Læsetid: 2 min.

Terrorisme-spøgelset hænger over Afrika

USA vil undgå, at urohærgede afrikanske lande bliver arnested for terrorgrupper. Derfor forhandles nu om adgang til lokale baser
10. juli 2003

Militærbaser
BOSTON – USA vil »involvere sig« i løsningen af det vestafrikanske land Liberias borgerkrig og udelukker ikke, at amerikanske soldater skal lede en vestafrikansk fredsstyrke på 5.000 mand.
Det bekræftede præsident George W. Bush i går på en pressekonference i Sydafrika. Bushs løfte om at gøre noget konkret er en logisk konsekvens af den rolle, som USA gerne ser Afrika spille i bekæmpelsen af international terrorisme.
I Bush-regeringens og terrorismeeksperters øjne kan urohærgede afrikanske stater med begrænset indflydelse over deres territorium let blive værter for ulovlig våbenhandel, smugling af narkotika og andre lyssky aktiviteter til finansiering af internationale terrornetværk. Efterretningskilder i Wa-shington frygter, at disse illegale gøremål allerede er flyttet fra Middelhavet til Afrika.
»Vores øgede bevogtning af Middelhavet har tvunget narkosmuglere, våbenhandlere og islamiske ekstremister til at anvende landruter gennem Afrika,« sagde hærgeneral James Jones, øverstkommanderende for USA’s styrker i Europa, til The New York Times forleden.

Nej til nyt Afghanistan
Præsident Charles Taylors misregimente i Liberia og hans aktive medvirken i væbnede oprør mod styrer i nabostaterne Guinea, Sierra Leone og Elfenbenskysten har skabt en farlig og politisk ustabil situation i Vestafrika. Efter amerikanernes mening er det i denne lovløse situa-
tion, at al-Qaeda kan florere.
»Vi ønsker ikke at opleve et andet Afghanistan i Afrika – en kræft, der vokser frem midt i ingemandsland. Det er, hvad vi skal forebygge,« siger general Jones’ underordnede, generalmajor Jeffrey Kohler.

Adgang til baser
Kohler planlægger at besøge Marokko, Tunesien og Algeriet i denne måned. Her vil han føre samtaler med regeringerne om at styrke det militære samarbejde med USA og få adgang til lokale flyvebaser.
USA oprettede sidste år sin første base på det afrikanske kontinent, nemlig i Djibouti på det Afrikanske Horn. Djibouti ligger kun en times sej-lads fra Yemen, i hvis bagland al-Qaeda vides at være aktiv. Der er også kort afstand til lovløse Somalia, hvor der har været vedvarende rygter om, at terrornetværket skulle være i forbindelse med lokale militsgrupper. Basen i Djibouti er med sine 1.800 amerikanske soldater og interimistiske infrastruktur en prototype på fremtidens ’fremskudte base’ i kampen mod international terrorisme. Pentagon-kilder understreger, at man ikke planlægger permanente baser andre steder i Afrika. I stedet ønsker man kontinuerlig adgang til flyvebaser, som kan blive opgraderet til at være vært for et par tusinde soldater i løbet af kort tid.
Forhandlingerne mellem Pentagon og de mulige værtslande er omgærdet med hemmelighed, fordi de berørte regeringer ikke ønsker at reklamere med en proamerikansk holdning. Men der har været gisninger fremme om, at Mali, Mauritanien, Niger og Tchad er blevet forespurgt.
I de seneste år har USA’s forsvarsministerium endvidere indgået aftaler med Ghana, Senegal, Gabon, Namibia, Uganda og Zambia om tilladelse til at lade transportfly tanke brændstof op på deres flyvebaser.
Det øgede amerikanske militære engagement i Afrika kan næppe undgå at få en politisk dimension, mener kritikere: »Disse nye fremskudte baser har ikke til formål at forsvare USA. De bliver primært et stykke værktøj til at skabe politiske ændringer i disse lande fremfor at stabilisere regionen,« siger Andy Bacevich, en pensioneret hæroberst, som underviser på Boston University.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her