Læsetid: 4 min.

Takter og toner

Verdens mangfoldighed kan med fordel erkendes igennem musik, mener bogaktuelle Eva Fock
23. juli 2003

Etnomusik
Trafiksignalet skifter fra gult til rødt. En BMW 320 med brede alufælge bremser op. Inde i bilens dybrøde plys sidder en håndfuld mørke fyre, og ud af de nedrullede vinduer strømmer en højst besynderlig blanding af skæve trommetakter og fremmedartede instrumenter.
Beskrivelsen oser af buldermørke fordomme og tonstunge klicheer. Men det er ikke desto mindre i tilfældigt opståede situationer som netop denne, at de fleste danskere møder ’de fremmedes’ musik.
Det har musiketnolog Eva Fock imidlertid valgt at gøre noget ved.
I den nyligt udkomne Musik omkring os tegner forfatteren således et særdeles nuanceret billede af tre musikkulturer, som hver især er rigt repræsenteret i Danmark – nemlig Tyrkiets, Pakistans og Marokkos.
Eva Fock, der til daglig er tilknyttet Center for Kulturpolitiske Studier, anser Musik omkring os for at være en nødvendighed på det i forvejen overfyldte bogmarked, fordi den tilbyder de ofte selvgode danskere en vej mod forståelse og respekt.
»Danmark er en lillebitte brik i det enorme puslespil, som verden er. Men vi danskere har desværre en tendens til at tro, at netop vores brik er den bedste. Vi er et selvtilfredst folk, der ikke synes, det er umagen værd at sætte sig ind i noget som helst, der er det mindste anderledes. Men nu er det er jo bare sådan, at det netop er igennem det fremmedartede, der er mulighed for at erkende verdens vidunderlige mangfoldighed. Og Musik omkring os giver faktisk danskerne en chance for i ro og mag at sætte sig ind i noget af det, der forekommer dem at være mest fremmedartet, nemlig de fremmedes musik. Læser danskerne min bog, vil det gå op for dem, at det ikke kun er os, der er i stand til at skabe noget smukt og meningsfuldt,« siger Eva Fock.

Glæde og lethed
– Du mener simpelthen, at indsigt i fremmede musikkulturer kan rykke ved vor opfattelse af verden og dens mennesker?
»Ja. I det øjeblik det for eksempel går op for et menneske, at afrikansk musik er mere end bastskørtklædte sorte, der spiller på bongotrommer, og at tyrkisk musik er mere end tildækkede kvinder, der synger vemodige sange, sker der noget vigtigt. Der bliver på forunderlig vis åbnet for en større indsigt og derigennem også for en større respekt. Og det er, som jeg var inde på tidligere, derfor danskerne bør vide noget om fremmed musik. Fordi den kan fortælle dem, at verden er større og skønnere end som så – og vi kan jo heller ikke blive ved med i selvtilfredshedens navn at slå hele kontinenter hen som kulørt eksotika!«
– Musikken fra de fremmede lande er altså et effektivt erkendelsesredskab. Men hvad er det ved selve musikken, som kunne fascinere danskerne – hvis ellers de gad lytte?
»Der er to lydlige træk, som vil slå de, der giver sig i kast med den fremmede musik, jeg beskæftiger mig med. For det første er taktsystemerne hørbart anderledes. Og for det andet er melodierne løsere og virker ofte lidt slappe for et utrænet øre. Men når man først har vænnet sig til disse fremmedartede træk, så får man fra tid til anden den samme kildrende fornemmelse, som når man lytter til improviseret jazz. Man fyldes simpelthen med en ubetalelig glæde og lethed. Og det er jo fuldkommen absurd, at danskerne fraskriver sig disse fornøjelser, bare fordi de kræver lidt tilvænningstid.«

Afsporet debat
– Men har uddannelsessystemet ikke også en del af ansvaret for, at den fremmede musik er fraværende i danskernes bevidsthed?
»Jo, helt bestemt. Undervisningen på dette område er stort set ikke-eksisterende, og der findes heller ikke noget decideret materiale, som en lærer kan bruge. Musik omkring os er faktisk det første reelle forsøg på at beskrive nogle af de store musiktraditioner, som findes uden for vore grænser. Man kunne håbe, at musiklærerne på snart sagt alle niveauer ville læse min bog, og derefter begynde at undervise ud fra den, for så ville vi inden for en overskuelig årrække få nogle bedre og mere åbne musikforbrugere. Men problemet løses selvfølgelig ikke bare med én ordentlig lærebog. Der skal også bygges en forståelse op i undervisningsmiljøet. Og sådan som det er nu, er det meget svært at komme til at undervise i fremmed musik. Der er simpelthen ikke vilje på beslutningsplan til at etablere de nødvendige rammer, som kræves for at undervise i de typer musik, som en stor del af verdens befolkning lytter til. Så selvtilfredsheden og arrogancen synes altså også at spøge i undervisningsmiljøernes top. Og det er jo virkelig synd, for den fremmede musik fortjener altså at blive formidlet på en ordentlig måde. Den er alt for stor og alt for interessant til at blive overladt til sig selv.«
– Er du, når alt kommer til alt, ikke bare en velmenende halalhippie, der fuldkommen ukritisk bifalder det farverige og fremmedartede?
»Nej, absolut ikke! Og det får man forhåbentlig bekræftet, når man læser Musik omkring os. Jeg har nemlig rejst alt, alt for meget til at kunne fremmale et ukritisk billede af de dele af verden, jeg beskæftiger mig med. Men det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke vil reduceres til endnu en hysterisk spiller i den polariserede debat om de fremmede. Jeg er bestemt ikke på halalhippie-holdet, men jeg er omvendt heller ikke på det store fremmedfjendske hold. Jeg står snarere midt imellem. Og det er faktisk det eneste rigtige sted at stå. Den grøftegravende diskussionsform, som hersker i disse år, er jo aldeles ufrugtbar. Men hvis folk bare tog sig tid til at se rigtigt på verden og til at lytte til al den skønne musik, som omgiver os, så ville diskussionen heller ikke se sådan ud. Vel?«

*’Musik omkring os’ er i handlen og koster 199 kr. Wilhelm Hansen Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her