Læsetid: 7 min.

’I vil alle komme hjem som helte’

Over 200 amerikanske soldater nåede hjem som helte, i ligposer, inden årets 4. juli-festligheder. 146.000 andre hænger fast i en Irak-krig, som de har stadig sværere ved at se meningen med – og udgangen på
4. juli 2003

Udefronten
»I vil alle komme hjem som helte.«
Oberstløjtnant John Carlton så ud over sine mænd i 1. Bataljon, 15. Infanteri-regiment, opmarcheret skulder ved skulder i det hede kuwaitiske ørkensand, umiddelbart syd for grænsen til Irak.
»I skal bringe kampen til fjendens lejr, og I skal knuse dem,« råbte Carlton.
»Og når vi har klaret de der steder nordpå, så tager vi en dejlig, lang rejse til et sted kaldet hjem. Det bliver meget snart,« lovede oberstløjtnanten.
Det var den 17. marts. 1. bataljon havde allerede været i Kuwait i ni lange måneder, og mændene længtes efter at få det hele overstået.
»Vi har været herude så længe. Vi er modne til at rejse hjem. Hvis den korteste vej er nord, så lad os komme nordpå,« sagde Clay Cadwalader, 22-årig soldat fra byen Lehman, Pennsylvania.
To dage efter var krigen mod Irak i gang. Carltons mandskab stormede mod Bagdad.
»Når vi rykker ind, så dræber I alt, hvad der bevæger sig,« sagde oberstløjtnanten.
»Jeg har det godt,« skrev Clay Cadwalader et par uger senere i en e-mail til sin Charity hjemme i Pennsylvania. »Tænker på dig hele tiden. Bare hold ud – jeg er snart hjemme.«

Sidder fast
Nu er det 4. juli, dagen hvor USA fejrer sin egen frihed og uafhængighed. Over 100 dage er gået. Godt 200 amerikanske soldater er vitterlig kommet hjem som helte – i ligposer. Som 39-årige Terry Hemmingway fra Carltons bataljon, dræbt den 10. april i Bagdad, da en selvmordsbombe detonerede ved siden af hans kampvogn.
»Min søn døde i færd med at hjælpe slavebundne mennesker med at genvinde friheden,« sagde hans mor til Associated Press.
146.000 amerikanske soldater sidder fortsat fast i Irak. Godt nok vandt de ifølge præsident Bush krigen den 1. maj og befriede de slavebundne irakere – men kampen for at vinde freden har vist sig langt vanskeligere, mere blodig og mere langsommelig, end de fleste havde forestillet sig.
»Det bliver meget snart,« sagde oberstløjtnanten før krigsstarten om den lokkende hjemsendelse. Irakerne »vil hilse os som befriere,« sagde viceforsvarsminister Paul Wolfowitz.
Nu taler folk som den indflydelsesrige republikanske senator Richard Lugar – netop tilbage fra et besøg i Irak – om, »at vi må holde op med retorikken« om en snarlig tilbagetrækning. »Det er noget vrøvl. Vi er nødt til at blive der i lang tid.«
Den tidligere fire-stjernede general og krigshelt fra første Golf-krig, Barry McCaffrey, siger til BBC, at »jeg tror, vi vil være der i 10 år.«
Befrielsen er blevet til besættelse, og freden antager mere og mere karakter af guerilla-krig. Den seneste uge har tropperne meldt om 25 angreb om dagen, skriver The Economist.
Vi mister »en amerikaner om dagen,« sagde det demokratiske kongresmedlem Martin Meehan forleden, og det passer ret præcist som gennemsnit for tabene siden 1. maj. Ved raketbeskydning, baghold, selvmordsbomber og nedskydning når soldaterne køber ind samt ved ammunitionsulykker og ulykker med militærkøretøjer.
I løbet af de første tre dage i juli er mindst to amerikanske soldater blevet dræbt og mindst 13 såret.

Modstanden
Forsvarsminister Donald Rumsfeld taler om »resterne af Saddam Husseins regime«, som skal nedkæmpes, men Pentagon er på det rene med, at den militante modstand kommer fra mindst tre kanter: Fra Saddam-loyale, sunnimuslimske Ba’ath-partimedlemmer, arbejdsløse soldater og paramilitære fedayeen-folk. Fra muslimske frihedskæmpere og rebeller indrejst i Irak fra andre lande. Og fra alment frustrerede, nødlidende
irakere blandet med kriminelle, løsladt fra fængslerne af Saddam før krigen. Senest har det vakt amerikansk bekymring, at også shia-muslimer i det sydlige Bagdad er begyndt at angribe amerikanske soldater. At Iraks højeste religiøse autoritet, shia-muslimen Ayatollah Ali Sistani, i tirsdags udstedte en fatwa mod den amerikanske beslutning om selv at udpege et forfatningsgivende råd i Irak, kan nemt blive benzin på det ulmende bål.
»Vi ser nu en genopdukken af en rimeligt organiseret militær opposition – i lille skala, men det kan eskalere. Man kan ikke se, hvem der står bag den seneste raketdrevne granat. Det kan være en far, hvis datter er blevet dræbt. Det kan være en politisk leder, der søger at vinde opbakning, eller det kan være resterne af Saddams styre. Uanset hvad, så er de begyndt at finde sammen,« siger pensioneret general William
Nash, veteran fra Vietnam og den første Golfkrig, øverstkommanderende i Bosnien, nu tilknyttet Council of Foreign Relations.
Andre erfarne folk er begyndt at hæve stemmen med samme vurdering.
»Jo længere det her bliver ved, desto mere voldelige bliver disse hændelser. Det lærte vi i Libanon og Somalia – Irak er en meget større udfordring end nogen af disse lande,« siger den tidligere næstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa, eks-general Carlton Fulford, til Washington Post.
Han sekunderes af Laurence Pope, forhenværende politisk rådgiver for den amerikanske centralkommando og arabisk ekspert i udenrigsministeriet:
»I løbet af de kommende måneder forventer jeg en ond cirkel, hvor indsatsen for at beskytte tropperne vil gøre befolkningen fjendtligt indstillet og skabe forstærket modstand mod besættelsen – med et stigende antal tab til følge.«
Og general McCaffrey taler om en »voksende og meget voldelig undergrundsmodstand. Vi står foran et år med et meget komplekst, farligt og voldeligt miljø, som vi er nødt til at håndtere.«

Fortvivlelsen
»Det var forudsigeligt,« siger den irakiske politolog Saad al-Jawwad til Associated Press i Bagdad.
»For enhver mand eller kvinde eller hvemsomhelst, som lever i fortvivlelse, er spørgsmålet, hvad man kan gøre? Han har ikke andre muligheder tilbage end at bære våben og modsætte sig dem, der besætter hans land og intet gør for at hjælpe ham og hans familie. Hvor er demokratiet? Eksisterer ikke. Hvor er stabiliteten? Eksisterer ikke. Hvor er elektriciteten? Hvor er vandet?«
»Hvad forventer man, at disse mennesker skal gøre? Sidde stille som får? Selvfølgelig organiserer de sig, og de vil blive stadig bedre organiseret. Det vil udvikle sig til revolte,« forudsiger al-Jawwad.
For general Nash har USA forpasset den chance, der eksisterede umiddelbart efter 1. maj, til at sikre stabilitet i Irak.
»I hele regionen – og Irak er typisk – er der en oplevelse af, at USA er i stand til at gøre alt, hvad det ønsker at gøre. Når USA beslutter at beskytte oliefelterne og olieministeriet, så kan det. Så hvis USA ikke sikrer elektricitet og vand eller ikke leverer medicinske forsyninger, så må det være fordi, de ikke vil eller er ligeglade,« siger William Nash til avisen The Observer.

Meningsløsheden
Som andre kritiserer han den amerikanske regering for aldrig at have forstået missionens karakter og omfang.
USA har »ikke fattet mentaliteten og adfærden i det irakiske folk og dybden af fjendskabet mod USA i store dele af landet,« mener eks-generalen.
Det er soldaterne i felten, der – foruden de 50-60 graders varme – mærker, at vreden mod besættelsesmagten vokser, og modstanden organiserer sig. I amerikanske medier kan man nu begynde at læse de tekster fra Irak, som Det Hvide hus og Pentagon har allermindst brug for: reportager om trætte, frustrerede soldater, der ikke kan se meningen med det hele og vil hjem.
»Hvad er det, vi roder os ind i her?« siger en ikke navngiven sergent fra 4. Infanteri-division, stationeret nord for Bagdad, i en stor Washington Post-artikel under overskriften »Amerikanske tropper frustrerede over rolle i
Irak«.
»Krigen antages at være slut, men hver dag hører vi om endnu en soldat, der er blevet dræbt. Er det det værd? Saddam er ikke ved magten længere. De lokale vil have os til at rejse hjem. Hvorfor er vi her stadig?«
Dan Sullivan fra Florida, 21-årig soldat ved 588. Ingeniør-bataljon, siger: »Det er virkelig ved at blive frustrerende. Vi erobrede byen, men hvad var formålet? Vi fjernede én slem fyr – nu er der masser af slemme fyre her.«
Og korporal Anthony Artega, 25, fra samme bataljon:
»Jeg ved ikke, hvorfor de vil have os til at blive her. Vi er ikke ’peacekeepers’, vi er hårde kamptropper.«
Soldaterne føler sig fejlplacerede, for dårligt udrustede og alt for få til at skabe sikkerhed og løse de mange påtrængende opgaver.
En række amerikanske lokalaviser ejet af Knight Ridder-koncernen har netop bragt en artikel med overskriften »US-tropper over for depression, kedsomhed, generelt ildebefindende«.
»Vi var så håbefulde, regnede med at rejse hjem i juni. Vi talte om det hver dag, om at komme hjem, lave barbecue. Så lød det: ’I skal til Fallujah’. Vi udkæmpede krigen, vi vandt krigen og vi er her stadig,« siger 21-årige Derrick Thomas, 3. infanteri-division i den stærkt urolige by Fallujah.
»Det er et brutalt miljø, hvor vi ikke føler os velkomne eller værdsatte. Alting er fjendtligt – vejret, vandet, maden, menneskene, det hele,« supplerer Raymond Bremen, 21, der havde længtes efter en 4. juli med Velkommen hjem-bannere, ticker-tape parader og hyldest i New York. I stedet møder han og kammeraterne grafittier, der siger ’Go out AMRKA’, og tilråbene ’America, go home’.
Den slags avisartikler kombineret med oplysningen om, at besættelsen p.t. koster de amerikanske skatteydere tre milliarder dollar om måneden, samt at de masseødelæggelsesvåben, som udløste hele krigen, måske slet ikke findes – det er ikke nogen rar coctail på en 4. juli for en præsident, der er begyndt at tænke på næste præsidentvalg.

*Oplysninger og citater fra 1. Bataljon, 15. infanteri-regiment baserer sig på Stars and Stripes, USA’s officielle nyhedsbrev til udstationerede tropper

FAKTA
Tabene i irak
*USA har mistet 202 soldater og Storbritannien 43, siden den militære operation blev indledt i Irak.
Tabene fordeler sig sådan:
*USA:
Dræbt i kamp: 139.
Heraf siden 1. maj: 26.
Dræbt ved ’friendly fire’ eller ulykker: 63.
Heraf siden 1. maj: 39
*Storbritannien:
Dræbt i kamp: 14.
Heraf siden 1. maj: 6.
Dræbt ved ’friendly fire’: 29.
Heraf siden 1. maj: 4.
*Civile irakiske tab: 6.018-7.661

Kilde: Reuter, CNN og www.iraqbodycount.net

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu