Hundredevis af irakere er tilbageholdt i fangelejre i Irak uden at talt med en advokat eller have været stillet for en dommer. Justitsvæsenet kører på pumperne, og det har lange udsigter, før dét er på fode igen.
Det er Amnesty International, der i en nyligt udsendt pressemeddelelse kritiserer vilkårene for de irakiske fanger. Kritikken går dels på fangernes fysiske forhold, dels på det faktum, at de holdes hen i uvished i en slags juridisk ingenmandsland.
Özlem Dalkiran er en af Amnesty Internationals repræsentanter i Bagdad. Over for Information glæder hun sig over, at koalitionen allerede har lovet, at man ville sikre en hurtigere behandling af fangernes sager.
»Forhåbentlig betyder det, at alle nu inden for 24 timer får deres sag behandlet eller bliver frigivet mod kaution. Men vi ved, at det kniber med forvaltningens kapacitet. Blandt andet er der ingen ordentlig registrering af fangerne og deres ejendele,« siger hun.
Flere familier er i følge Amnesty International gået forgæves, når de har forsøgt at få oplysninger om arresterede familiemedlemmer.
Et andet problem er i følge Özlem Dalkiran, at der ikke sondres mellem politiske fanger og folk, der er anholdt for eksempelvis tyveri. I følge amerikanske militærkilder har alene operation Ørken Skorpion og Sidewinder ført til anholdelsen af flere tusinde Baath medlemmer og sympatisører.
Usikkerhed om topfolk
Der er ingen officielle oplysninger om hvor de tidligere irakiske topfolk, koalitionen indtil videre har pågrebet, befinder sig. Der har været gisnet om, at de havde kurs mod basen ved Guantanamo på Cuba. Det er imidlertid blevet afvist fra officielt hold. Det helt store spørgsmål på lidt længere sigt er, hvor og efter hvilken lov disse topfolk skal dømmes.
Den Internationale Strafdomstol ICC har hele tiden været udelukket, idet hverken USA eller Irak har ratificeret den. Mange har talt for, at der skulle oprettes en særlig international domstol for Irak, som det for eksempel er sket i Rwanda.
Allerede den 10. april fremlagde USAs ambassadør med ansvar for krigsforbrydelser, Pierre-Richard Prosper, imidlertid sin vision for, hvorledes det retslige efterspil i Irak skal forløbe. Visionen indebærer ikke en international domstol, men taler om en irakisk domstol med irakiske dommere. Derudover kan det i følge Prospers udspil komme på tale, at enkeltpersoner retsforfølges i USA enten ved en føderal domstol eller ved en krigsdomstol.
Blandt andet Human
Rights Watch har været kritisiske og kaldt planen om en national domstol og kaldt den en »fejltagelse.« Dels mener organisationen ikke, at en national domstol vil have tilstrækkelige ressourcer, dels tvivler Human Rights Watch på, at en national domstol vil kunne være upartisk.
Et vigtigt argument for en domstol i Irak og med irakiske dommere er imidlertid, at det vil give domstolen større legimitet i irakernes øjne og dermed fremme helingsprocessen efter Saddam-regimet.
Lange udsigter
Meget tyder da også på, at den endelige model kommer til at bygge på netop en national domstol. Juraprofessor Munther al-Fadhal er rådgiver i det irakiske justitsministerium og chefarkitekt på Iraks nye forfatning. Han er desuden dybt involveret i arbejdet med at redesigne Iraks lovgivning, herunder straffeloven. Han fortæller, at det kommende retsopgør vil blive varetaget af irakerne selv.
»Det kommende krigsforbryderopgør bliver en ren
irakisk affære. Dommerpanelet bliver irakisk, men domstolen vil formentlig få juridisk assistance fra ICC i Haag eller evt. fra USA,« siger han til Information.
Han anerkender, at der kan gå op til flere år, før retssagerne kan komme i gang. Dén holdning deler folkeretsekspert Frederik Harhoff, der pt. er ansat ved FNs Krigsforbrydertribunal for Det tidligere Jugoslavien.
Han fortæller, at oprettelsen af den type domstol er udtryk for et kompromis mellem de invoverede parter, i den konkrete situation koalitionen og Irak. Processen frem mod en domsafsigelse kan blive langvarig.
»Først og fremmest skal domstolen have en statut, der beskriver, hvad man kan dømmes for. Det kan nemt tage et halvt år. Dernæst skal der aftales et procesreglement, det man også kunne kalde en retsplejelov. Det vil efter min mening tage yderligere seks måneder. Først på dét tidspunkt vil anklagemyndighedens beføjelser være klarlagt og der kan udarbejdes et anklageskrift,« vurderer Frederik Harhoff.
Indtil da er det ikke givet, at de 32 af Iraks 55 most wanted, der indtil videre er i koalitionens varetægt, bliver stillet for en dommer.
»Jeg har vanskelligt ved at forestille mig, at det sker, før der findes et retsgrundlag. Jeg kan ikke se, hvad de skulle sige til hinanden,« siger Frederik Harhoff.
