Læsetid: 3 min.

Befrielse med bismag

Irakerne fryder sig over Saddam-sønnernes død. Men opgøret med fortiden og den nyvundne ytringsfrihed mindsker næppe modstanden mod besættelsen
24. juli 2003

Irakisk glæde
Med geværsalver i Bagdad og udtalelser til diverse medier udtrykte irakerne i går glæde over, at Saddam Husseins to sønner, Uday og Qusay, er blevet dræbt.
Irakerne er lettede over, at angiver-samfundet og dets rester nu forsvinder, men det ændrer næppe deres syn på de amerikanske soldater.

Stor glæde i og uden for Irak
Både i og uden for Irak blev nyheden om sønnernes død hilst velkommen. Irakerne ville dog gerne selv have gjort det af med de forhadte og forbryderiske sønner. Alaa Hamed, som var producer ved Udays tv-kanal, giver over for Reuters udtryk for en ret udbredt følelse blandt irakerne:
»Jeg ville ønske, at Uday ikke var død, for jeg ville gerne torturere ham først.«
Omar Dhaher, som er iraker og forsker ved Syddansk Universtet, siger: »I tusindvis af familier jubler og er lettede over, at de to sønner nu er forsvundet.«
Opgøret med fortidens overvågningssamfund, hvor Baath-partiet og Saddam-styrets sikkerhedsapparat gennemsyrede landet, bliver naturligt nok hilst velkomment i Irak. Men ifølge flere kilder betragtes det som noget nærmest naturgivent og ikke noget, man skal give amerikanerne point for. Det samme gør sig gældende for ytrings- og mediefrihed.
»Lige efter krigens afslutning kunne jeg høre fra familien i Irak, at de var lettede over at kunne sætte parabol-antenner op. Og man er også glad for, at man nu visse steder kan bruge en mobil-telefon. Men den slags fornøjelser og fordele har altså langt mindre betydning end hverdagen med amerikanske soldater, der ydmyger kvinder under ransagninger, den generelle lovløshed og den dårlige økonomiske situation,«
siger Omar Dhaher. Flere amerikanske militærfolk har udtrykt håb om, at de to sønners død vil knække modstanden mod besættelsen. En række kilder vurderer imidlertid, at det ikke vil ske. I går blev to amerikanske soldater dræbt og otte såret efter angreb i Irak. Dermed er 41 amerikanske soldater blevet dræbt under angreb, siden Bush erklærede krigen for slut.

Fortsat modstand
Fahmy Almajid, som er kurder, konsulent og journalist bosat i Danmark, siger: »USA forsøger at fremstille det som om, modstanden hovedsageligt har sit udspring i tilhængere af Baath-partiet. Men det er ikke tilfældet. Modstandsgrupperne kommer mange forskellige steder fra. De to sønners død vil intensivere de Saddam-loyale gruppers kamp. Og de andre grupper vil helt sikkert fort-sætte, fordi der blandt irakerne er opbakning til at smide amerikanerne på porten.«
Modstanden skyldes ifølge Almajid og Dhaher især, at irakerne ikke oplever store forbedringer i deres daglige liv. Samtidig er de stolte irakere vrede over at se billeder af irakiske fanger, der ligger svinebundne på jorden.
»Mange er bange for amerikanske soldaters plyndringer. For eksempel gemmer mange folk i lejligheder i dag deres smykker og penge i væggene, fordi de ved, at soldaterne vil tage alt med sig. Det vil være klogest af amerikanerne at forlade Irak snarest. Hellere i dag end i morgen,« siger Almajid.
En noget anden fremstilling af situationen får man, når man spørger Poul Dahl, som er bataljonschef ved Prinsens livregiment i Skive og i øjeblikket står for uddannelse af litauere, der deltager i den danske styrke i Irak. Dahl har arbejdet flere år i Mellemøsten.
»Det får stor betydning, at de to sønner er blevet dræbt, for det vil bidrage meget til at fjerne irakernes frygt for det gamle styre og gøre dem klart, at der er en ny orden. Generelt er irakernes holdning til besættelsen langt mere positiv, end det fremstilles i me-dierne. Medierne trækker linjerne alt for hårdt op. De danske soldater i Basra melder gang på gang om, at der er fremskridt at spore,« siger Poul Dahl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her