Læsetid: 2 min.

Langballe: Ny lov er hævn over 68’erne

Den nye universitetslov udgør nyliberalisternes hævntogt over de røde akademikersnuder, siger Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti
9. juli 2003

Med sin nye universitetslov tager VK-regeringen hævn over alle de røde akademikere, der i årevis har provokeret de borgerlige partier med deres venstresnoede forskning – men samtidig bringer regeringen forskningsfriheden i fare.
Det siger sognepræst Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti i et interview med Information. Han mener, at truslen mod forskningsfriheden især repræsenteres af den paragraf i universitetsloven, der foreskriver, at universiteterne for fremtiden skal have et flertal af eksterne medlemmer i bestyrelserne. Disse medlemmer kan bl.a. rekrutteres i erhvervslivet.
»Dermed skaber regeringen mulighed for, at universiteterne får nogle bestyrelser, der kan sørge for, at de røde akademiker-snuder rigtig kommer til at kratte for føden ved at foretage erhvervsrettet forskning,« siger Langballe.
»Og det vil jo give de borgerlige partier en sød hævn over de venstreorienterede forskere: Nu skal de ikke længere regere samfundet. Nu er det samfundet, der skal regere dem. Men det vil samtidig være en hævn, der kompromitterer den frie forskning.«
Langballe mener nemlig, at regeringen gentager de venstreorienterede forskeres fejltagelser, når den forsøger at få hævn over dem.
»68’er-generationens akademikere foretog videnskabeligt arbejde i en bestemt politisk ideologis navn, og dermed afskaffede de i princippet den frie forskning,« siger han.
»Når videnskabsminister Helge Sander vil gøre op med dette fænomen, så introducerer de den erhvervsrettede forskning, der er lige så farlig for forskningsfriheden.«
»Holdningen blandt Sander og de øvrige nyliberalister er tilsyneladende, at man kan behandle universitetsarbejde som en slags bestillingsarbejde. Det er det, der på vore dages Christiansborgsprog kaldes for ’forskningsstrategiske satsninger,’ og det dækker over, at universitetsforskningen skal merkantiliseres og markedsrettes af de åndløse nyliberalister.«

Forældet tankegang
Langballes indvendinger bliver dog afvist af Venstres forskningspolitiske ordfører, Hanne Severinsen.
»Der er intet hævnopgør i gang fra de borgerlige partiers side,« siger hun. »At påstå noget sådant er udtryk for en frygteligt forældet tankegang.«
»Sagen er, at vi i lang tid har været bekymret i forhold til den måde, universiteterne blev drevet på – her tænker jeg både på den lave gennemførelsesprocent, den manglende kontakt mellem universiteterne og omverdenen og den universitære ligegyldighed over, hvad man uddannede de unge til. Derfor har vi udviklet et system, der sikrer en tæt kontakt mellem universiteterne og den omverden, der jo aftager de universitetsuddannede. Men det betyder bestemt ikke, at forskningsfriheden bliver bragt i fare.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu