Læsetid: 3 min.

Gamle fjender mødes

I Lemvig møder vor medarbejder præsidiemedlemmet fra Folketinget, der blev pølsemand – og modtager et eksemplar af ’A er ingen tøsedreng’
31. juli 2003

I sommerlandet
Vi havde besøgt en række kirker på egnen omkring Harboøre i Vestjylland – den egn, Hans Kirk gjorde kendt i romanen, Fiskerne, hvori en af personerne træder på den giftige fisk, fjæsingen. Vi havde såmænd også set et levende eksemplar af den lumske fladfisk på JyllandsAkvariet i Thyborøn. Vi havde endvidere ved en kutter i Thorsminde erfaret, hvorfor fisk bliver flade. Fiskerne træder på dem med deres gummistøvler, mens de sælger dem fra rælingen.
Vi havde forsynet os med kulmule, slethvar, røget helt, jomfruhummer og krabbe-klør, så der var absolut ingen grund til at klage.
I JyllandsAkvariet var vi endog blevet klogere: En knurhane hedder knurhane, fordi den faktisk knurrer. En torsk kan blive tre meter lang, og østers skifter jævnligt køn med temperaturen.
Vi havde besøgt Jens Søndergaards museum ude ved Bovbjerg Fyr og set hans svar, da en lokal mand havde kritiseret hans heste for ikke at ligne. De var jo ikke malet for at tilfredsstille hestehandlere, havde Søndergaard svaret.

Bød på kaffe
Endelig havde vi besøgt biografen i Lemvig, hvor digteren Thøger Larsen i en fjern fortid havde været filmanmelder for sin lokale avis. Man havde dog aldrig kunnet finde en eneste anmeldelse i arkiverne. Til gengæld var ingen i tvivl, når han blev bevæget af en film. Da hev han det store lommetørklæde frem og pudsede og græd.
Som om alt dette ikke var oplevelser nok, faldt vort øje på et skilt på torvet i Lemvig: ’Poulsgaards Pølsevogn,’ stod der.
Pludselig var jeg 25 år tilbage i tid, da Poulsgaard var fremstormende medlem af Fremskridtspartiet – og for åben skærm havde kaldt Deres nu Ferierende for pervers efter udgivelsen af en bog med frække børnesange. »Op af brøndens klare vand...« Stor sag i medierne. Poulsgaard læste op fra den i Folketinget.
Altså standsede vi Madam Svendsen. Poulsgaard og hans veninde var netop ved at gøre sennep, ketchup, borde og stole klar til dagens rykind på torvet.
Jeg præsenterede mig, og Poulsgaard viste sig fra sin allermest gæstfri side. Han bød straks på kaffe foran pølsevognen, der ikke er en rigtig vogn, men en stationær bod. Vi mindedes dengang i en fjern fortid, hvor vi havde mødtes på B.T.s redaktion til en debatartikel, men ellers snakkede vi ikke mere om det.
»Det er skiftedag i sommerhusene,« sagde han, »så her bliver travlt.«
Poulsgaard forærede mig sin bog, A er ingen tøsedreng, og dedicerede den med hilsenen, »Fra Kristen til Kristen«.
Den er indtalt til og redigeret af sønnen, Kaj Poulsgaard, der er redaktionssekretær ved De Bergske Blade i Ringkøbing.

Unge elskende
I bogen fortæller Kristen Poulsgaard om sit omskiftelige liv som sømand, fabriksarbejder og fodermester og siden medlem af Folketingets Præsidium, en af landets fornemste poster. Han har boet ufatteligt mange steder. For første gang læser jeg Poulsgaards version af »Op af brønden-affæren,« men finder straks videre hen til afsnittet, Oplevelser som pølsemand. Det fremgår, at via Poulsgaards pølsevogn har unge elskende fundet hinanden.
En vittighed handler om, at en biskop, en minister og en fremskridtsmand diskuterer, hvem af dem, der er finest.
Bispen mente, det var ham, fordi han altid tiltales, »Deres velbårenhed«. Til ministeren sagde folk, »Deres excellence«.
Men til fremskridtsmanden sagde folk altid: »Åh, herre gud«, Finere kan det ikke være.

Intet ridderkors
I det virkelige liv var Poulsgaard stemmesluger og sad 17 år i Folketinget. Men i Publicistklubben blev han mødt med et »Tag hjem og pas køer for helvede, mand!« Og kritikeren Jens Kistrup nægtede at trykke ham i hånden, skønt de sad ved samme bord under Hjørring Revyen.
»Jeg er berufsverbotet,« siger Poulsgaard, mens han tager en slurk kaffe.
- Hvordan det?
»Jeg har vistnok som det eneste præsidiemedlem aldrig fået ridderkorset.«
- Ved du hvorfor?
»Jeg tror ikke, prins Henrik kan lide mig...«
Fik han ikke ridderkorset, får han til gengæld en rundelig pension som tidligere præsidiemedlem. Det er helt tosset, synes han at mene, men siger, at han i dag er ude af politik.
Han synes stadig, moderne kunst er tosset, ikke mindst den, som vennen, Jens Jørgen Thorsen, fremstillede.
Både Glistrup og Pia Kjærsgaard kalder han udemokratiske, men hver havde og har deres kvaliteter.
Ved pølsevognen går en mand forbi.
»Han er fra Tørfisk,« hvisker Poulsgaard, mens vi gør klar til at køre til København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her