Læsetid: 4 min.

Mere end bare en Brian

Han er blevet kaldt et svin og en bisse og er nu tiltalt for vold. Men vennerne kalder Brian Steen Nielsen for ’Berti’
30. juli 2003

Portræt
Jeg har været Brian Steen Nielsens fætter. Jeg har ikke talt med Brian, og vi har aldrig skrevet en sjov sang til en kedelig konfirmation sammen. Men i Istanbul i 1995 var jeg så heldig at møde to søde politimænd. Vi førte en af de klassiske kosmopolitiske samtaler mellem mænd af få ord: De to sagde navne på danske sportsmænd: Elkjær Larsen, Allan Simonsen, Peter Schmeichel. Og jeg svarede med navnet på den eneste tyrkiske sportsmand, jeg kendte: Hakan Sükür.
Da jeg havde svaret »Sükür« rigtig mange gange, pegede de på mig. De ville have mit navn. De fik lov at se mit pas, og navnene Rune og Lykkeberg var de fuldstændigt ligeglade med. Men det sidste og ofte udeladte NIELSEN gik rent ind. De råbte »Niiiiilsen, Niiiilsen« og klappede mig på skulderen og trak mig indenfor på stationen til fest og fede farver: De bragte fade med kulinariske specialiteter, de introducerede mig for kollegerne: Jeg var en Niiiilsen og dermed helt sikkert i familie med den åbenbart kolossalt populære Fenerbachespiller Brian Steen Nielsen. Beskedent tilstod man, at man var Brians fætter. De kunne se, jeg lignede ham, Nærmest på en prik. Så når jeg hver dag spadserede forbi stationen, stod politimændene og råbte: »Niiiiiiiilsen, Niiiiiilsen«.

Bisse eller Berti
Jeg var Brians fætter i Tyrkiet. Men tilbage i Danmark var det slut. For Brian Steen Nielsen har ikke fået det store folkelige gennembrud herhjemme: Når fodboldfolk taler om Brian som en ven af familien, er det ikke Steen Nielsen, men Laudrup de taler om. Brian Steen Nielsen er blevet kaldt en bisse og en bølle. Men vennerne kalder ham for Berti efter den tyske forsvarsspiller Berti Vogts.
Da han brød igennem i slutningen af 80’erne på Vejle FB, sammenlignede Tommy Troelsen ham med Søren Lerby: Brian Steen var hård, han sparkede hårdt til bolden, og det gjorde han med venstreben. Ligesom Søren Lerby.
Men det var, som om der alligevel manglede noget. Måske var det format, eller også var det talentet. Da Brian Steen Nielsen rykkede op som senior, kunne han ikke komme på førsteholdet i Vejle. Så han tog en sæson på serie 5-holdet i Nørremarken. Som han selv har sagt: »Dengang kunne det hele være endt, endnu inden det var begyndt. Jeg var ikke kanonvild med fodbold, og jeg ville også gerne være sammen med kammeraterne og feste lidt.«
Men manden med den måske mest markante sideskilning i dansk fodbold hedder Ole Fritsen, og han er skolelærer. Han kendte Brian som elev, og han fik Brian tilbage til Vejle. Pludselig var Brian på førsteholdet, og pludselig var han på landsholdet.
Mens Richard Møller Nielsen var landstræner, spillede Brian Steen Nielsen venstre back. Udskældt og hånet med demonstrativt lave karakterer i Ekstra Bladet tilstod Brian Steen Nielsen, at han ikke selv følte sig god nok til det gode selskab. Men Ricardo var ligeglad: Han kunne godt lide den anden Nielsen.
Den vurdering stod Richard Møller Nielsen længe alene med. I hvert fald indtil den første playoffkamp mod Israel i 1999. Det drejede sig om kvalifikation til Euro 2000. Da Brian Steen Nielsen fra 25 meter sparkede bolden behersket og behændigt op i det fjerneste hjørne, og Danmark kom på 3-0, lignede han først for alvor Lerby. Den aften var han en stjerne. Men stjerner falder ned og bliver til mennesker igen.

Fætre i Århus?
Brian Steen Nielsen har turneret mellem forskellige klubber: Han har spillet i Tyrkiet og i Japan, og sidst, han var i udlandet, var det Malmö. Men han kom på bænken og siden ned på andetholdet. Og danske shoppere i Malmö gik ikke rundt og belemrede lokale myndigshedspersoner med løgnehistorier om, at de var Brian Steen Nielsens fætre. Spørgsmålet er nu, hvor mange århusianere der regner sig for Brians fætre og kusiner. Brian Steen Nielsen kom i 2002 til AGF. Han er blevet anfører, og han har lavet mål og været skraldemand på midtbanen. Men først i forrige uge gik der mere skrald end mål i Nielsen: Under træning i Fredensvang nikkede han medspilleren Nikolaj Hust en skalle. Nu er Brian Steen Nielsen ikke længere anfører. Politiet undersøger sagen. På et pressemøde mandag udtalte Brian Steen Nielsen:
»Får jeg en voldsdom, så spiller jeg ikke i AGF mere.«
Så er karrieren slut, og Berti vil få tid til konen og døtrene og sin store hobby: Fransk rødvin.

*Brian Steen Nielsen
34 år. Har spillet 66 kampe på det danske landshold. Fra 1988 til 1992 spillede han i Vejle Boldklub, fra 1992-93 i OB, fra 1993-95 i Fenerbache i Tyrkiet, OB igen fra 1995-96. 1996: Urawa Red Diamonds i Japan, så et år mere i OB, og fra 1998 AB.
I 2001 Malmö og fra 2002 AGF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her