Læsetid: 5 min.

Et genvundet fristed i Kabul

Genetableringen af en park for kvinder i den afghanske hovedstad er et livsbekræftende tegn på et samfund i hastig forandring, men Taleban-tiden og de mange års krig har efterladt spor i Kabul-borgernes sociale liv
11. juli 2003

Afghanistan, år 1
KABUL – »Kvindernes have« står der med persiske bogstaver over indgangen til en nyåbnet park i udkanten af Kabuls centrum. Indenfor vrimler det med kvinder og børn i nystrøget tøj.
Det er fredag og afghanernes ugentlige fridag. I den ellers så hektiske hovedstad er det dagen, hvor butiksfacaderne består af nedrullet bølgeblik, og den tunge sky af forurening letter et par meter, mens det daglige trafikkaos holder pause.
Officielt er fredag først og fremmest dagen for fordybelse i koranen. Klokken 12 middag stiler primært mændene målrettet mod byens mange moskeer for at tage del i fredagsbønnen. Venter man et par timer, er det til gengæld muligt at få et livsbekræftende indblik i, at Kabuls borgere har en lang tradition for også at benytte helligdagen til at mødes med familie, venner og nære som fjerne slægtninge.
På græsset i Kvindernes Have sidder store grupper af kvinder og spiser medbragt mad eller kød og brød købt hos den lokale kebab-mand. En flok unge piger kaster med bold, og på legepladsen kæmper børnene om en plads på den overfyldte vippe og de øvrige legestativer.
»Her er dejligt at være, fordi vi kan mødes med vores slægtninge og tale frit,« siger en kvinde og fortsætter med et stort smil: »Det er svært at forklare, men det
er en anden måde at være sammen på, fordi her ikke er nogen mænd.«

Et fristed for kvinder
Bagh e Zanana, som haven hedder på national-sproget, eksisterede også før russerne, mujahedin, krigsherrerne og Taleban satte udviklingen i stå i Afghanistan.
»Dengang var området meget større,« siger havens daglige leder, Nilab Sadat, og peger i retning af en ødelagt bygning langt uden for den nyopførte mur, der sikrer kvinderne mod nysgerrige mænds blikke.
Officielt tilhører haven inklusiv området uden for muren det afghanske kvindeministerium. Genåbningen, der er kommet i stand med fransk støtte, er et eksempel på ministeriets vej mod at genvinde terræn. Forud er gået en kamp om retten til jorden, der foreløbig er endt, hvor den nye mur markerer grænsen. Selv om det formentlig kommer til at tage flere år, er det målet, at kvindehaven en dag vil kunne udvides til hele det oprindelige område.
»Bagh e Zanana er et fristed, hvor det er kvinderne selv, der bestemmer,« fortsætter Nilab, mens hun viser rundt i en nyopført bygning, der på hverdage huser sy-værksted for kvinder samt børnehave og skole for deres børn.
Bag bygningen ligger en volleyball-bane; i havens fjerneste hjørne er et væksthus under opbygning, og en grussti mellem nyanlagte blomsterbede markerer vejen til the-huset med traditionelle afghanske puder på gulvet.
»Foreløbig er det mest om fredagen, her er mange kvinder,« forklarer Nilan videre. »Siden den officielle åbning for et par måneder siden er flere end 500 kvinder mødt op med deres madkurv hver fredag eftermiddag, når den værste middagshede har lagt sig.«

Kønsopdelte udflugter
Det er dog langt fra kun i kvindernes have, der er skovtur om fredagen. I takt med at Kabuls parker en efter en bliver renoveret, genopstår også traditionen for at tage på udflugt.
Langs vejen mod ’Den Høje Have’, Bagh e Bala, tæt ved det legendariske Intercontinental Hotel, slentrer et stort antal mænd i nyvaskede kjortler forbi rækkerne af små boder med pepsi, frugtsaft og snacks. Før en Taleban-kommandant tømte den smukke bygning i centrum af parken for møbler, stikkontakter og alt øvrigt omsætteligt inventar, var stedet et populært mål for bryllupsfester og større officielle arrangementer. Med udsigt over store dele af Kabul fra den nyrenoverede plauteau-delte park udgør området nu igen et yndet udflugtssted i de sene eftermiddagstimer, indtil solen går ned.
Kvinder er der til gengæld stort set ingen af her. Og det til trods for, at de fleste kan berette om, at parken tidligere var et af de mest populære udflugtsmål for hele familien.
Selv om udviklingen gennem det sidste år har ført til, at et meget stort antal kvinder i Kabul har smidt burkaen og er blevet synlige i såvel gadebilledet som på en lang række arbejdspladser, er opdelingen mellem mænd og kvinder fortsat et af det mest synlige tegn på de forandringer, Taleban-tiden og de forudgående års krig har efterladt i Kabul-borgernes sociale liv.

Tøjstilen er ændret
»Vi plejede altid at mødes her med alle vores slægtninge mindst hver anden fredag,« fortæller Shazia Habib, der til daglig bor i Danmark og er på besøg i sit hjemland for første gang i mere end 20 år.
Gennem fire uger har hun genoplevet hele sin barndom i Kabul. Fredagsudflugterne til Bagh e Bala med efterfølgende biografbesøg er blandt de ting, hun husker bedst. Men det er også her, hun konstaterer nogle af de største forandringer.
»Tøjet er også anderledes,« fortsætter hun. Som hun har bemærket flere gange under sit ophold, oplever hun, at specielt mændene er klædt væsentligt mere traditionelt, end før hun forlod landet.
»Dengang havde de fleste mænd som regel almindelige bukser og skjorte på. I det hele taget var det en mere vestlig tøjstil. Jeg gik for eksempel altid selv i nederdel, der sluttede over knæet,« husker hun.
Selv om kvinderne i dag er stort set fraværende, og de færreste af mændenes bukser er stramme, er det langt mindre svært at forestille sig det fredagsliv, der var engang, når man nærmer sig området omkring Park Bio tæt ved en anden af Kabuls populære grønne oaser i centrum af byen. Med et stort antal restauranter, madboder langs vejen og lyskæder i træerne er området et af de mest besøgte i de sene aftentimer.
»Det var her, vi plejede at tage hen fredag aften for at se franske, engelske og amerikanske film,« siger Shazia Habib.
I dag er det en indisk film-plakat, der dominerer facaden på Park Bio. Og fra de forbikørende biler lyder høje indiske rytmer.

*Også i Afghanistan blev et undertrykkende regime fjernet ved hjælp af en udenlandsk invasion. Nu skal der bygges demokrati på ruinerne. Men holder løfterne fra de første euforiske måneder efter Talebanstyrets fald? Vi går tæt på håbet og drømmene – og truslerne om, at Afghanistan atter vil blive kastet ud i etnisk splittelse og kaos. Tidligere artikler i serien blev bragt den 9. juli

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her