Læsetid: 2 min.

Terrormistanke hænger ved

Næsten et år efter, at Bagmandspolitiet begyndte at interessere sig for den islamiske Al-Aqsa-forening, har politiet stadig ingen beviser for terrorstøtte
30. juli 2003

Al-Aqsa-foreningens midler er fortsat indefrosset og formanden samt et af foreningens bestyrelsesmedlemmer sigtet for at støtte en terrororganisation.
Næsten et år efter, at Bagmandspolitiet påbegyndte sin efterforskning af foreningens indsamling til forældreløse palæstinensiske børn, har politiet stadig ikke fremlagt nogen beviser for, at foreningen har kanaliseret penge til en terrororganisation.
Foreningens advokat, Laue Traberg Smidt, påpeger det urimelige i, at foreningen ikke har mulighed for at få renset sit navn.

Ingen tidsgrænse
Kriminalinspektør Jørn Gravesen fra Bagmandspolitiet bekræfter over for Information, at politiet stadig efterforsker Al-Aqsa-foreningen.
»Det gør vi, men eftersom efterforskningen foregår i udlandet, forventer vi, at det tager en vis tid,« siger han og afviser at oplyse, hvilke lande eller myndigheder der er involveret i efterforskningen.
Gravesen kan ikke komme med noget bud på, hvornår politiet er parat til at fremlægge sit bevismateriale i retten.
Det tager forsvarsadvokat Laue Traberg Smidt som et tegn på, at politiet ikke har fundet noget bevis på, at Al-Aqsa har støttet terror.
»Jeg ved, at foreningen ikke har støttet terror. Vi har afleveret halvanden hyldemeter dokumenter, der klart viser, hvilke børn i Gaza og på Vestbredden, som har modtaget penge – det drejer sig typisk om beløb i størrelsesordenen 30 dollar om måneden,« siger han.
Laue Traberg Smidt oplyser, at politiet ikke har henvendt sig med yderligere spørgsmål, siden sagen blev offentlig kendt i januar.
Foreningens formand, Rachid Issa, bekræfter, at der ikke er sket videre i sagen, og at foreningens penge stadig er indefrosset. Issa har tidligere forklaret, at foreningen støtter cirka 350 forældreløse børn i Gaza og på Vestbredden, og han har bedyret, at ingen af dem er børn af palæstinensiske selvmordsbombere.

Bestillingsarbejde?
De palæstinensiske selvmordsaktioner gennemføres som oftest af de islamiske organisationer Islamisk Jihad og Hamas’ væbnede gren Izz al-Din al-Qassem, der begge optræder på EU’s liste over terrororganisationer.
»Jeg tror, at sagen løber ud i sandet,« siger Laue Traberg Smidt og peger på, at både sigtelserne og indefrysningen af foreningens penge i princippet kan fortsatte, så længe politiet ønsker det.
»Det er urimeligt, men det er vilkårene. Jeg kan intet gøre for at få renset foreningens navn. Sådan er reglerne,« siger Laue Traberg Smidt, der mener, at sagen mod Al Aqsa er et stykke politisk bestillingsarbejde.
Al-Aqsa blev dannet i 1999 og har ifølge Rachid Issa indsamlet omkring 2,5 millioner kroner blandt herboende mulismer. I midten af november 2002 beslaglagde politiet 40.000 kroner på foreningens konto, men siden er der angiveligt indbetalt flere hundrede tusinde i forbindelse med Ramadanen.

FAKTA
Det siger loven
*Al-Aqsa-foreningen er mistænkt for at have overtrådt Straffelovens § 114 a. Ifølge denne paragraf er det strafbart direkte eller indirekte at yde økonomisk støtte eller indsamle midler til »en person, en gruppe eller en sammenslutning, som begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger«. Strafferammen er op til 10 års fængsel.aa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu