Læsetid: 3 min.

Stjernen med de mange bejlere

Nicole Kidman har takket nej til at spille Grace i fortsættelsen af ’Dogville’. Hendes kalender er fuld af andre fristende tilbud
24. juli 2003

Portræt
Der var overvældende bifald i den propfyldte sal ved pressemødet efter Cannes-premieren på Dogville. Og Lars von Trier benyttede den gunstige lejlighed til under selve seancen at afkræve Kidman et løfte om også at medvirke som Grace i fortsættelsen, Manderley.
Ærlig talt, det så tåkrummende ud på tv. Med instruktøren som en skamløst afpressende bejler, og den sagesløse stjerne som den høfligt smilende efterstræbte, der i situationens sangvinske sammenhæng dårligt kunne være andet bekendt end at sige ja.
Nu ved vi, hvor meget det ja indeholdt. Det bliver nemlig ikke Nicole Kidman, der spiller Grace i de to sidste afsnit af Lars von Trier USA-trilogi. På grund af hendes og Triers »engagementer til anden side«, som det med omhyggelig diplomati lyder i en pressemeddelelse fra Zentropa, »er det ikke lykkedes parterne at nå til enighed om starttidspunktet for det planlagte samarbejde på Lars von Triers næste film Manderlay.«

Suveræn i egen person
Grace vil blive spillet af tre forskellige skuespillerinder. Og Trier kan så trøste sig med, at den legendariske spanier Luis Buñuel en gang brugte to skuespillerinder til den samme rolle – i den samme film. Det var Begærets dunkle mål.
Jeg har oplevet Nicole Kidman på en ganske anden pressekonference i Cannes. Og jeg mener oplevet, for det var en udsøgt fornøjelse at se hende – med humor, skarphed og et helt andet frigjort overskud – styre hele forløbet, da hun i 1995 præsenterede Gus Van Sants To Die For. Her spiller hun med glitrende satirisk brillans en hensynsløst ærgerrig, sexet tv-værtinde, og dette gennembrud som karakterskuespillerinde er stadig hendes mest markante rolle.
To Die For blev skæringspunktet i australieren Kidmans karriere, for inden da var hun først og fremmest en dygtig dejlighed i skyggen af ægtemanden Tom Cruise. Mens hun i årene derpå – og ikke mindst efter skilsmissen i 2001 fra Cruise – er blevet en af de absolut mest efterspurgte all round kvindestjerner på alle fronter – de kunstneriske såvel som kommercielle. En sådan power player (bag smilet) tryner man selvfølgelig ikke på et pressemøde.
Kidmans fremskudte status i disse år kan måles på flere fronter: Hun får 15 millioner dollar for sin rolle i den planlagte The Stepford Wives, unge nyskabende instruktører (Trier, Luhman, Campion) har bejlet til hende, og hun fik ikke bare Oscar for sit portræt af Virginia Woolf i The Hours – hun var i høj grad med til at gøre den på papiret ret smalle film til en publikumssucces. Og det samme skete med den delvist spansk-producerede gyser The Others, som hun i den altdominerende hovedrolle i høj grad var med til at gøre til et verdenshit.
Når dertil lægges tunge hovedroller i prestigeproduktioner som Henry James-filmen Portræt af en kvinde og Stanley Kubricks sidste suk, Eyes Wide Shut, får man en aktrice med en prominens, der minder om den, Meryl Streep havde for en lille snes år siden.

Arbejdsnarkoman
Er Kidmans talent så også på højde med Streeps? Nej, men mindre kan gøre det. I mine øjne er Kidman ingen stor komedieskuespillerinde (hendes luder i Moulin Rouge var mere skinger end sjov), og hendes Woolf i The Hours var mere samvittighedsfuld end hjertegribende (Streep spillede filmens hjerteknuser).
Men hun var alabaster-skøn og frejdigt sensuel i Eyes Wide Shut, overbevisende furiøst neurotisk i The Others og en forrygende femme fatale i To Die For. Efter Dogville har hun tre film færdiggjort, er i gang med en fjerde og har tre andre linet op de næste to år. Den selv-erklærede arbejdsnarkoman holder tempoet, og gode overraskelser er sikkert i vente fra den efter alle udsagn at dømme superprofessionelle aktrice. Og imens kunne Trier passende få den mindst lige så spændende australierinde fra Mulholland Drive, Naomi Watts, til at spille Grace.

Nicole Kidman
36 år. Rødhåret filmstjerne, der efter karriere i hjemlandet Australien blev gift med Tom Cruise og fik store roller i amerikanske underholdningsfilm. Karaktergennembrud i To Die For (1995). En af Hollywoods mest anvendte stjerner, både i store hits og i smalle uafhængige produktioner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her