrialiseringens tøvende ankomst til Danmark blev de gradvist omdannet til større virksomheder, og man kan lidt højstemt tale om Mølleådalen som »dansk industris vugge«.
Lykkeligvis har Nationalmuseet overtaget de bygninger ved Brede, hvor der blev foretaget storfremstilling af kobber og messing, sidenhen af klæde. Her kan man også se, hvorledes industriejerne sørgede for at forsyne arbejderne med boliger og andre fornødenheder. Det gamle spisehus drives i dag som restaurant med finere mad og vin.
Industrialiseringen i Mølleådalen klingede af i 1950’erne, da vandkraften ikke længere var lokkende, og dalen blevet for trang.
Nu er Mølleåen først og fremmest til fornøjelse og til dyre- og planteliv. Lyngby-Taarbæk kommune viste sig eftergivende over for prestigebyggerier, der ønskede at bruge åen som kulisse for deres selvforherligelse. Det er der gennemført nogle fredninger til at sætte en stopper for. Kig efter, om det er lykkedes.

*DR2, 18.40: Mølleåen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu