Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

26. juli 2003


Kenneth Carlsen
nVerdens 77. bedste tennisspiller var ellers nået til anden runde i ATP-turneringen i Indianapolis. (Han var oversidder i første.) Men Gregory Carraz, rangeret 122, vandt efter en tæt kamp i tre sæt. Ærgerligt.

F. Østergaard
*Overhan-løven fra FCK regner ikke med at tabe til Slima Wanderers fra Malta, på vejen mod Champions League. Når dette opgør er overstået, venter Glasgow Rangers, det bliver sjovt.

Andrea Peron
*Med en etapeplads som nummer 16, kunne CSC-rytteren køre i stald, med beskeden om at holdchef B. Riis egentlig hellere havde set Jacob Piil med i det afgørende udbrud. Vorherrebevares. Så må Piil jo slå til i Paris.

Christiansen/Hansen
*Den spansk-danske topscorer i Bundesligaen blev i al hemmelighed opereret for en diskosprolaps. Han ville nødig tabe i værdi, og lod sig indskrive på klinikken under navnet Paul Hansen. (Gab!)

Louise Ørnstedt
*Lille henrivende Louise har en sølvmedalje og en sjetteplads, indtil videre, ved svømme-VM i Barcelona. Nu har hun foreløbig kvalificeret sig til semifinalen i 200 m. ryg.

65
*Det er – i sekunder – afstanden mellem Lance Armstrong og Jan Ulrich, inden lørdagens altafgørende enkeltstart, 49 usædvanligt lange kilometer. Det er Tour de France det drejer sig om.

Sebastian Delagrange
*Den franske golfspiller blev fredag diskvalificeret fra European Tour turneringen Irish Open. Delagrange havde på 16. hul torsdag noteret fire slag, selv om han havde brugt fem slag på hullet. Hvor tyndt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu