Læsetid: 3 min.

NEKROLOGER

4. juli 2003


Herbie Mann, 73
*Den amerikanske jazz-fløjtenist Herbie Mann er død i sit hjem i New Mexico, 73 år gammel. Mann spillede verdensmusik længe før begrebet var opfundet, var i lange perioder mere end almindeligt upopulær i ’rene’ jazzkredse, og udtalte kort før sin død, at de indspilninger, som lå hans hjerte nærmest, faktisk var dem der findes på hans sidste album, Eastern European Roots, der med baggrund i Manns jødiske rødder, indeholder en række traditionelle sange.
Mann startede som ni-årig med at spille klarinet, men skiftede hurtigt til fløjte og tenorsax. Sidste halvdel af ’50’erne dyrkede han mest bop’en, bl.a. med Phil Woods og Charlie Rouse i sit band. På trods af jazz-publikummets noget forbeholdne indstillling til hans favoritinstrument, blev han stædigt ved, og gik så langt (1957) som til at indspille et helt album, udelukkende med fløjte.
Så tidligt som 1959 viste han sin interesse for andre musikformer, og dannede gruppen Afro-Jazz, med vibrafon og flere percussionister. Dette skulle senere udvikle sig til en langvarig kærlighed til både afrikanske og sydamerikanske rytmer, med bl.a. bossa nova-indspilninger i Brasilien i 1962.
Op igennem 60’erne udviklede han sin musikalske smeltedigel, med hjælp fra unge talenter som Chick Corea, Roy Ayers og Willie Bobo.
Hele dette ti-år indspillede Mann for selskabet Atlantic Records, og det var et naturligt skridt for ham også at begynde, omkring 1970, at talentspejde og producere for selskabet. I samme periode kom hans største kommercielle succes’er, om ikke kunstneriske, hitsinglerne »Hijack«, 1975, og »Superman« i 1979, og hans tidligere publikum havde mere end vanskeligt ved at høre bare den mindste smule jazz i hans spil. Men i sine mere end 40 år i musikkens verden, opnåede Herbie Mann at åbne millioner af menneskers øren for muligheden af, at videreformidle ’fremmede’ kulturers musikalske udfoldelsesformer.ross

David Newman, 66
*Manuskriptforfatteren David Newman havde sin storhedstid i perioden 1967-72, hvor han sammen med Robert Benton skrev fire af periodens markante Hollywoodfilm.
Mest berømt blev gangsterfilmen Bonnie og Clyde, der i Arthur Penns kraftfulde og dynamiske instruktion blev en betydningsfuld trendsetter, da den tog publikum og kritik med storm i 1967. Newman og Benton var påvirket af den franske Ny Bølge og havde egentlig tiltænkt Francois Truffaut eller Jean-Luc Godard manuskriptet om det primitive bankrøver-par fra Texas, der protesterer mod 1930’ernes landbrugskrise ved at røve banker.
Men ved Truffauts mellemkomst endte manuskriptet hos Warren Beatty, der påtog sig både at producere og spille hovedrollen, hvilket han ikke kom til at fortryde. Som sydstatsmand var Benton den lokal-kyndige, mens New Yorkeren og Esquire-journalisten David Newman tilsatte manuskriptet meget af dets anarkistiske frækhed.
På den måde supplerede de to kvikke og dygtige skrivere hinanden godt, hvilket også var synligt i den barske Kirk Douglas-western Slangen (1970), som instruktøren Joseph L. Mankiewicz tilsatte sin egen dosis misantropi. Newman og Benton kunne deres filmhistorie og levererede derfor et vellignende Howard Hawks-manuskript til Barbra Streisand-komedien Du er toppen, professor (1972). Og samme år instruerede Robert Benton sin første film, den vellykkede western Bad Company (1972), igen efter et Newman-Benton-manuskript. En skarp historie om en ung militærnægter (Barry Brown) og hans mere smarte ven (Jeff Bridges), der kæmper for at overleve i det vilde vesten.
Nu havde Benton forfremmet sig selv til instruktør, og makkerskabet holdt kun til de to første Superman-film (1978 og 1980). Herefter skrev Newman (igen sammen med andre) en lille håndfuld film, der ikke er værd at nævne. Den evige partner genfandt aldrig magien fra samarbejdet med Benton, men udvidede til gengæld sin aktivitet med teaterarbejde. Hans vigtigste indsats her er nok swinger-afsnittet i den berømte sex-forestilling Oh! Calcutta! (1972), undfanget af kritikeren Kenneth Tynan.
Pim

Marc-Vivien Foé, 28
*Det var et chok for den internationale fodboldverden, da den kun 28-årige midtbanespiller Marc-Vivien Foé, faldt død om på banen i en landskamp mellem hans hjemland Cameroun og Columbia. Dødsårsagen var et hjerteslag. Kampen var et led i den såkaldte Confederations Cup, med deltagelse afhold fra alle verdensdele.
Foé, der var en fysisk stærk midtbanespiller, opnåede 56 kampe for Cameroun, og scorede otte mål. Igennem årene var han travlt beskæftiget i en række forskellige europæiske topklubber, uden det helt store gennembrud, men altid med en solid arbejdsindsats.
Det meste af karrieren foregik i Frankrig. I Lens, ’94-’98, hvorefter han blev solgt til West Ham. Her var han i to sæsoner, hvorefter han rejste tilbage til Frankrig og Olympique Lyonnais. Herefter blev han udlejet til Manchester City, hvor han nåede to gode sæsoner, 0g også begyndte at score mål. Det var meningen at han enten skulle fortsætte her, i sæsonen 2003-04, eller fortsætte den engelske karriere hos nyoprykkerne fra Portsmouth. Inf.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu