Læsetid: 3 min.

Minimal vækst i USA’s bistand

Præsident Bush vil øge USA’s bistand til udvikling og bekæmpelse af aids. Men tallene og programmerne imponerer hverken afrikanerne eller europæerne
10. juli 2003

Bistand
»Det er ikke sikkert, at præsident Bush kan se det, men han befinder sig i massedødens verdensdel, hvor mennesker dør som 30-40-årige,« siger professor Jeffrey Sachs, FN’s specialrådgiver.
I Botswana, som Bush besøger i dag, er 38,5 procent af den kønsmodne befolkning hiv-smittede. Den gennemsnitlige levealder er faldet med 28 år som følge af aids.
»To tredjedele af de 25 millioner mennesker, der er døde af aids, er afrikanere. Vi hilser det offentliggjorte løfte om 15 milliarder amerikanske dollar til aids-bekæmpelse velkomment, men bemærker samtidig, at Deres regering kun har ansøgt om 450 millioner for 2004. Vis os pengene,« siger Helen Wangusa, Patrick Craven, Muthoni Wanyeki, Oduor Ong’wen og Ezra Mbogori i et åbent brev til præsident Bush.
De repræsenterer kvindeorganisationer, fagforeninger og andre NGO’er i Uganda, Sydafrika, Kenya og Zimbabwe.
De kritiserer også kvaliteten af den amerikanske indsats: »De hviler på en afhængighed af dyr patent-medicin og en begrænsning til programmer, der vil fremme seksuel afholdenhed i stedet for sikker sex,« siger de.

Seksuel afholdenhed
De antyder, at Bushs Afri-karejse først og fremmest skal »fremme det republikanske image i den afroamerikanske befolkning«.
USA’s bidrag til bekæmpelsen af aids skal gå til særlige amerikanske programmer.
»De bliver ofte varetaget af konservative og kirkelige organisationer,« fortæller forskeren Lisa Richey ved Institut for Internationale Studier i København. »Alle er enige om, at behovet er langt større end de penge, der er lovet. Men spørgsmålet er også, hvordan pengene bruges.«
Uganda er det land i Afrika, der har haft størst succes i kampen mod aids. I en del af de amerikanske medier fremstiller man denne succes som følge af en kampagne, der prædiker seksuel afholdenhed før ægteskabet, troskab i ægteskabet og kondomer som tredje prioritet, fortæller hun.
Vendingen i præsident Bushs holdning til bistandshjælp indtraf ved en konference i Monterrey i 2002. Her lovede han en stigning på 50 procent i den amerikanske udviklingshjælp, og senere kom løftet om 15 milliarder dollar over fem år til en særlig indsats mod aids.
Men det faktiske beløb for 2003 er kun 11,6 milliarder, stigende til 16 milliarder i år 2006, skrev Isaac Shapiro og Nancy Birdsall fra Center for Global Development i en analyse sidste år. I forhold til USA’s bruttonationalprodukt vil bistanden kun blive hævet fra 0,106 til 0,135 procent. I alle årene frem til 1995 var den højere.
Siden er tallene ændret lidt. EU-kommissionens formand, Romano Prodi, skriver i en artikel, der offentliggøres i dag, at mens EU har forpligtet sig til at nå op på 0,39 procent i år 2006, vil USA kun nå op på 0,15 pro0cent. I dollar betyder det, at EU-landene stadig giver mere end halvdelen af den globale bistand, 29 ud af 57 milliarder, mens USA selv med præsident Bushs nye løfter kun kommer op på mellem 16 og 18 milliarder.

Europa svarer igen
Og netop i dag, mens Bush rejser videre fra Botswana til Uganda, mødes en komité i USA’s kongres med det mål at skære beløbet for næste år ned med 1,8 milliard dollar, skriver BBC.
Romano Prodi er heller ikke imponeret over den amerikanske nødhjælp til Afrika, som mest består af over-skudsprodukter, mens EU giver penge til at købe fødevarer på de lokale afrikanske markeder. Eller USA’s hjælp til at udvikle Afrikas landbrug, som ifølge Prodi er 7,7 gange mindre end EU’s. Som dog heller ikke er tilstrækkelig, erkender Prodi.
I stedet for at give de ekstra penge gennem internationale organisationer og den amerikanske parallel til Danida, US AID, har Bush-regeringen oprettet en ny organisation, Millenium Challenge Corporation, MCC.
Efter planen skal den have 1,3 milliarder dollar i år, stigende til fem milliarder om året i år 2006. I perioden frem til 2008 bliver det det største amerikanske hjælpeprogram siden Marshall-hjælpen.
Samlingen af pengene i en ny organisation skal sikre, at kun de lande, der lever op til bestemte krav, får del i bistanden. Kravene drejer sig om god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption, opretholdelse af lov og orden, investering i befolkningens sundhed og uddannelse og sikring af det frie marked, erhvervsfriheden og de økonomiske friheder i det hele taget. Landene må ikke »modarbejde USA’s sikkerhedsinteresser«.
Præsident Bush har ingen konkrete løfter om gældslettelse eller fjernelse af de amerikanske subsidier til landbruget med på sin rejse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her