Læsetid: 3 min.

Oprør uden klart endemål

Den liberiske civilbefolkning er det første offer for det blodige rollespil, som har udspillet sig mellem magthaverne og oprørsgrupperne i mere end et årti
23. juli 2003

ABIDJAN – Scenen udspillede sig i juni foran den amerikanske ambassade i den liberiske hovedstad, Monrovia. Under oprørernes angreb på hovedstaden viftede de med bannere: »Taylor, Lurd, Model, liberianerne, vi bliver dræbt.«
Den afmægtige liberiske befolkning er det første offer for det blodige rollespil, som har udspillet sig mellem magthaverne og oprørsgrupperne i mere end et årti. Mens Lurd (Forenede liberianere for forsoning og demokrati) igen står ved Monrovias port, tættere end nogensinde på at vælte præsident Taylor, hersker der i befolkningen tvivl om oprørernes intentioner.
Lurd er en gren af Ulimo (Liberias forenede demokratibevægelse), som var Charles Taylors største modstander under hans lange og blodige magtovertagelse (1990-1997). I 1997 vandt Taylor præsidentvalget.
Ifølge Abuja-fredsaftalen, som blev underskrevet i 1995, skal militæret omdannes. Men afvæbningsprocessen lader vente på sig. Året efter angreb regeringen de tidligere Ulimo’er, som flygtede til Guinea og Elfensbenskysten. I 1999 samlede de landflygtige sig i Lurd-bevægelsen på initiativ fra partisanere, som var skuffede over Charles Taylor. I juli 2000 angreb de Liberia fra Guinea. I 2003 er oprørerne nået frem til Monrovia. En amerikansk diplomat vurderer, at de i dag er i stand til at indtage hovedstaden på »72 timer«.

Hårdføre oprørere
Det er de fattiges krig, og oprørerne synes mere hårdføre end hæren. De siges at udgøre 15.000 mand, men kun 3.000 er operationelle, bevæbnet med kalashnikovs og bazookaer. Lurd mangler mænd og har problemer med logistikken, så i stedet for at forsøge at besætte positioner på frontlinjen har Lurd valgt en ’hit-and-run-taktik’, dvs. nålestikoperationer. Denne strategi forklarer, hvorfor flere byer er ødelagte. De er blevet tabt og genindtaget i flere omgange.
Oprørerne har efterladt rør fra mortérgranater fra 2002 på deres vej, hvilket vidner om nylige våbenleverancer. Ud over kravet om, at Charles Taylor går af, har oprørerne ikke et egentligt politisk program. De ønsker en overgangsregering, hvor de deltager side om side med medlemmer af oppositionspartierne samt medlemmer af den nuværende regering. Oprørsbevægelsens leder, den 42-årige Sekou Damate Conneh, er tidligere bilsælger og funktionær i økonomiministeriet, tilsyneladende uden fortid i politik. Han er fra den etniske gruppe Mandingue, som stammer fra det nordlige Liberia, ligesom Krahn-folket som også er med i oprørsbevægelsen.
Ifølge flere iagttagere er denne sammensatte bevæ-gelse ikke politisk levedygtig. Den er delt mellem konkurrerende ambitioner og er også splittet mellem sin militære og politiske gren, sidstnævnte med base i Guinea.

Vil virke humane
Lurd-bevægelsen er klar over, at Sierra Leones For-enede Revolutionære Front (RFU) blev bragt i miskredit pga. dens grusomheder, og den fejl vil Liberias oprørere ikke gentage, så de forsøger at respektere menneskerettighederne.
Det er til en vis grad lykkedes ifølge vidneudsagn fra Monrovia umiddelbart efter angrebene. Under kampene i hovedstadens udkant forsøgte Lurd at beskytte befolkningen ved at lade dem slutte sig til de bageste linjer.
Oprørslederne forsøger at vise et pænt ansigt, men der er mange tvivlsomme elementer i bevægelsen: Tidligere medlemmer af RUF, som er berømt for at hugge hænderne af sine fjender, samt eks-West Side Boys, en af de værste fraktioner i Sierra Leone. Charles Taylor kalder dem ’de barfodede køtere’ og påstår, at de drikker deres fjenders blod og spiser deres hjerte.
»De to lejre, oprørere og regering, er ansvarlige for overtrædelser af de interna-tionale menneskerettigheder,« understreger Janet
Fleischman fra organisationen Human Rights Watch.
Lurd, som officielt bliver sponseret af den liberiske diaspora i USA, mangler ikke støtte. Den vestlige nabo, Sierra Leone, er fjendtligt indstillet over for præsident Taylor, som har stået fadder til RUF. Den østlige nabo, Elfenbenskysten, støtter Model, en anden anti-Taylor oprørsbevægelse. Hvad angår Guinea i nord, så er det Lurd’s nærmeste allierede.
Oprørslederens hustru er også spirituel rådgiver for den guineanske præsident, Lansana Conté. Bag Guinea kan man skimte USA’s skygge. Ifølge Human Rights Watch »spiller USA en vigtig rolle, hvad angår Guineas støtte til Lurd-bevægelsen«. Amerikanerne er i et dilemma. Hvis de går ind i Mon-rovia, vil det betyde at beskytte Taylor mod Lurd.

*Oversat af Runa Trosborg

© Libération & Information 2003

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her