Læsetid: 2 min.

Springop faldned drejrundt

Tema: selvportræt
31. juli 2003

Litterær quiz
Alle tekster er indledninger til de pågældende bøger

Den lette:
Blikkenes mere eller mindre hemmelige
Trafik. Jeg har ild i hjernen. Mit hår
mine øjne brænder. Min næse
brænder, min mund, mine ører

Hvorfor har du ild i?

(Jeg har lige mødt én på gaden: Hej én,)
det er for at jeg bedre kan brænde mig.
Jeg hedder Lulu, og blandt venner
Lolita Langstrømpe, og
jeg ville gerne fortælle en historie
men jeg har ikke nogen. Panik.
Stativ stakit kasket
panik.
Springop faldned drejrundt
panik
koket stilet pushop panik

Spørgsmål:
1. Bogen titel er antydet i teksten. Hvordan lyder den?
2. Forfatteren har skrevet musikkritik i en af morgen-aviserne. Hvem er hun?
3. Om slagsbilledet har tegneseriekarakter. Hvem er kunstneren?

Den svære:
»Jeg gør det, jeg præsenterer mig selv, jeg hedder Helene, Helene Brostrøm, og jeg bor her på Klintegården sammen med Peter, Peter O. Friis, min mand, min familie, jeg er i familie med Peter, gården og slægt, jeg er i familie med at stå op om morgenen og gå i seng, gå i seng, når solen går ned, blødende: og jeg kan ikke vælge, jeg kan ikke blive fri, hverken på hovedet eller med en hæl i gulvet, jeg kan ikke blive fri med en sværm af skridt den anden vej: jeg kan overhovedet ikke komme den anden vej.«

Spørgsmål:
1. Hvem er forfatter til bogen med det sølvskinnende omslag, og hvad er bogens titel?
2. Før denne bog, der lægger ud som en landbrugsroman, havde hun udgivet to andre. Prosa eller lyrik?
3. Er bogens omfang over eller under 100 sider?

Svar på onsdagens quiz:

Den lette:
1. Klaus Rifbjergs roman Anna (jeg) Anna blev læst op i radioen af Birgitte Bruun – senere Price – og udkom samme efterår.
2. Filmen havde premiere 2000 med Pernilla August i titelrollen og er instrueret af Erik Wedersøe.
3. Anna forlader sin ambassadørmand i Karachi, Pakistan, og vender tilbage til Barndommens Nørrebro, København.

Den svære:
1. Svend Åge Madsens roman Se dagens lys (1980) åbner med fortællerjeget Elefs granskning af sin nye partner.
2. De lever i et utopisk udskiftningssamfund, hvor man hver dag får udleveret en ny familie.
3. Græsted film, Wikke & Rasmussen, præsenterede en tv-version, der vistes på DRTV 2003.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her