BOGOTA Tirsdag aften indvilligede lederne for de forenede selvforsvarsstyrker i Colombia (AUC) i at afvikle deres styrker indenfor tre år.
I deres vasalland, bjergene i det nordlige Colombia, underskrev den paramilitære organisation en aftale, som skal resultere i en afvæbning af mellem 10.000 og 13.000 styrker fra det ekstreme højre inden december 2005. For regeringens forhandler, FNs højkommissær for fred, Luis Carlos Restrepo, er det resultatet af syv måneders uformelle forhandlinger.
Den 1. december annoncerede de paramilitære grupper en unilateral våbenstilstand, hvilket præsident Alvaro Uribe havde betinget sig for at ville forhandle.
20 års kamp
De paramilitære lovede dengang kun at gribe til våben mod deres dødsfjender, guerillaerne fra det ekstreme venstre, Columbias væbnede revolutionære styrker (FARC, 17.500 mand) samt den nationale befrielseshær (ELN, 4,500 mand).
Våbenstilstanden fungerede dog kun på papiret, og mordene på ledere fra den yderste venstrefløj samt massakrerne på bønder fortsatte over hele landet. Men dialogen fortsatte, og tirsdag aften blev de officielle forhandlinger åbnet.
De første styrker bør nedlægge deres våben før årets udgang, og regeringen skal sikre deres integration i det civile liv.
»Efter 20 års kamp mellem hær, paramilitære grupper og guerillastyrker er aftalen et skridt på vej mod fred,« hilser præsident Uribe aftalen velkommen.
Men der er stadig mange hindringer. Først og fremmest udgør AUC kun mellem 70 og 80 procent af landets paramilitære grupper. Flere små væbnede grupper, som er i gang med forhandlinger med regeringen, beslutter i de kommende dage, om de vil følge trop.
Andre nægter slet og ret at forhandle som f.eks. Elmer Cardenas-gruppen, som ellers er tilknyttet AUC. Dens 1.500 mand kontrollerer grænsen til Panama, som er strategisk vigtig for våben- og narkosmugling.
Kokainhandel
Den mere radikale Metro-gruppe, som holder til i Medellin-regionen, siges at have afvist at blive brugt som kaution for narkosmuglere, nærmere betegnet AUC.
Beskyldningen er ikke ubegrundet. AUCs øverste leder, Carlos Castaño, har for længst indrømmet, at 70 procent af organisationens indtægter stammer fra kokainsalg. Han og hans næstbefalende, Salvatore Mancuso, kræves nu udleveret til retsforfølgelse i USA for narkosmugling.
En anden juridisk hindring for forhandlingerne er, at adskillige AUC-ledere har domme in absentia hængende over hovedet for mord og massakrer på bønder begået i anti-guerillakampens navn.
Præsident Alvaro Uribe har for nylig fremsat en lov om amnesti, men det er blevet mødt af protester fra det internationale samfund, som er blevet anmodet om at hjælpe med at finansiere afvæbningen.
»Vi håber, at aftalen ikke begrænser ofrenes ret til sandheden, retfærdighed og erstatning,« lød det i går fra en talsmand for EUs udenrigskommissær, Chris Patten.
Disse vanskeligheder tager ikke modet fra forhandler Luis Carlos Restrepo, som forventer, at alle paramilitære grupper er afvæbnet inden 2006.
Forhandlingerne med FARC, som stadig holder Ingrid Betancourt til fange, og ELN, er til gengæld i dødvande.
©Liberation og Information
*Oversat af Runa Trosborg
