Læsetid: 5 min.

Usikker vej mod et valg

Afghanistans demokratiseringsproces er truet af manglende sikkerhed. Nye initiativer er under opsejling for at fratage krigsherrerne deres magt, men efter 23 års krig er det langt fra den eneste forhindring
24. juli 2003

Afghanistan, år 1
Som et ujævnt bælte bugter en palet af gule, brune og røde farver sig over et Afghanistan-kort, der hænger på væggen i et af FN’s mange kontorer i Kabul. Røde markeringer angiver de provinser, hvor sikkerheden ikke anses for at være tilstrækkelig til, at FN’s personale kan færdes frit. I praksis er præcis den farve jævnt spredt over store dele af såvel den sydlige, østlige og til dels nordlige del af kortet.
I løbet af de seneste måneder har et voksende antal overfald på såvel internationale som lokale køretøjer gjort vejene usikre, særligt i den sydlige del. I øst og nord er den røde farve først og fremmest et udtryk for, at lokale krigsherrer fortsat kæmper om magten over deres områder.
»Vi betragter sikkerheden som genopbygningsopgave nummer et, fordi den direkte har en betydning både for Bonn-aftalen og folks daglige liv,« siger Manoel de Almeida e Silva. Som talsmand for FN’s koordinerende enhed, UNAMA, er sikkerhedssituationen et af de områder, han følger tættest, fordi den har indflydelse på alle øvrige dele af genopbygningen.

Demokratiet truet
Som et led i den aftale, der i december 2001 blev indgået i Bonn om en midlertidig overgangsregering, nærmer tiden sig nu en afgørende fase i den langsigtede plan for demokratisering. Med et planlagt valg til næste sommer er det spørgsmål, der oftere og oftere trænger sig på, om det overhovedet kan lade sig gøre at gennemføre en demokratisk proces, så længe der fortsat er uro i store dele af landet.
»Hvis blot et enkelt eller to distrikter ikke kan gennemføre valget på grund af uro, er betingelserne for et demokrati som sådan ikke til stede. Derfor vil få grupper kunne ødelægge hele processen,« siger Manoel de Almeida.
Selv om FN-talsmanden bekræfter, at krigherrerne – eller de lokale klanledere, som det hedder i FN-sprog – har fået mere magt i flere dele af landet, vurderer han samtidig, at den udvikling godt kan vise sig at vende relativt hurtigt, fordi der er også mange bestræbelser i gang for at standse dem.
Et af de initiativer, der er store forventninger til, er den nye DDR-enhed, der i korthed er sat i verden med det formål at afvæbne lokale militser og skabe betingelser for, at krigsherrerne mister indflydelse uden at tabe ansigt.
Projektet er i realiteten klar til at blive sat i gang. Blandt de langsigtede mål er at indsamle våben fra op imod 100.000 mænd fordelt over hele landet. Som et led i planerne forventes 1.000 militser i første omgang at blive afvæbnet i hver af provinserne Kunduz, Gardez og Bamyan, der alle er markeret med mørke farver på FN-kortet.
I praksis afventer projektet imidlertid en større reform af Forsvarsministeriet, der skal sikre, at landets nye hær bliver handlekraftig. Det skal blandt andet ske ved at afvikle de parallelle militser, der hidtil er blevet styret enerådigt af den magtfulde forsvarsminister Fahim.
Selv om den planlagte afvæbning trækker ud, og sikkerheden langt fra er tilfredsstillende, er der dog flere positive tegn på, at demokratiet langsomt forsøger at finde vej til Afghanistan.

Ro om forfatningshøringer
Som en anden del af Bonn-aftalen forventes der således i oktober måned i år at blive afviklet en ny Loya Jirga i lighed med den, der sidste forår blev sammensat af repræsentanter fra hele landet for at vælge en overgangsregering. Forud er gået et kæmpe arbejde med at forberede landets nye forfatning. Efter høringer i hele landet skal den nu sammenskrives med henblik på en vedtagelse af Loya Jirgaen i oktober.
»Det eneste konkrete sikkerhedsproblem, der har været i forbindelse med høringerne, er en enkelt episode, hvor der blev skudt på en bil,« siger Manoel de Almeida e Silva.
Kun Kabul og den østlige del af landet mangler at afslutte diskussionerne om et forslag til en forfatning. Med et mål om at hindre lokale magthavere i at lægge en dæmper på ytringsfriheden har Indenrigsministeriet ydet sikkerhed undervejs. Ifølge FN-talsmanden vurderer de 40 FN-observatører, der har fulgt processen, at befolkningen i overvejende grad har været i stand til at udtrykke deres holdninger frit.
»Kun enkelte steder er folk kommet med holdninger, der var skrevet ned på forhånd. Herudover har der i den nordlige og sydøstlige del af landet været et par eksempler på, at islamiske repræsentanter forsøgte at overtage møderne. Generelt tror jeg, at det har været en kæmpe lettelse for alle, at der ikke har været større problemer,« siger han.

Et ambitiøst projekt
Forberedelsen af landets nye forfatning er dog langt fra den eneste del af demokratiseringsprocessen. Forudsætningen for at gennemføre et demokratisk valg er, at befolkningen selv i den fjerneste landsby inddrages i processen. Forude venter derfor et ambitiøst projekt med at informere og ikke mindst registrere samtlige indbyggere over 18 år.
»Allerførst skal folk have en forståelse af, hvad der er sket i landet gennem de sidste to år,« siger Abdul Qadeer Mirzaee og ruller en plakat ud på bordet i sit kontor i organisationen International Foundation for Election Systems, IFES. Den canadiske organisation har til opgave at oplyse befolkningen om processen frem til valget næste år. Det foregår blandt andet ved hjælp af tegninger, der starter med Bonn-processen forrige vinter.
Som projektmedarbejder har Abdul Qadeer Mirzaees besøgt store dele af landet i løbet af de seneste måneder. Han mener ligesom FN-talsmanden, at sikkerheden kan true demokratiseringsprocessen, men peger herudover på et yderligere problem: »Befolkningen har helt generelt intet kendskab til, at der skal være et valg,« siger han og giver et eksempel:
»I en af de sydlige landsbyer har vi mødt folk, der end ikke kendte til, at Taleban havde regeret landet. De troede stadig, at det var den tidligere konge, Sahir Shah, der var landets leder. Med det udgangspunkt kan det være problematisk at kalde det demokrati, når de samme mennesker om mindre end et år skal være med til at vælge en præsident,« siger han og tilføjer:
»Når folk bliver præsenteret for den kommende proces, er det første, de siger, at de ikke har nogen som helst tro på et frit og fair valg, fordi banditter og våben har mere magt end loven. Så nej, i realiteten er det ikke realistisk at gennemføre et egentligt demokratisk valg.«

*Læs de andre artikler i serien om Afghanistan et år efter Talebanstyrets fald på tema.information.dk/afghanistan2003

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her