Foghs terror-argument afvises

»Det kan man altså ikke bruge som argument for at rydde et regime af vejen med en militærintervention.«
Sådan siger terrorisme- og mellemøsteksperten lektor Lars Erslev Andersen, Syddansk Universitet, om den forklaring, udenrigsminister Per Stig Møller torsdag gav Information om statsministerens terrorisme-argument for krigen mod Irak.
Anders Fogh Rasmussen har både før og efter den danske beslutning om krigsdeltagelse fremhævet Saddam Husseins »samarbejde med terrorister« som en af sine krigs-begrundelser. Udsagnet er bl.a. på Christiansborg blevet tolket som en sammenkædning af Saddam Hussein og Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk, svarende til den kobling den amerikanske regering har hævdet.
I Per Stig Møllers svar oplyses det imidlertid, at det især er den eksil-iranske modstandsgruppe Folkets Mujahediner, MKO, samt den fundamentalistiske Ansar-al-Islam-gruppe, der har opereret i det nordlige Irak, som statsministeren har haft i tankerne. Også den palæstinensiske terrorist Abu Nidal, der blev myrdet i Bagdad sidste år, nævnes. Samt Bagdad-regimets økonomiske støtte til efterladte familier til palæstinensiske selvmordsbombere.
»Man har ikke set nogen beviser på en sammenhæng mellem Saddam Husseins regime og al-Qaeda-netværket,« fastslår Lars Erslev Andersen.
Per Stig Møller nævner, at gruppen Ansar-al-Islam har »forbindelse til al-Qaeda«, men til gengæld har der ikke kunnet skaffes nogen dokumentation for, at gruppen også havde forbindelse til regimet i Bagdad, påpeger Erslev Andersen.
Ansar-al-Islams militante fundamentalister har rødder i Afghanistan og havde indtil udgangen af marts lejre i den kurdisk-autonome, nordøstlige del af Irak, som Saddam Hussein ikke havde kontrol over. Gruppen står på USA’s og EU’s lister over terrororganisationer og omfattede indtil krigen 700 mand, der bl.a. angreb og udøvede terrorvirksomhed mod den kurdiske befolkning. USA’s udenrigsminister, Colin Powell, sagde den 5. februar til FN’s Sikkerhedsråd, at Ansar-al-Islam »trænede sine folk i at fremstille (den dødelige gift) risin og andre giftstoffer.«
»Mig bekendt er det ikke noget, der er blevet ført bevis for, efter at USA under krigen indtog lejrene. Man fandt ikke nogen risin-fabrik. Vi har heller ikke set dokumentation for nogen forbindelse til Bagdad,« siger Lars Erslev-Andersen.
Den eksil-iranske modstandsorganisation Folkets Mujahediner, MKO, har derimod haft klare forbindelser til Saddams styre og har haft træningslejre i Irak, hvorfra man har foretaget væbnede angreb ind i Iran i sin kamp mod Irans ortodokse præstestyre. MKO står på USA’s og – siden sidste forår – EU’s terror-liste
»MKO er en organisation, der via sin politiske del, National Council of Resistance of Iran, NCRI, har kontorer i en række vestlige lande, herunder i Washington, hvor man også har haft mange støtter i kongressen.«
Således skrev 150 amerikanske kongresmedlemmer sidste år under på et krav om at få fjernet MKO fra USA’s terrorliste, fordi man opfattede gruppen som frihedskæmpere mod det udemokratiske præstestyre.
Per Stig Møller har selv haft forbindelser til NCRI, og han fik i 2001 fjernet MKO fra de konservatives egen liste over 49 kendte terrororganisationer med henvisning til, at mujahedinerne var kommet på listen ved en fejl.
»Det er ikke en terrororganisation, men en demokratisk modstandsbevægelse,« sagde Per Stig Møller dengang.
Den danske talsmand for NCRI, Firouz Mahvi, siger til Ritzau: »Det er overraskende, at se, at udenrigsmnisteren beskriver MKO på den måde, da han tidligere har været en stærk tilhænger af det iranske folks kamp mod den religiøse fascisme, som i dag hersker i Iran.«
Lars Erslev Andersen peger på, at USA har haft sammenfaldende interesser med MKO på grund af gruppens modstand mod præstestyret.
»Derfor har det været lidt uklart, hvordan det skulle gå MKO’s folk i Irak efter krigen. I starten af krigen lod USA MKO beholde våbnene og indgik en våbenhvile-aftale med dem. Siden har man indledt en afvæbning af dem,« siger Erslev Andersen.

Nationale interesser
Per Stig Møller nævner i sit svar om statsministerens terrorisme-argument også den palæstinensiske terrorist Abu Nidal, der døde for et år siden, 65 år gammel, angiveligt ved selvmord. I 1980’erne var Abu Nidal ansvarlig for en lang række blodige terrorattentater, men de seneste næsten ti år levede han så vidt vides et anonymt liv i Bagdad.
Foruden Nidal har Bagdad i Saddam Husseins tid bl.a. givet husly til militante palæstinensiske grupper som f.eks. den palæstinensiske befrielsesfront PLF.
»Det er rigtigt, at der har været gode forbindelser mellem nationalistiske palæstinensiske grupper og Saddams regime. Men man kan ikke sætte sådanne grupper i forbindelse med al-Qaeda,« siger Erslev Andersen.
– Men måske er de forskellige grupper sammenlagt slemme nok til, at et land, der huser dem, skal have skiftet sit lederskab ud?
»Nej, det mener jeg ikke. Det er jo grupper, der ikke truer verdensfreden. De har hver især nogle nationale eller regionale interesser, men de har ikke globale interesser. I den forstand udgør de ikke en global trussel.«
»Hvis deres regionale interesser og aktiviteter skulle være en begrundelse for at fjerne regimet i det land, de måtte holde til i, så er der formentlig de første 30 lande, man kunne begynde på. Man kan i flæng nævne Yemen, Algeriet, Libanon, Libyen ... – der er nok at tage af,« siger Lars Erslev Andersen.
I en kommentar til Per Stig Møllers udlægning af statsministerens terrorisme-argument siger Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod, at statsministeren har »misbrugt situationen.«
»Det er korrekt, at Saddam Hussein støttede MKO, men organisationen har jo aldrig været sat i forbindelse med al-Qaeda,« siger han.
Enhedslistens Søren Søndergaard kalder udenrigsministerens oplysninger »fuldstændig forrykte.«
»Per Stig Møller har jo selv plejet omgang med MKO, og dens leder har i mange år boet i Paris. Skulle vi af den grund have invaderet Frankrig?« spørger han.