Læsetid: 2 min.

DF vil have flere adoptioner

Dansk Folkeparti vil hæve tilskuddet til adoption. Pengene skal komme fra begrænsninger i adgangen til kunstig befrugtning
28. juli 2003

Barnløse par i Danmark har to muligheder for at få en lille ny: Kunstig befrugtning og adoption. Det første er gratis, mens det sidste koster rigtigt mange penge. Og det er noget rod, mener Dansk Folkeparti.
Derfor skal der ske en udligning af de to ordninger, så der tages nogle penge fra behandlingen for ufrivillig barnløshed – altså kunstig befrugtning – og gives til det offentlige adoptionstilskud.
»Vi ser gerne, at der bliver skabt ligestilling mellem kunstig befrugtning og adoption. Adoptivforældre får kun 38.000 til adoption, og det dækker langtfra udgifterne. Det er kun velstillede, der har råd til adoption, og det ønsker vi at rette op på,« siger Pia Kristensen, Dansk Folkepartis socialordfører, uden dog at sætte konkret tal på, hvor meget tilskuddet skal sættes op. »Der skal fortsat være to gratis behandlinger med kunstig befrugtning, men der udover må forældrene selv betale.«
»Jeg har snakket med mange forældrepar, som helst ville adoptere, men som ikke har råd og derfor har valgt kunstig befrugtning i stedet. Det er synd, når vi ved, at der er så mange fattige børn, der lever under kummerlige forhold ude i verden.«

Ansvar fejlplaceret
Socialdemokratiets socialordfører, Sandy Brinck, bryder sig ikke om forslaget. Hun mener ikke, at man skal bryde med princippet om lige og fri adgang til hospitalsbehandling.
»Og så må jeg sige, at jeg har svært ved at styre kvalmen, når jeg høre denne dobbeltmoral: Dansk Folkeparti vil jo med det her forslag øge antallet af adoptioner, samtidig med at adoptionspar må overveje, om de vil byde et adoptivbarn at komme herop til den meget, meget hadske stemning i udlændingedebatten.«
»Det hænger ikke sammen, når Pia Kristensen snakker om, hvor synd det er for de her tredje verdens børn, samtidig med at man har skåret gevaldigt i u-landsstøtten. Meget behændigt får man altså det moralske ansvar for tredje verdens befolkning ført over på nogle ufrivilligt barnløse forældre i stedet for at tage sit eget politiske ansvar,« siger hun.
Sandy Brinck vil dog som udgangspunkt gerne være med til at forbedre de økonomiske vilkår for adoption i Danmark.
»Der er mange ting, der har indflydelse på, hvad det koster at adoptere. Bare sådan en ting som dollar-kursen har stor betydning, og jeg vil gerne være med til at se på en ordning, der gør, at det ikke behøver at komme i Folketinget, hver gang der er udsving i valutakurserne,« siger Sandy Brinck og peger også på ting som tilskudsregulering i forhold til adoptivforældrenes indkomst og differentieret tilskud afhængigt af donorland.
»I Sverige afspejler de forskellige donorlandes adoptionspriser sig i den afgift, de svenske adoptionsforældre skal betale. Det kunne vi også godt indføre i Danmark,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her