Læsetid: 1 min.

Folk

14. juli 2003


Jordbærspisere
*I Nordjylland kan de røde danske endnu fås, men ellers lakker de. Avlerne søger at udstrække sæsonen.

Prostituerede
*Mens andre lande sysler med at kriminalisere kunderne, bebuder den nydannede belgiske regering, at den vil legalisere udøverne.

Frankofile
*I dag fejrer Frankrig 214-året for stormen på Bastillen. Festtraditionen er ikke ubrudt. Napoleon klistrede dagen i glemmebogen 1804, og her blev den til 1880. Vichy-styret 1940-44 fandt heller ikke grund til at fejre borgernes obsternasighed.

Ingmar Bergman
*Suk, hvisken og råb. 85 år bliver den svenske filminstruktør, der udstiller sjæle på nåle, som var de fangne sommerfugle.

Katharine Hepburn
*Næppe er den legendariske filmstjerne kommet i jorden, før en bog udkommer med »hidtil ufortalte detaljer« om hendes karriere og forhold til skuespilleren Spencer Tracy og milliardæren Howard Hughes.
Ifølge bogens forfatter stammer detaljerne fra Hepburn, der ønskede dem udbredt efter sin død.

Ole Schmidt
*Kapelmesteren og komponisten fylder i dag 75.
Hans produktion fylder halvanden spalte i Kraks Blå. Under »Bestillingsværker« nævnes »Festoverture i anledning af tronfølgerparrets bryllup«.

Grækere & tyrkere
*Grækenlands udenrigsminister, George Papandreou, besøger i dag Tyrkiet. Forsoning fornemmes. Betyder det, at tyrkisk kaffe igen kan få lov til at hedde tyrkisk kaffe i Grækenland?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her