Læsetid: 3 min.

Afghanistan igen opium-land nr. et

Siden Talebans fald er opium-produktionen i Afghanistan steget drastisk, og landet er nu igen verdens førende opium-producent. Det internationale samfund har et medansvar, mener FN
25. juli 2003

Afghanistan – Efter et fald i opium-produktionen i årerne under Talebanstyret er Afghanistan igen verdens førende eksportør af den hårde narkotika. Overgangsregeringen har ikke formået at forhindre en udvikling, der betyder, at der sidste år blev dyrket lige så meget opium som i 1990’erne. Og der er ingen udsigt til, at høsten i år bliver mindre.
»Narkotika, der stammer fra Afghanistan, finansierer kriminalitet og terrorisme, samt er anledning til en kæmpe helbreds-trussel. De ødelægger livet i hele samfund,« sagde lederen af FN’s narkotika- og kriminalitets-afdeling, Antonio Maria Costa, da han fornylig på et møde i FN’s Sikkerhedsråd i New York holdt en tale om den uheldige udvikling.
Anledningen var en ny rapport, hvoraf det fremgår, at Afghanistan sidste år sendte 3.400 ton opium ud på markedet, hvilket svarer til 76 procent af verdens samlede produktion.
Under Talebanstyret havde de afghanske landmænd forbud mod at dyrke opium, og det resulterede i et dramatisk fald i den globale opiumproduktion fra omkring 4.700 ton til 1.600 ton i 2001. Heraf producerede Afghanistan kun de 185 ton. Siden er udviklingen gået i den modsatte retning, og det betyder, at valmuerne stik mod overgangsregeringens intentioner nu blomstrer på langt flere marker, end det var tilfældet før de overtog magten.

Erklæringer uden effekt
Meget ondt kan siges om de fundamentalistiske taleban-krigere, der måtte forlade magten som følge af
USA’s bombardement af landet forrige efterår. Men ser man isoleret på tallene for landets opium-produktion, er det imidlertid en kendsgerning, atTaleban-bevægelsens håndfaste forbud mod dyrkning af værdifulde valmuer havde langt større effekt end de hensigtserklæringer, den nuværende amerikansk støttede, præsident Hamid Karzai, har forsøgt sig med.
Selv om overgangsregeringen allerede sidste forår fremsatte klare mål for bekæmpelse af opium-dyrkning, er produktionen steget drastisk lige siden.
Mens langt de fleste mener, at den øgede valmuedyrkning er et udtryk for, at Karzai-regeringen har mistet kontrollen over provinserne, benyttede Antonio Maria Costa dog også sin tale i New York til at påpege, at den afghanske overgangsregering dette forår har vedtaget sin første strategi for narkotika-kontrol. Samt at det heraf fremgår, at problemet med opium forventes udryddet i løbet af 10 år, hvilket skal ske i kraft af nye love samt ikke mindst udvikling af landets fattige områder.
Kampen om valmuemarkerne handler både om penge og magt. Størstedelen af den afghansk producerede opium dyrkes i de fattigste dele af landet, hvor alternative indtægtskilder er få. Som et led i bestræbelserne på at dæmpe bøndernes iver efter at dyrke opium besluttede den afghanske overgangsregering derfor sidste år at tilbyde bønderne kompensation, hvis de ødelagde deres høst.
Selv om attaché-mapper fyldt med kontanter således jævnligt blev rapporteret set skifte hænder, når overgangsregeringens repræsentanter sidste sommer og efterår besøgte opium-dyrkende områder af landet, har det imidlertid langt fra ført til et fald i produktionen. I praksis slog programmet fejl, fordi pengene oftest havnede i de forkerte lommer ved, at lokale magthavere betalte folk for at agere valmue-dyrkere, der mødte op for at få deres udbetaling, hvorefter de selv inkasserede regeringens afregning. De egentlige bønder er imens fortsat med at dyrke deres valmuemarker.
På væggen i lufthavnen i den nordlige provins Badachstan står der med store bogstaver malet, at ’her bekæmpes opium-produktion’. Straks uden for lufthavnen er det første, øjet møder en kæmpe mark med røde blomster, der venter på at blive høstet.
Mens det i en række af de sydlige provinser er lykkedes at dæmpe produktionen en smule, står markerne i den nordlige del af landet netop nu i fuldt flor og venter på at blive høstet. Ifølge de russiske vagter, der kontrollerer Afghanistans 1.340 kilometer lange grænse til Tadsjikistan, som er korridor for størstedelen af den afghanske narkotika til det europæiske marked, havde eksporten allerede i foråret nået 1,5 ton. Det samlede tal for den russisk-tadsjikiske grænse blev sidste år opgjort til 6,7 ton narkotika.

Ikke alene om ansvaret
Det er dog ikke alene Afghanistan, der er ansvarlig for den negative udvikling, mener Antonio Maria Costa, der også retter skytset mod det samlede internationale samfund, ligesom han understreger, at stigningen langt fra betyder, at Afghanistan som sådan er et land, der lever af at sælge narkotika.
»Det er mindre end en procent af jorden i Afghanistan, der dyrkes opium på, og kun seks procent af de afghanske familier ernærer sig ved den illegale høst. Herudover er det værd at bemærke, at kun fem ud af landets 31 provinser producerer opium i større omfang,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her