Læsetid: 4 min.

Verden skal vindes med blød magt

Genvordighederne for den amerikanske besættelsesmyndighed i Irak kan give bagslag for George W. Bush og hans nykonservative rådgivere, siger politolog og Harvard-professor Joseph Nye, der holder foredrag i Udenrigspolitisk Selskab i aften
1. juli 2003

BOSTON – George W. Bushs regering risikerer at snuble i Irak og få den amerikanske opinion imod sig. Så høj er indsatsen for den republikanske præsident og hans nykonservative rådgivere.
Det mener Joseph S. Nye. Jr., dekan på Harvard University’s Kennedy-skole, der i aften taler i Det Udenrigspolitiske Selskab i Køb-enhavn.
»Lige for tiden befinder de nykonservative sig på højden af deres indflydelse i regeringen. Jeg tror ikke, det varer ved. De vil komme til den erkendelse, at det bliver yderst vanskeligt at regere Irak. Kun en multilateral tilgang kan give succesrige resultater,« siger professor Nye i et interview med Information.
Men den politiske tænker tror ikke, at amerikanske vælgeres voksende skepsis overfor det militære engagement i Irak vil udløse en bølge af isolationisme.
»Derimod vil vanskelighederne utvivlsomt have en negativ virkning på Bush-regeringens bestræbelser på at skabe demokrati eller stabilisere Mellemøsten. Det ville være en uheldig, men også forståelig effekt. Men jeg kan ikke se, at vi opgiver og efterlader Irak i kaos,« siger Nye.

Enegang holder ikke
Aftenens vært i Udenrigspolitisk Selskab er primært kendt for sin teori om anvendelse af hård og blød magt, som han fremlagde i sin bog fra 2002, The Paradox of American Power, Why the World’s Only Superpower Can’t Go It Alone.
Paradokset – at USA trods sin enorme militære magt ikke kan handle enerådigt, hvis landet skal gøre sig håb om at bevare sin status som dominerende magt i det 21. århundrede – er også titlen på Joseph Nyes foredrag.
Siden 1995 har Nye været den administrative og akademiske leder af Kennedy School of Government på Harvard-universitetet. Stort set svarer fakultetet til stedet, hvor en del af USA’s kommende beslutningstagere i de politiske institutioner, den offentlige sektor og NGO-grupperne bliver uddannet.
Hertil skal dog føjes, at Kennedy-skolen optager et betragteligt antal studerende fra andre verdensdele end Amerika. Til forskel fra École Normale i Frankrig tjener fakultetet altså som en udklækkelsesanstalt for ledere i Europa, Afrika, Asien og Latinamerika, vel at mærke i den grad, de vender tilbage til deres hjemland.
Kort sagt tilhører Joseph Nye som politisk tænker den multilaterale fløj indenfor den internationalistiske skole i amerikansk udenrigspolitik. Den anden fløj udgøres af de unilaterale, hvilket vil sige dem, som mener, at USA kan forsvare sin position som verdens supermagt ved at lægge eftertrykket på militær overlegenhed og nedprioritere de multilaterale institutioners betydning i amerikansk udenrigspolitik.
De nykonservative tænkere er de mest prominente fortalere for den unilaterale strømning. En helt anden og mindre indflydelsesrig skole er isolationisterne, som er et stadigt tilbagevendende fænomen i amerikansk udenrigspolitik gennem landets historie. Isolationismen har i perioder haft tag i det demokratiske såvel som det republikanske parti og eksisterer i skiftende forklædninger på den yderste højre- og venstrefløj.
Det er Josephs Nyes centrale tese, at en traditionel magtbalance mellem verdens førende magter – en verden med flere magtpoler, også kaldt multipolær – kan virke destabiliserende og føre til konflikt og krig.

Blød magt er vejen frem
Langt at foretrække er et internationalt system med USA som uanfægtet leder, men det skal samtidig være en supermagt, som følger en multilateral linje og forstår at ’blød magt’ er et fortrinligt værktøj til at skabe konsensus omkring amerikansk lederskab.
Blød magt er altså en måde at tiltrække andre lande og folk til amerikanske værdier på. I tilfældet Irak ville det f.eks. bestå i en succesrig demokratisering og økonomisk genopbygning af landet – et resultat, som ifølge Nye ville skabe goodwill over for USA i Mellemøsten og derved øge USA’s indflydelse i regionen.
Herudover påpeger Harvard-professoren, at USA kun er så dominerende i kraft af sin militære magt. I den økonomiske sfære deler landet indflydelse med Europa, Japan og andre, og på et lavere niveau – det transnationale med NGO-grupper, store koncerner, terrorismenetværk og organiseret kriminalitet – taber USA endda gradvis indflydelse. Derfor er USA ikke en hegemon. Derfor skal Washington ikke eksklusivt fokusere på magtanvendelse.
– Hvilken karakter vil De give Bush-regeringen i kampen mod
international terrorisme?
»Problemet med denne regering er, at man har fokuseret for meget på hård magt og for lidt på blød magt. Naturligvis er hård magt – militære indgreb – nogle gange nødvendige. Det var det i Afghanistan, hvor Taleban-styret gav ly til al-Qaeda. Men blød magt er vigtig, fordi det kan hindre terrorister i at rekruttere folk med moderate synspunkter om USA.«
»Hvis vi som supermagt virker attraktive på moderate i den arabiske og muslimske verden, er det mindre sandsynligt, at al-Qaeda har held med at rekruttere dem. Hvis vi er uattraktive, får vi det modsatte resultat. Det er nok at kigge i meningsmålingerne efter Irak-krigen. USA’s anseelse i den muslimske verden led et enormt slag. Det var en stor omkostning at bære.«
– Finder de kritik af USA i den europæiske presse og elite selektiv? Er det antiamerikanisme?
»Jeg tror, det er mere end afstandtagen fra Bush. Meningsmålinger viser, at europæere skelner mellem regeringen og amerikansk kultur. Men der tegnes en karikatur af Bush, når man kalder ham en Texas-cowboy. Det er ikke rigtigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her