HONG KONG »Tung Chee-hwa, træd tilbage. Tung Chee-hwa, træd tilbage!« Kravet runger mellem skyskraberne i forretningsdistriktet i Hong Kong. Byens leder, Tung Chee-hwa, håber nok, at råbene bare er ekko, efterladt mellem højhusene efter 1. juli demonstrationen, der samlede en halv million af Hong Kongs indbyggere. Men han må sande, at det er friske opfordringer til hans afgang. Søndag eftermiddag står en ung mand med megafon og råber kravet ud. De omkringstående stemmer entusiastisk i. »Giv os en stemme, giv os demokrati,« står der på bannere.
»Tung Chee-hwa skal væk. Alt er gået ned ad bakke, siden han kom til. Hong Kong er stadig mindre demokratisk, og den økonomiske situation er kritisk,« siger arbejderen Patrick Lam. Sammen med tusindvis af andre utilfredse ignorerer han den fugtige hede og har taget opstilling uden for bygningen, hvor Hong Kongs lovgivende forsamling holder til.
Den mere og mere upopulære Tung Chee-hwa er centrum for den største politiske krise, byen har oplevet, i årene efter briterne i 1997 forlod deres kronkoloni gennem 150 år.
Angreb på rettigheder
Tungs problemer brød ud i lys lue, da hans administration forsøgte at gennemtrumfe en sikkerhedslov, som kritikere mener vil true befolkningens rettigheder. Efter den gigantiske demonstration den 1. juli og frafald blandt hans ellers trofaste politiske støtter var Tung så meget i modvind, at han først udvandede lovforslaget for derefter helt at udskyde afstemningen på ubestemt tid.
Ifølge Hong Kongs grundlov skal der indføres en sikkerhedslov, men protesterne går mod omfanget af loven, som befolkningen er bekymret for, vil kunne føre til større indblanding fra Beijing i Hong Kongs anliggender, og styret vil kunne misbruge loven til at undertrykke protester og censurere medierne.
Demonstranterne har set, at deres protester tilsyneladende har en effekt, og nu vil de have mere. Det handler ikke længere kun om den udskældte sikkerhedslov. »Dagens demonstration skal være med til at vedligeholde presset på regeringen. Afstemningen er kun blevet udskudt, og regeringen kan på hvilket som helst tidspunkt fremføre lovforslaget igen,« siger Chou, en af demonstranterne.
»Løsningen er at vi får rent demokrati, så regeringens politik og befolkningens ønsker i fremtiden ikke vil være så forskellige,« siger hun.
Ingen indflydelse
Hoveddemonstrationen søndag er arrangeret af Hong Kongs netværk for demokratisk udvikling, en paraplyorganisation der indbefatter 30 sociale, politiske og religiøse grupper. På scenen bliver der sunget og fremført sketch. Tung og andre politiske personligheder bliver fremstillet mindre flatterende.
Kampråbet fra scenen er demokratisering af Hong Kongs valgsystem. Befolkningen her nyder demokratiske rettigheder, såsom talefrihed, men har reelt ingen indflydelse på valget af den politiske ledelse. Kun 24 ud af 60 pladser i Hong Kongs lovgivende forsam-ling er valgt direkte af befolkningen.
Vil de folkelige protester have den ønskede effekt?
»Vi skal drømme,« siger katolikken Joseph, der kun vil oplyse sit angliserede navn.
»Jeg voksede op i Hong Kong, da briterne regerede. Vi lærte om, hvordan man bygger et samfund op omkring loven og demokratiske principper. Selv om vi ikke oplevede sandt demokrati under briterne, blev det alligevel gradvist bedre. Nu bliver det derimod gradvist værre,« siger Joseph, der er forretningsmand.
»Vi vil have rigtigt demokrati, hvor vi selv vælger vores leder og alle andre i den lovgivende forsamling,« siger Karen Wong.
»Vi skal bestemme over os selv. Det skal Beijing ikke,« erklærer hun.
Blander sig for meget
Patrick Lam mener, Beijing blander sig for meget i Hong Kongs politiske udvikling: »Det lader til, Tung Chee-hwa er mere interesseret i, hvad de siger i Beijing end folk i Hong Kong. Hvor ligger hans loyalitet? I Beijing forstår de ikke situationen i Hong Kong. De er kun interesseret i Hong Kongs penge.«
Tung, der blev håndplukket af regeringen i Beijing til at lede Hong Kong, har været udsat for stigende lede i befolkningen, specielt efter han blev valgt til sin anden regeringsperiode. Ledelsen i Beijing gjorde det klart, at det var Tung man ønskede som Hong Kongs leder. En følelse af at en beslutning var blevet trukket ned over hovedet på dem, bredte sig i befolkningen. Samtidig har økonomisk nedgang og kritisabel håndtering af sars-epidemien ikke hjulpet på Tungs image.
Det virker usandsynligt, at Tung træder tilbage uden Beijings accept. Beijings dilemma er, at de har støttet Tung politisk, og hvis Tung træder tilbage på grund af folkelige protester, vil det være et slag i ansigtet. På den anden side kan de heller ikke tillade sig at blande sig for meget i Hong Kongs politik, da det vil kunne have en negativ effekt på byens allerede skrantende økonomi, men allervigtigst, vil det kunne få taiwaneserne til at afskrive »et land, to systemer«-projektet.
Kina håber ellers, at den formel også vil kunne bruges som middel til af få den oprørske provins ind i folden igen. »Et land, to systemer« foreskriver, at Hong Kong økonomisk, politisk og juridisk skal være autonom fra Kina.
