Læsetid: 3 min.

Fra Beograd til Haag

Stor Milosevic-biografi om hans opstigen til magten – og hans fald
12. juli 2003

Milosevic
Den britiske journalist Adam LeBor, der har dækket krigene i Jugoslavien for The Independent og The Times, har tidligere udgivet en række bøger, bl.a. om Hitler og nazismen og har nu skrevet en omfattende biografi om Slobodan Milosevic. Han har i den forbindelse talt med flere af dem, der har været tæt på den tidligere jugoslaviske præsident, bl.a. hans kone Mira Markovic. Hun og Slobodan Milosevic mødtes helt tilbage i gymnasietiden, hvor de allerede dengang blev beskrevet som uadskillige, og mange af dem, som LeBor har haft lejlighed til at interviewe, understreger gang på gang den uhørt store indflydelse, hun har haft på Milosevic.

Vejen til magten
Begge studerede de i Beograd i 1960’ernes første halvdel – hun sociologi og han jura; han blev færdig i 1964 og fik senere i 1970’erne arbejde inden for bankverdenen, hvilket bragte ham til USA. Efter hjemkomsten valgte han imidlertid for alvor at gå ind i politik, ikke mindst støttet og protegeret af sin nære ven Ivan Stambolic. Og det betød, at Milosevic, der indtil da havde været et forholdsvis anonymt medlem af kommunistpartiet, i 1984 fik en fremtrædende post i Beograd, og senere – 1986 – blev valgt som formand for det serbiske kommunistparti.
Men nu begyndte vandene at skilles mellem de to venner – først og fremmest i forhold til den fremvoksende nationalisme. Le Bor beskriver Milosevic’ afgørende møde i foråret 1987 med serberne i Kosovo, der klagede over, at de blev forfulgt og chikaneret af det albanske flertal i provinsen, og hvor det for første gang gik op for Milosevic, hvilke stærke kræfter den serbiske nationalisme rummede.
Selv var han ikke nationalist, mener LeBor (i modsætning til den kroatiske præsident Franjo Tudjman). Derimod brugte han behændigt disse stærke kræfter til at befæste sin politiske stilling og gjorde hårdt og brutalt op med sin gamle ven Ivan Stambolic. Vejen lå nu åben for Milosevic, og LeBor beskriver, hvorledes han – og hans støtter – trin for trin satte sig på magten. Resultatet blev Jugoslaviens opløsning og de efterfølgende krige i Slovenien, Kroatien og Bosnien-Hercegovina, med alt hvad det indebar af etnisk udrensning, død og flygtningestrømme.
I løbet af 1995 var løbet ved at være kørt også for Milosevic og hans regime, og for at nå frem til en endelig fredsaftale lykkedes det amerikanerne i november samme år at samle de stridende parter i Dayton i USA. LeBor har denne beskrivelse af tre af de centrale deltagere, hvor Milosevic absolut syntes at have været den mest populære:
»Den personlige kemi mellem Milosevic og amerikanerne, især Richard Holbrooke, var en afgørende faktor i forbindelse med at færdiggøre Dayton-aftalen. Han var sandsynligvis den mest populære af de tre ledere. Franjo Tudjman blev opfattet som en kedsommelig person, som holdt pralende forelæsninger om Kroatiens århundredegamle strålende historie, uden dog at komme ind på sin egen tolerante holdning når det gjaldt rehabiliteringen af det fascistiske ustasja-regimes symboler.«
»Alija Izetbegovic derimod sad ubøjelig og uforsonlig, og hans dystre ansigtsudtryk virkede som en moralsk bebrejdelse af de vestlige ledere, som havde stået på sidelinjen, da Bosnien blev ødelagt.«

Ved vejs ende
I disse måneder var Milosevic således i kridthuset hos de vestlige ledere, men det skulle ikke vare ved; i 1996-1997 fulgte de store folkelige protester og demonstrationer i Serbien, og i foråret 1999 NATO’s krig mod Jugoslavien.
Kulminationen kom i oktober 2000, hvor Milosevic tabte september-valget til Vojislav Kostunica, men nægtede at acceptere det.
Konfronteret med den enorme folkelige protestdemonstration den 5. oktober og stormen på parlamentet og tv-bygningen – uden at hæren greb ind – var han imidlertid nødt til at at se i øjnene, at slaget var tabt. Senere fulgte hans arrestation den 31. marts 2001 og overførslen til Haag den 28. juni samme år.
LeBors bog er – udover at være en detaljeret biografi – samtidig en beskrivelse af Jugoslaviens nyere historie fra 1980’erne og fremefter; her er det efter min mening afsnittene fra og med Dayton-aftalen i 1995, der er de mest interessante, eftersom de foregående perioder allerede er beskrevet.

*Adam LeBor: Milosevic. A Biography. 386 s., 19 pund. Bloomsbury

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu