Læsetid: 4 min.

Den kriminaliserede kunst

Christiania lagde mur til, da graffitikunstnere og hip-hoppere fra hele Norden i weekenden var samlet i København. Et lovligt arrangement for en kriminaliseret kunstart
7. juli 2003

På Prinsessegade i København sidder to unge fyre og ryger cigaretter. Det er lørdag formiddag, og rundt om fyrene står fem betjente. To betjente er blevet siddende inde i salatfadet, der holder ved siden af og blinker med blåt. De to fyre kigger stumt ud i luften og responderer ikke det fjerneste, da betjentene prøver at få kontakt.
De sidder med ryggen mod et stort sort plankeværk, der har front mod Christianias hovedindgang. Rundt om dem ligger nogle spraydåser spredt, og på det sorte plankeværk bag dem kan man ane konturerne af et maleri.
Inde i den Grå Hal på Christiania har rygtet om politiets tilstedeværelse allerede nået medarrangør af graffitifestivalen, Meeting Of Styles, Jan Danebod. Han kan ikke forstå, hvad der kan være i vejen. Der skulle være tilladelse til at male på det plankeværk.
»Nå, det må vi kigge på senere,« siger han med et opgivende suk og giver sig til at vise rundt i den Grå Hal, der i anledning af festivalen er omdannet til et stort graffitigalleri.

Lukket ned
Det er anden gang, at København forsøger at danne ramme om en graffitifestival. Men modviljen blandt politikerne i Borgerrepræsentationen har været så stor, at det er første gang, det ser ud til at blive gennemført. Forrige år havde man fået tilladelse til at afholde festivalen i Sydhavnen på et lovligt graffitiområde, som Energi 2 havde stillet tilrådighed.
Alligevel lukkede kommunen festivalen af frygt for, at festivalens kunst skulle spredes sig ud over havnen. Københavns kommune har i de seneste år kørt en såkaldt nultolerancepolitik over for graffitimalere. Det betyder, at man har lukket alle lovlige kommunale graffitimure, og at straffen for ulovlig graffiti er blevet skærpet kraftigt.
»Det eneste, politikerne kan se, er, at der kommer en flok psyko-kriminelle fra hele Norden og smadrer deres bygninger, og det er ikke det, der er tale om. Derfor har vi lagt det her ud på Christiania,« fortæller Jan Danebod.
»Christianitterne er også efterhånden en jaget art, så på den måde finder vi fælles fodslag.«
Han står med bare tæer i maosutter og gestikulerer med et næsten tomt glas Nescafé i hånden. Hans slidte blå lærredsbukser er klippet af ved knæene og er ligesom hans undertrøje dekoreret med små malerpletter.
»Hele den her udstilling, du ser her, er fra 1994.«
Han peger rundt i hallen, hvor to-tre meter høje plader er stillet op langs væggene og i små øer rundt omkring.
»Og meget af det har aldrig været vist før. Det er fra det gamle Klub 47, der lå ude på Amager. Her er både lokale malere og crews fra dengang og internationale kunstnere.«
På pladerne er der gigantiske malerier af mandshøje kantede bogstaver, spraydåser, nøgne kvinder, sorte hip hoppere, drager og skyer. Farverne er stærke, og 3-D effekter får motiverne til at vælte ud af træpladerne.

Non profit
Meeting of Styles er oprindelig en tysk idé. For år tilbage startede graffitiaktivisten Manuel en hip-hop- og graffitifestival, hvor man kunne komme og male sammen med de store graffitistjerner og feste en hel weekend. Arrangementet blev en kæmpe succes med over 10.000 deltagende.
I stedet for at gøre festivalen større valgte han at forsøge at eksportere konceptet. Det er på den baggrund weekendens arrangement på Christiania er kommet på benene – med et budget på bare 20.000 kroner.
20-30 malere fra hele Norden var på forhånd indbudt, men i alt formodes mere end 1.000 mennesker at have deltaget i festivalen.
Ude bag den Grå Hal er lange rækker af træplader stillet op. Selv om klokken ikke er mere end 11 lørdag formiddag, står der allerede en flok malere ved væggene. Væggene er delt ind i små områder på et par meter, hvor den enkelte maler kan få lov at arbejde, hvis man har bestilt plads i forvejen. Tags som ATOM, Opel og Theis står på nogle af de tomme rum, der er gjort klar til, at kunstneren kommer og laver sit piece. Også ydervæggen på den Grå Hal er indraget, og på Christianias plankeværk ud mod Prinsessegade er der gjort plads til en landskamp mellem de nordiske lande, der skal forsøge at burne hinanden.
Jan Danebod indrømmer, at der ved en sådan festival risikerer at blive malet ulovligt, men det er ikke noget, festivalen er ansvarlig for.
»Man taler meget om skyld, når man taler om ulovlig graffiti, men den lovlige graffiti kan ikke tage ansvaret for den ulovlige. Det her handler om at vise, hvad graffitien kan, når den forlov at udfolde sig,« siger han og fortsætter op til Frelserkirken, hvor der også er stillet vægge op.
Vi ender omme ved hovedindgangen, hvor politiet igen er forsvundet. De to fyre står nu med hver deres spraydåse og fortsætter deres værk fra før. Et par andre er kommet til.
»Nå, så er der nok styr på det,« siger Jan Danebod. »De maler i hvert fald igen.«

FAKTA
Graffiti-Ordbog
*Lynkursus i graffiti slang:
Tag (eng.) = Dæknavn/signatur
Tagging (eng.) = det at skrive sit tag kriminelt på synlige flader.
Burner /at Burne (eng.) = at overgå et andet værk (piece).
Piece, et (eng) = et graffitimaleri.
Crew (eng.) = et hold malere, der arbejder sammen.

Kilde: Rasmus Poulsen, Graffiti i Danmark (97)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu