Læsetid: 5 min.

Dogme 2003

100 mio. kr. og ny støtteordning på Filminstituttet giver filmtalenter et frirum til at eksperimentere og afsøge grænser. Signalet er klart: Hvis dansk film skal fastholde succesen, så skal filmsproget udvikles
18. juli 2003

Filmstøtte
Er den danske filmbølge ved at lægge sig? Eller er dansk films usædvanlige succes først lige begyndt?
På Det Danske Filminstitut er man overbevist om det sidste. Og netop nu lancerer Filminstituttet i samarbejde med tv-stationerne, DR og TV 2, en ny støtteordning kaldet Talentudvikling.
Formålet er at opmuntre til fornyelse og sikre, at »nye generationer af filmfolk til stadighed stræber efter at afsøge grænser,« som det hedder i arbejdsgrundlaget. Der er afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2003-06 til produktion af fiktion og blandingsformer, den daglige ledelse består af en kunstnerisk leder (Vinca Wiedemann) og en producer (Jens Arnoldus).
– Men hvorfor dette tiltag, når det tilsyneladende går så godt for dansk film?
»Det er efter min mening netop det rigtige tidspunkt,« siger Henning Camre, adm. direktør på Det Danske Filminstitut og en af initiativtagerne til Talentudvikling.
»Der vil altid være en risiko for, at man begynder at gentage sig selv, når det går godt. Og hvis man kun gentager, ender filmene med at blive tømt for egentligt indhold og oplevelse. Derfor er det vigtigt, at der er et fristed, hvor filmtalenter mere omkostningsfrit kan få lov til at udvikle nye måder at fortælle på – et sted, hvor man kan tillade sig at fejle.«

Tv som træningsbane
Den nye støtteordning afløser Novellefilm, hvor unge filmtalenter siden 1994 har kunnet øve sig på det kortere – og økonomisk mindre risikable – format inden den første spillefilm. Den selvstændige institution blev efter politisk beslutning nedlagt med udgangen 2002, men politikerne blev under forhandlinger om Filmforliget overbevist om, at der stadig er brug for en bro mellem Filmskolen og den etablerede filmbranche.
Talentudvikling skal dog efter planen være en mere fleksibel ordning, som både henvender sig til nye, manifesterede talenter og mere erfarne filmfolk. Der bliver også mulighed for at lave lavbudget-spillefilm. Og hvor Novellefilm lagde vægt på at træne filmtalenterne i det basale håndværk – at fortælle en god historie – står der slet og ret i arbejdsgrundlaget for Talentudvikling, at »det konventionelle skal ikke prioriteres«.
»Tv fungerer i dag som en glimrende træningsbane,« forklarer Henning Camre.
»Ved at lave tv-fiktion får instruktørerne en rutine i at beherske en filmproces samtidig med, at de lærer at fortælle klare og forståelige historier. Men tv er er ikke nødvendigvis det sted, hvor man formmæssigt kommer et skridt fremad.«

Leth og Trier
Det kan uden tvivl tolkes som en holdningsændring – et dogme 2003. Men Henning Camre vil ikke sætte ord på, hvad der skal laves, for ideerne skal komme fra filmfolkene selv.
»Men skulle jeg nævne et forbillede, må det blive en eksperimentalfilm som Jørgen Leths Det perfekte menneske. Filmen blev lavet i 1967 og bliver stadig set. For Jørgen Leth har det været et vigtigt formmæssigt forsøg, og den har haft meget stor betydning for adskillige generationer – ikke mindst for Lars von Trier.«
»Og hvis vi tager Lars, er der nogle af hans tidlige film, der har været afgørende for hans egen udvikling, og som også har påvirket andre. Vi må være helt sikre på, at den slags film stadig kan laves,« siger Henning Camre, der sætter sin lid til, at filmene – trods deres eksperimenterende karakter – vil blive vist i biografen, på tv og/eller på nettet.

Producenter i klemme
I filmbranchen er man generelt begejstrede for initiativet.
»Der er mange stopklodser, hvis man i dag vil lave en spillefilm,« siger Ebbe Nyvold, formand for Danske Filminstruktører.
»Der er konsulenter, tv-stationerne, distributører. Nyuddannede instruktører går ofte i mange år, inden de debuterer. Talentudvikling gør det muligt at komme hurtigt i gang uden et stort kommercielt pres.«
Økonomien vækker dog bekymring. Talentudvikling har meldt ud, at filmene skal produceres på »skrabede vilkår« – f.eks. med små hold, minimale lønninger og apparatur til stærkt reducerede priser.
»Jeg føler, at denne pulje er lavet til sådan én som mig,« siger David C.H. Østerbøg, nyuddannet producer fra Filmskolen.
»Men hvordan skal jeg få råd til at starte et selskab med de budgetter, Talentudvikling lægger op til?«
David C.H. Østerbøg bakkes op af Kim Magnusson, formand for Producentforeningen.
»Vi kender endnu ikke de økonomiske vilkår for den enkelte film, det er et problem. Hvis producenterne forventes at investere penge og udstyr, vil det tilgodese de store producenter, Nordisk Film og Zentropa. Det er ikke givtigt for producentbranchen som sådan.«
Henning Camre svarer, at ordningen også er et tilbud til den nye generation af producere. Det forventes, at der bag ethvert projekt står et team, nemlig en manuskriptforfatter, instruktør og producer. For at få arbejdsro i en længere periode kan nystartede producere få støtte til at udvikle flere projekter i en slate, men Camre fastholder, at produktionerne skal laves på skrabede vilkår.
»Det er vigtigt, at vi får så mange film som muligt for pengene – omkring 15-16 film om året, deriblandt også spillefilm. Talentudvikling er ikke stedet, hvor der skal tjenes penge, det er ikke her, producenterne skal have hjulene til at rulle. De fleste af de kontante penge vil komme fra ordningen, men vi skal have nogle fornuftige aftaler med organisationerne. Der bliver ikke tale om at arbejde gratis, men vi skal have fornuftige lønninger og realistiske priser på udstyr. Alt sammen ud fra den betragtning, at det er vores fælles investering i fremtiden.«
»Planen er at afsætte nogle beløbsstørrelser til bestemte formater, længder. Administrativt vil vi gerne gøre det så enkelt som muligt, derfor vil vi afsætte nogle rammebeløb. Og så vil vi i øvrigt overlade initiativet til filmfolkene,«
siger Henning Camre, der mener, at der med Talentudvikling er skabt en smukt sammenhængende fødekæde i dansk film.
»Vi har Filmværkstedet i København og andre filmværksteder, vi har Filmskolen og uddannnelsesinitiativer i branchen, vi har Talentudvikling og støtteordningerne på Filminstituttet. Det er ikke alle filmfolk, der kommer hele vejen igennem og laver en spillefilm, men risikoen for tabe nogen, som burde have haft chancen, er blevet mindre med Talentudvikling.«

FAKTA
Talentudvikling
*Filmforliget 2003-2006 har til Talentudvikling afsat godt 100 mio. kr. over perioden. Ca. 75 mio. kr. kommer fra Filminstituttet, mens DR TV og TV 2 bidrager med 32 mio. kr.
I styrelsen sidder dramachef Ingolf Gabold, DR TV, dramachef
Adam Price, TV 2, udviklingschef Marianne Moritzen og adm. direktør Henning Camre, begge Filminstituttet. Det formelle ansvar for støtteordningen ligger i Filminstituttets direktion.
Ordningen er et tilbud til »manifesterede talenter«, der ønsker at udvikle sig eller skifte spor i karrieren. Bag hvert projekt skal der ideelt set stå et kerneteam bestående af forfatter, instruktør og producer.
Der er ingen stramme genreafgrænsninger, men der vil blive satset på fire hovedformater: 10, 25, 45-50 og over 75 min.
Arbejdsgrundlaget for Talentudvikling kan læses på www.dfi.dk > filmstøtte > Talentudvikling.
Ordningen forventes at starte 1. september 2003

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her