Læsetid: 4 min.

Del Ponte gøder jorden i Banja Luka

Carla del Ponte, anklager ved FN-tribunalet for eks-Jugoslavien, besøger i dag de bosniske serberes hovedby i håb om at få dem til at samarbejde med Haag. Det sker på et tidspunkt, hvor flere og flere serberne begynder at indse nødvendigheden af forsoning
18. juli 2003

BANJA LUKA – Det er efterhånden længe siden, at noget er blevet smadret i de bosniske serberes hovedby. I hvert fald som resultat
af politisk uro.
De amerikanske og britiske konsulater, som stod for tur i 1999 under NATO’s angreb på Beograd, har ikke længere skodder for vinduerne og persiennerne rullet ned. Gadekampe som i 2001, da man forsøgte at genopbygge en stor moske i byen, har heller ikke været set siden.
Tværtimod hersker der i dagens Banja Luka – hovedbyen i den bosnisk-serbiske del af Bosnien, Republika Srpska – mindre had mod Vesten og mod kroater og muslimer end tidligere.
»Vi har nok indset, at det ikke nytter at isolere os,« siger Branka Ristic, en engelsk-studerende på byens universitet. »Og så er der også gået lang tid siden krigen.«
Så lang tid er der gået, at Paven i sidste måned uden problemer kunne komme som repræsentant for den romersk-katolske kirke på et endags-besøg blandt det store flertal af ortodokse i Banja Luka. Og i sidste uge deltog regeringsmedlemmer fra Republika Srpska for første gang i den årlige mindehøjtidelighed for de over 7.000 muslimske ofre for massakren i Srebrenica, som blev begået af bosniske serbere. Efterfølgende meddelte ministerpræsident Dragan Mikerevic, at regeringen vil donere en million euro til den fond, som vedligeholder gravplads og mindesmærke for ofrene.
Det er i dette klima af tilsyneladende forsoning, at Carla del Ponte – chefanklageren ved FN’s krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag – i dag ankommer. Carla del Ponte vil endnu engang forsøge at få de bosnisk-serbiske myndigheder til at arrestere mistænkte krigsforbrydere, herunder den tidligere politiske leder Radovan Karadzic.

Ikke en eneste arresteret
Han topper tribunalets liste over eftersøgte, og del Ponte vil anføre, at myndighederne i Republika Srpska – som de eneste i hele det tidligere Jugoslavien – ikke har arresteret en eneste mistænkt krigsforbryder.
SFOR, den NATO-ledede fredsbevarende styrke i Bosnien, har optrappet patruljeringen i den østlige del af Republika Srpska, fordi Karadzic formodes at skjule sig her. Samtidig har Carla del Ponte offentligt advaret Karadzic om en snarlig arrest, hvorfor »han lige så godt kan overgive sig frivilligt.«
Men meget tyder på, at der er indflydelsesrige folk i Republika Srpska, som på velorganiseret vis holder Karadzic skjult. Det er blandt andet dette netværk af magtfulde forretningsmænd og dele af politiet og hæren, som Carla del Ponte vil forsøge at slå hul på gennem sit besøg.
Som et tegn på anerkendelse af, at der også var bosnisk-serbiske ofre i krigen, vil hun også besøge en forening af tidligere bosnisk-serbiske krigsfanger, som blev holdt fanget i den anden halvdel af Bosnien, den muslimsk-kroatiske Føderation.
Da de to enheder blev oprettet i forbindelse med Dayton-fredsaftalen i 1995, var det meningen, at de to dele langsomt skulle smelte sammen, efterhånden som sårene efter krigen forsvandt og flygtninge og fordrevne begyndte at vende hjem til deres huse.

Færre tæskehold
Af de 29.000 muslimer, som før krigen boede i Banja Luka, er kun 6.000 imidlertid vendt tilbage. Endnu færre bosniske kroater er kommet til Banja Luka, som før krigens udbrud i 1992 var en etnisk meget blandet by.
Dog er der efterhånden færre tæskehold, som forsøger at genere hjemvendte flygtninge, og der sker en øget samhandel mellem Bosniens to enheder, som begge bruger den samme valuta – den konvertible mark (KM), som blev indført på resterne af D-marken, som i næsten et årti regerede i Bosnien.
Men mens 90 procent af de bosniske muslimer og knap 80 procent af de bosniske kroater ifølge en nylig meningsmåling tror, at de tre etniske grupperinger kan leve helt fredeligt sammen i fremtiden, er kun 51 procent af de bosniske serbere af den holdning.
Det er dog en langt større del end tidligere, og især de unge har andre tanker end at hænge sig i fortidens og krigens sår.
»De unge her vil ikke lade sig begrænse af de skillelinjer, som politikerne forsøger at stille op,« siger Branka Ristic, som selv har besøgt det muslimsk-dominerede Sarajevo flere gange uden problemer.
Imidlertid drømmer hun om helt at forlade landet og tage til London.
»Som det er nu, er der ingen job for mig her i Republika Srpska. Måske det er nemmere i England. I hvert fald kan jeg så øve mit engelsk der,« siger Branka Ristic.

Spiselig gulerod?
Arbejdsløsheden i Bosnien er i gennemsnit 40 procent, klart højest i Republika Srpska, hvis økonomiske støtte fra udlandet er afhængig af, i hvor høj grad myndighederne samarbejder – dels med implementeringen af Dayton-fredsaftalen og dels med krigsforbrydertribunalet i Haag.
Den økonomiske gulerod, som ligger i at samarbejde, vil også under Carla del Pontes besøg i Banja Luka ligge som en skjult dagsorden. Præcist som det var tilfældet, da NATO’s generalsekretær, George Robertson, tidligere på foråret fik lovning fra den bosnisk-serbiske præsident, Dragan Cavic, på, at myndighederne ville begynde at arrestere krigsforbrydere.
Men der gik ikke lang tid fra det løfte til, at der pludselig en dag hang støtteplakater for Radovan Karadzic over hele centrum af Banja Luka.
Plakaterne blev fjernet af myndighederne inden for to timer, men det er ikke utænkeligt, at nye plakatopsættere venter i kulissen, til Carla del Ponte er rejst igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her