Læsetid: 3 min.

Algegrød og iltsvind i varmen

Giftige blågrønalger trives i det varme vand, og ilten er væk, især i dele af
13. august 2003

Limfjorden
Det er ikke kun solhungrende danskere, der nyder det varme vejr. De giftige blågrønalger elsker også varmen og den høje vandtemperatur. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) melder nu om et algeår, der er lige så slemt som i 2001. Amterne melder om iltsvind og døde bunddyr, især i Limfjorden.
En frisk blæst i de kommende dage kan hjælpe både på problemerne med alger og iltsvind.
»Det er primært i vores søer, at koncentrationen af alger er høj. Langs kysterne er det mere et æstetisk problem end et sundhedsproblem, men blågrønalgerne kan give udslet, og vi har set flere eksempler på hunde, der er døde af at have drukket vand med blågrønalger,« siger forsker ved DMU, Peter Henriksen.
DMU melder om blågrøn-alger nær de fleste af Sjællands, Lollands, Falsters og Møns kyster. I weekenden observerede Peter Henriksen også de giftige alger ved badeanstalten Helgoland på Amager, men ikke i et omfang, der afholdt ham fra at tage sig en dukkert. Generelt anbefaler han dog, at folk ikke går i vandet, hvis det er meget grumset uklart.
De giftige alger trives specielt i ferskvand og brakvand, når vandtemperaturen stiger, og derfor lever de specielt godt i de indre danske farvande og i de danske søer. I de senere år har der været problemer med alger ved kysterne i juli og august måned. Peter Henriksen venter ikke en stigning i de kommende år.
»Men hvis klimaet bliver varmere, så vil vi jo også få flere alger,« siger han.

Dødt på bunden
I de indre dele af Limfjorden er mange af bunddyrene døde. Ilten er brugt helt op, især i de dybeste dele af området syd for Livø.
»Man kan tydeligt lugte svovlbrinte på overfladen,« siger skipper Gert Pedersen om bord på de tre Limfjordsamters miljøskib Limgrim.
Han frygter, hvordan det udvikler sig, hvis ikke der kommer en rask sommerstorm.
Vejrudsigten lover frisk vind til kuling torsdag. Vinden kan blande det lagdelte vand, så der kommer ilt til bunden. Den vil også sprede algerne.
Det er de ’sædvanlige områder’, der er ramt, siger Svend Åge Bendtsen, Nordjyllands Amt. Det samme gælder i farvandene rundt om Fyn, siger Søren Larsen fra Fyns Amt. Nord for Fyn er der fundet døde bunddyr, og i Kertinge Nor ved Kerteminde har der været kraftigt ilt-svind, men det samlede billede er ikke klart endnu, siger han.

Venter på samlet billede
Udvaskningen af næringsstoffer fra land er svagt faldende, men stadig så stor, at algerne formerer sig hurtigt i det varme vejr. Når de døde alger synker ned på bunden, bruger de ilt, mens de rådner. Stille vejr medfører, at vandet er lagdelt, og indholdet af ilt ved bunden falder hurtigt.
DMU kommer ikke med sin første rapport om dette års iltsvind før slutningen af måneden, siger seniorrådgiver Gunni Ærtebjerg.
Han ved heller ikke endnu, hvordan udvaskningen af kvælstof har været i år. Der var ikke ret meget regn og sne i februar, marts og det meste af april.
Til gengæld kom der masser af regn i slutningen af april og i maj – lige efter at markerne var gødet.
»Generelt er udledningen faldet 30 procent de sidste 10-15 år, men den er stadig så høj, at det går galt i en varm og stille sommer,« siger Gunni Ærtebjerg.
Et varmere klima giver større risiko for iltsvind, fordi ilten bruges op hurtigere, når vandet er varmt, hvis der er næring og organisk stof til stede.
»Samtidig er der større risiko for kraftig lagdeling i vandet,« forklarer han.
Hvis der samtidig bliver mere nedbør om vinteren, vil det forøge udvaskningen og udstrømningen af vand fra Østersøen.
Det mest usikre er vinden.
»Jeg har spurgt Danmarks Meteorologiske Institut, om vi får mere stille vejr eller mere østenvind. Begge dele vil forværre iltsvindet. Men de ved det ikke,« siger Gunni Ærtebjerg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her