Læsetid: 4 min.

I samme båd – på hver sit hav

Færøerne vil trods solid forankring i havbunden og kontinentalsoklen fjerne sig længere og længere fra Danmark i fremtiden. Og det selv om løsrivelse koster kassen
3. juli 2003

Færø-fejde
TORSHAVN – På Tinganes – det klippenæs, der deler Torshavns travle fiskeri- og færgehavn i to bassiner – ligger Færøernes rødmalede og græsbeklædte landsstyre. I regn og tåge, som ikke er sjældne gæster på atlant-øerne, ser de små træhuse ganske fredelige og ligefrem hyggelige ud, og det kan være svært at forestille sig de konflikter og talen-med-store-bogstaver, som de har været – og ikke mindst stadig er – ramme om.
Det hjælper dog lidt, hvis man kigger på det nærliggende fort Skansi, der hjælper til med at illustrere, at Færøerne ofte har været genstand for konflikter og fejder, endda også voldelige, selv om de senere års konflikt med Danmark er blevet ført med verbale våben.
Det handler selvfølgelig om det færøske løsrivelsesønske og selvstændighedsdebatten. En konflikt, der ikke er ny. Langt fra. Den er et ældgammelt element i øernes historie og en integreret del af folkesjælen. Men lige så mystisk og foranderligt som landskabet og havet kan tage sig ud, når sol, regn, vind og tåge farer hen over øerne, lige så mystisk og foranderlig kan løsrivelsesdebatten se ud for udenforstående.

Frihed eller kroner?
Århundreders overlevelse midt ude i Nordatlanten har givet færingerne en meget pragmatisk og praktisk tilgang til livet, men den er blevet suppleret af en stærk religiøsitet, lukkethed og nærmest mytologisk stolthed, der kan være svær at forstå for os lavlandsdanskere.
Hvad er det egentligt, de vil? Løsrivelse eller ej? Frihed eller kroner? Et enkelt billede kan ikke tegnes. Den færøske løsrivelsesdebat er svær at forstå – selv for færingerne. Forståelse af løsrivelsesdebatten forudsætter næsten, at man forstår hele den færøske folkesjæl – og omvendt.
En af dem, der dog har medvirket til at forklare det hele i mere enkle og klare vendinger, omend dog stadig farvede, er journalist og minister for selvstændighed i det færøske landsstyre, Høgni Hoydal.

Bankskandale og pengekrise
I en række tv-udsendelser på færøsk tv i slutningen af 1990’erne om den økonomiske krise, hvor Danmark og danske banker nærmest satte Færøerne under administration efter overbelåninger i fiskeflåden, himmelhøje subsidier og umådeholdent overforbrug, var sagen klar: Det var danskernes skyld, og danskernes urimelige overgreb på den færøske nation tvang færingerne til at kræve selvstændighed, lød budskabet.
Journalisten bag udsendelserne var den i Danmark uddannede Høgni Hoydal, cand.comm. fra RUC 1994. I dag har han et mere nuanceret syn på sagen, men er stadig uforbeholdent for løsrivelsen.
For ham handler løsrivelse om ønsket om at tage ansvar for eget land og egne penge, samt noget så stort som at skabe fred i verden!
»De mange skandaler omkring det økonomiske sammenbrud i 1990’erne viser, at der mangler noget ansvarsfølelse i det færøske samfund. Men dette ansvar bliver først taget af Færøerne, når ansvaret reelt er Færøernes. Man lærer som bekendt også først at holde balancen på cyklen, når man rent faktisk sætter sig op på sadlen,« siger Høgni Hoydal, der sammen med det øvrige hjemmestyre i lang tid har forberedt færøsk overtagelse af endnu flere sagsområder fra Danmark.
Arbejdet nåede sin foreløbige kulmination torsdag i sidste uge, da statsminister Anders Fogh Rasmussen under sit officielle besøg på Færøerne indgik en aftale med den færøske lagmand, Anfinn Kallsberg, om en plan for Færøernes overtagelse af en række forvaltnings- og administrationsområder. Planen betyder, at Færøerne får mulighed for at overtage alle de resterende sagsområder, der i dag endnu hører under Danmark. Undtaget er dog de sagsområder, som knytter sig direkte til den færøske suverænitet – udenrigssager, sikkerhed og rigsborgerskabsrettigheder. Dermed er Færøerne kommet et betydelig skridt nærmere selvstændighed, og ordningen vil ifølge lagmand Anfinn Kallsberg træde i kraft på Færøernes nationaldag den 29. juli næste år.

Bæredygtige enheder
For Høgni Hoydal har det nærmest været et raison d’être at kæmpe for selvstændighed, siden han fløj ind i færøsk politik efter omtalte udsendelsesrække på tv.
»Debatten har været delt på, om man kunne fastholde økonomien og den økonomiske udvikling uden bloktilskuddet fra Danmark. Men vi har jo allerede skåret en tredjedel af tilskuddet væk, ca. 600 mio. Og det uden at velfærden er forandret. Når først det økonomiske argument er væk, så er langt de fleste færinger for løsrivelse.«
»Færøsk løsrivelse handler om folkenes ligestilling. I mine øjne er den traditionelle nationalstat død. Man må finde ud af, hvilke størrelser og folkeenheder der kan samarbejde i fremtiden. Det er vigtigt med bæredygtige og praktiske enheder, hvor forvaltningen er tæt på befolkningen, hvis der skal skabes fred. Færøerne er sådan en enhed, men som det ser ud i dag, er det et ansvarsløst system, hvor man sidder tilbage i sin egen lille andedam og ikke rigtigt har indflydelse på det, der virkelig betyder noget.«

Serie
Frie færinger
*Alle danskere har hørt om Færøerne, om deres hjemmestyre, deres økonomi og deres veje og tunneller. Men hvad véd vi egentligt om dette land og dette folk, der måske er på vej til at forlade Rigsfællesskabet. I en artikelserie
sætter Information fokus på det færøske selvstændighedsønske

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her