Læsetid: 6 min.

Industrilandskab i forandring

Skoler og kontorhuse er rammer om det ny selvlærende informationssamfund
10. juli 2003

Livsrammer
Det er mandag ved Tuborg Havn i Hellerup. Det regner, eller rettere, det styrter ned. Over Øresund er himlen hvid, dirrende og elektrisk, inde over byen er den sort. Vandet i havnebassinet er tyrkis, som i en swimmingpool.
Jeg er på udkig efter Danmarks nye ’cityscapes’. Et af dem befinder sig her på Tuborgs gamle arealer, hvor et nyt kvarter er ved at tage form. Mellem maskiner og nybyggeri ligger jorden nøgen og våd. Dynger af jord, sand, grus og gammelt asfalt hober sig op i surreelle landskaber. En sølle ræv løber forbi i regnen, med kurs mod en tom økolegeplads.
To grønne ’ølflasker’ med lanterner på, markerer havneindsejlingen til Tuborg Havn. Efterhånden det eneste, der vidner om, hvor området har sit navn fra. Med tiden bliver navnet måske lige så abstrakt som så mange andre stednavne. Et navn fra en fjern fortid, hvor en Tuborg smagte bedst hver gang – masseproduceret og nedsvælget af danske arbejdere i generationer.
Virksomhedens bygninger var typiske for sin tid og industriform, delt op i forskellige enheder: produktion, administration og direktion adskilt, både rumligt og organisatorisk. Også beliggenheden ved havnen taler sit tydelige sprog om en tid, hvor produktion, handel og eksport var en konkret fysisk proces.

Supermodernisme
Hvor en havn før var ensbetydende med transport er Tuborg Havn nu et æstetisk gode, en udsigt, som gør det tidligere industriområde til en eftertragtet og prestigetung adresse. Det nye kvarter minder da også mest af alt om en ghetto for folk og firmaer med økonomien i orden. Her er en overvægt af nybyggede domiciler og stjernedyre ejerlejligheder med altan og kajplads.
Det nye landskab, eller ’cityscape’ i Tuborg Havn er udtryk for nye samfundsmæssige strukturer, som på forskellige niveauer benævnes globalisering, videnssamfund, den ny økonomi eller netværkssamfundet. Den nye epoke har sit eget arkitektoniske udtryk, som den hollandske arkitekturteoretiker Hans Ibelings kalder supermodernisme.
Han definerer det som en abstrakt arkitektur, der ikke refererer til noget uden for sig selv. Den er neutral over for kontekst og lokalitet og er på sin vis en tilbagevenden til modernismens æstetiske idealer, ikke mindst i sin dyrkelse af et fuldstændig enkelt, universielt udtryk.
Denne type arkitektur er der meget af i Tuborg Havn. Det er store kubiske bygningskomplekser, maskuline og alvorlige – måske grænsende til det selvhøjtidelige.

Et videnshus
Revisionshuset Deloitte & Touches nye domicilbygning er stor. Bygningsvolumet er massivt, formen er firkantet. En kube beklædt med glas, der virker som en hinde; sprød og glat. I det grågrønne materiale genspejles tordenhimlen og mit eget spejlbillede, som jeg nærmer mig indgangspartiet.
Pling! Så er jeg inde og befinder mig i atriumbygningens stueplan. Højt over mig svæver glastaget, ellers er der intet, der adskiller mig fra elementerne udenfor. Rumoplevelsen er imponerende, nærmest sakral.
Domicilet er bygget efter et atriumprincip. Kuben er i princippet ét stort rum med svævende etager ud til den store åbne atrium. Der er frit udsyn fra alle etager og blikket springer vilkårligt hid og did.
Stueplanet er et åbent landskab, delt op på forskellige funktionsområder: Lige inden for indgangen ligger en cafe – Amokka, der sælger kvalitetskaffe til medarbejderne. Her er stilen ungdommelig og uformel, to unge kvinder sidder og taler sammen over en café latte.
Et andet stort semiafgrænset loungeområde med lænestole, bl.a. Arne Jacobsens æg, inviterer til mere formel samtale. Stueetagens mest iønefaldende element er dog en ’installation’ af arbejdsstationer, hvor medarbejderne hurtigt kan hooke sig på husets netværk via trådløse forbindelser. Arbejdsområderne er afskærmet af hvide mobile ’sejl’, som både skaber et iøjnefaldende flot visuelt element i rummet og samtidig danner en smule privat rum omkring de arbejdende konsulenter.

Social teknologi
Privatliv er her ellers ikke meget af. Husets moderne organisationsform forudsætter åbenhed. Åbenhed, samarbejde og vidensdeling er nøgleordene for den moderne organisation i den ny økonomi. Der er ingen faste pladser, for slet ikke at tale om egne kontorer. Det åbne princip gælder for både medarbejdere og ledere. Alle er tilgængelige for alle. Konstant til rådighed.
I den forstand er den smoothe, intelligente, supermodernistiske arkitektur alt andet end neutral. Den fungerer som en regulerende social teknologi, hvor rummet umærkeligt skaber og fremmer visse sociale processer.
Med åbenheden i atriumhuset medfølger en høj grad af overvågning. Især det store åbne atriumrum lægger op til gensidig iagttagelse, og hvad der heraf følger: vurdering, flirt, selviscenesættelse. Det er en bygning hvor ’blikket’ konstant er til stede, i en grad, så man må gå ud fra, at man som medarbejder internaliserer en indre overvågning. Og hvis ikke man selv gør det, så minder virksomheden en om det. Som marketingchefen forklarer på vej rundt i huset, så stiller åbenheden krav til medarbejdernes fremtoning og disciplin. Rod, sjusk, uro og larm er ikke foreneligt med en åben arbejdsplads for flere hundrede ansatte.

Nye rum, ny pædagogik
Deloitte & Touches domicil er ét arkitektonisk bud på ’fremtiden’. Et andet er Hellerup Skole, en anden type videnshus beliggende ved Tuborg Havn. Bygningen er i forhold til konsulenthuset lav, kun tre etager høj. Den er dækket af en halvmat metalbeklædning, der giver den et lyst praktisk udseende.
De store vinduespartier giver det samme indtryk; de forekommer i højere grad at være et fornuftigt indslag end et æstetisk virkemiddel. Lys, volumen og den lidt ydmyge enkelhed giver associationer i retning af en nyfortolket funktionalisme, hvilket stemmer overens med stemningen indenfor. Her er det sollys og lyse træsorter, der slår en nordisk modernistisk tone an.
Det første syn der møder en, når man træder ind af hovedindgangen er sko. Børnesko i alle størrelser, former og farver står på gulvet, her har man nemlig skiftesko med. At skoskiftet kan have visse uforudsete konsekvenser vidner en seddel om: »Karl-Emil har mistet sine gummisko«. Som besøgende må man modvilligt tvinge sine fødder i blå plastik-skåne-
futeraler, før man træder ind på den nye skoles trægulve.

Skole-logo, skole-leg
Det lyse træ går igen på skolens vægge og møbler og på den brede centrale gå-og-sidde-trappe, som er bygningens arkitektoniske grundelement. Trappen indgår i Hellerup skoles logo, og som skolelederen (inspektørtitlen er begravet for længe siden) fortæller os, er den et symbol på skolens dynamik.
I videnssamfundet ’brander’ man selvfølgelig også kommuneskoler. Logoet er ikke det eneste Hellerup skole har til fælles med andre vidensvirksomheder i Tuborg-området. Skolens plan er åben og rummelig, organiseret omkring det store åbne trapperum. Der er dog langt herfra og til Deloitte og Touches monumentale atriumhus. Det åbne rum på Hellerup skole, forekommer at være af en underfundig og kompleks karakter, hvor man både kan udstille sig, lege og gemme sig.
I stedet for traditionelle rum med fire vægge er her flere forskellige læringsområder, bl.a. ’hjemmebaser’ og ’miniauditorier«. Alt sammen rum der skal fremme en pædagogik, hvis målsætning er at ruste eleverne til videnssamfundets krav og udfordringer. Det vidensamfund som allerede ligger og venter omkring Tuborg Havn.

*Kristine Munkgård Pedersen er cand. mag. i psykologi og geografi

FAKTA
Kontor og skole
*Tuborg Nord og Tuborg Syd er betegnelserne for de byområder, der siden 1990’erne er planlagt og vokset op omkring Tuborg Havn.
Bortset fra et supermarked under restaurationstårnet ud mod Strandvejen er der ingen dagligvarebutikker i det bastante nye kvarter. Men luksusboliger, moderne arbejdspladser, konsulentfirmaer, og en af Gentofte skolevæsens bygningsmæssige nydannelser.
Hellerup Skole er tegnet af Århusfirmaet Arkiteam og blev taget i brug sidste sommer.
Deloit&Touche har i set par år haft hjemme i et af de mest vellykkede af Tuborg-områdets kontorhuse, projekteret af PLH Arkitekter. adw

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her