Læsetid: 5 min.

Drøm på en klippetop

Wisconsin-fantasten Alex Jordan brugte et liv på at skabe The House On The Rock, et raritetskabinet af de helt sjældne
29. juli 2003

Mærkværdige museer
WISCONSIN – Der er ikke meget at se ude fra landevejen. Faktisk nærmest ikke noget. Andet end en træklædt bjergtop. Og så et skilt i vejkanten, der bekendtgør, at her ligger The House On The Rock. Ved en rasteplads lidt længere fremme fås et bedre overblik over egnen. Men stadig er der ikke noget at se. Jo, forresten, tæt ved toppen af bjerget stikker noget ud mellem træerne, en aflang konstruktion, en flyvinge eller noget i den retning.
Guidebogen må frem. Hvad er det hér for noget? Godt 10 kilometer mod nord ligger byen Spring Green, hjemsted for Taliesin, Frank Lloyd Wrights berømte hjem og tegnestue. Vi troede, at dét var Wisconsins største turistattraktion. Men guidebogen siger noget andet. Med mere end en halv million besøgende om året er egnens turistmagnet så ubetinget The House On The Rock, den lokale excentriker Alex Jordans livsværk. Og vi har aldrig hørt om det!
I håb om, at vi lige kan tage et hurtigt kig på dette hersens ’Klippehus’ og så nå Frank Lloyd Wright bagefter, vender vi bilen og kører tilbage til indkørslen. Men sådan skal det ikke gå. Den enorme og tæt pakkede parkeringsplads burde have advaret os. Eller den eksorbitante billetpris. Men nej, vi er tændte. Vi vil ind. Fire timer senere vil vi bare ud!
Det begynder tilforladeligt nok. Turens første del går igennem den oprindelige konstruktion, en overdimensioneret feriehytte i limsten, bygget mere eller mindre af Alex Jordan selv med de bare næver. Alex Jordan (1914-89) var søn af en relativt velhavende familie fra Madison, et halvt hundrede kilometer mod øst, og allerede som barn forelskede han sig i egnen omkring Deer Shelter Rock, som bjerget hedder.
I 1945 slog han et telt op på klippen og begyndte at bygge noget, der i starten var tænkt som en interimistisk hytte. En drøm begyndte at tage form, og kort efter skrev Jordan et digt, der rummede de skæbnesvangre ord:
»My house will stand on a rock
on a hill
Overlooking a valley, deep and
still.«
Herfra var ingen vej tilbage. I 1952 lejede Jordan grunden af den lokale farmer. Og fire år senere købte han hele farmen, hyrede sin første betalte assistent, plantede 55.000 træer for at holde uindbudne gæster væk og gik grassat i en byggerus, som føjede rum efter rum til ungkarlens refugium.
Denne del af huset balancerer et sted mellem det rustikt charmerende og det abnormt forvoksede. Som hvis Elvis Presley havde forlæst sig på Thoreau og i stedet for Memphis havde valgt en øde klippetop som hjemsted for Graceland. Klippevægge og bløde tæpper. Fem pejse og fire indendørs vandbassiner med rindende vand. Og et væld af prydgenstande, vekslende fra ægte antikviteter og kuriositeter til bygherrens egne træskulpturer af orientalsk tilsnit.

The Infinity Room
Det er i denne afdeling, den ’flyvinge’ findes, som vi så fra rastepladsen. The Infinity Room blev udtænkt af Jordan i starten af 60’erne, men først i midten af 80’erne var det teknisk muligt at bygge en så ekstrem konstruktion. Som en frit svævende kile rager rummet omkring 70 meter vandret ud i luften over Wyoming Valley, og dets 3.264 vinduer giver et storslået vue over hele egnen. Hvis man ellers tør bevæge sig derud!
I slutningen af 50’erne kom så mange nysgerrige søndagsgæster forbi den sky Jordans usædvanlige tilflugtssted på bjerget, at han besluttede at kaste håndklædet i ringen og slå dørene op.
I starten kostede en rundvisning 50 cents, og allerede i 1961 indbragte det en indtægt på 34.000 dollar. For at begrænse tilstrømningen satte Jordan prisen op. Det virkede imidlertid modsat hensigten, og her hoppede kæden for alvor af.
I stedet for at opgive stedet gav Jordan sig til at samle. Ikke på noget bestemt, men på hvad som helst. Karruseller. Orgler. Dukkehuse. Kanoner. Alt. Da først samlermanien var gået i blodet, slap han tøjlerne helt.
»Hvis noget var unikt, interessant eller usædvanligt, var der en god chance for, at han ville eje det,« som Jordans biograf, Doug Moe, har formuleret det. Alle indtægter gik fremover til at indkøbe objekter og hele samlinger, opsnuset af et netværk af agenter fordelt rundt om i verden. Og hvis noget ikke kunne købes, fik Jordan det bygget på et af de mange værksteder, der skød op omkring The House On The Rock.

Til kvalmepunktet
Resultatet er fascinerende til kvalmepunktet. Hvilket man lidt efter lidt erfarer, når man bevæger sig fra det oprindelige hus ud i de tilsyneladende uendelige korridorer og tilbygninger, der rummer de mange samlinger. Det starter imponerende, eksempelvis med samlingen af selvspillende musikinstrumenter, heriblandt et mekanisk symfoniorkester. Så er der småting som porcelæn, dukker og præparerede sommerfugle. I massevis. Og modelskibe, okay. Og dekorerede håndvåben, også i orden. Og cirkusminiaturer... trætheden begynder at melde sig.

Gal mands værk
Men nu skifter løjerne gear, og serier af mere groteske attraktioner ruller op. Verdens største karrusel, med 269 sjældne figurer og 20.000 blinkende lamper. En undersøisk temapark, hvor alene ét af havmonstrene er større end Frihedsgudinden. Og man kunne blive ved. Hvis man orkede. Hvad man ikke gør, for et eller andet sted, længe efter mæthedspunktet er nået, bekendtgør et skilt, at man omtrent er halvvejs igennem.
Panikken begynder at sætte ind. Det er en gal mands værk. Der er intet system. Blot mere, mere, mere. Kitsch og kunst mellem hinanden. Skatte og junk. Autentiske rariteter og hjemmekonstuerede abnormiteter. Og intet steds et vindue eller andet at orientere sig efter. Blot en endeløs og labyrintisk serie af gange, hvor uhyggen accentueres af det dæmpede lys, den bombastiske musik og de mekaniske dyr og dukker, der titter frem alle vegne.
Til slut småløber vi for at komme ud, væk fra denne vulgære amerikanske version af fortidens europæiske wunderkamre. Væk fra denne smagløse ophobning, der får bladkongen Hearts slot i San Simeon, Californien, til at virke som et skrabet kolonihavehus. Væk.
Alex Jordan – som livet igennem skyede pressen, og derved blot styrkede interessen for sin person – klamrede sig til sit livsværk til det sidste. Men i midten af 80’erne svigtede helbredet, og der var ingen vej udenom. I december 1988 blev The House On The Rock solgt til rigmanden Art Donaldson, som skrev under på at ville drive stedet videre i ophavsmandens ånd.
Mindre end et år senere døde Alex Jordan, 75 år gammel. I øvrigt midt under arbejdet med at tegne et udkast til en temapark-version af Dantes Inferno!

*Thehouseontherock.com
*Tidligere artikler i serien blev bragt 24., 25. jun., 1., 2., 5., 9., 10., 16., 17., 19., 24., 26. og 28. jul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her