Læsetid: 4 min.

Bistand bruges på klima-kvoter

Regeringen vil købe flere CO2-kvoter med samme bistandskroner. Det er et brud på FN’s klimaaftale, siger SF’s Anne Grete Holmsgaard
23. august 2003

Klima
Regeringens nye klimapolitik sætter sig kraftige spor i finansloven.
Udenrigsministeriet vil skære ned på den særlige miljøbistand i udviklingslande med 84,7 millioner. Samtidig vil man bruge 100 millioner ekstra til klimaprojekter, der reducerer udledningen af drivhusgasser i udviklingslande.
Finansministeriet skriver om de to beløb i selv samme afsnit.
»Det er direkte i modstrid med klimaaftalen,« siger SF’s energiordfører Anne Grete Holmsgaard. »Man må ikke bruge bistand til klimaprojekter. Det skal være ekstra midler. Det fremgår helt klart af aftalen fra FN’s klimamøde i Marrakesh 2001.«
Bestemmelsen blev indført, fordi udviklingslandene var bange for, at donorerne ville flytte en del af deres bistand til projekter, hvor i-landene selv høster fordelen i form af retten til selv at slippe flere drivhusgasser ud i det globale drivhus.
»Jeg har påpeget problemet før over for Per Stig Møller,« siger Anne Grete Holmsgaard. »Han vil måske søge at dække sig ind under, at det er penge til kapacitetsopbygning. Men hvis de bruger så meget som en krone til at handle med kvoter, så er det brud på aftalen. Det sender et negativt signal om, at Danmark mingelerer med klimaaftalen og vil gøre hvad som helst for at slippe for at lave sin egen indsats nationalt. Det er dræbende for u-landenes vilje til selv at påtage sig forpligtelser over for det globale klima.«

Det er jo det, jeg mener
Regeringens egne tal for bevillingerne til miljø- og udviklingsbistand, sammenlagt, er nøjagtig ens: 11.430 millioner i år 2003 og 11.430 millioner i år 2004. I det sidste tal er de 100 millioner til klimaprojekter med, fremgår det af finansministerens Budgetoversigt. Alligevel siger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo:
»Det er ikke sådan, at der er skåret ned på udviklingbistand. Man opprioriterer klimaområdet, hvilket også er et problem i udviklingslandene. Der har jo altid været mulighed for at lave miljøprojekter i u-landsbistanden. Det er fokus, man flytter. Når man laver klimaprojekter samtidig med, at man laver fattigdomsbekæmpelse, så får man jo mere ud af det.«
– Der står i aftalen om klimaprojekter i udviklingslandene, at de skal betales med ekstra midler?
»Ja, det er det, jeg mener. Det er jo ligegyldigt, hvor pengene kommer fra. At man skærer ned på et område samtidig med, at man forstærker løsningen af de globale klimaproblemer, det mener jeg er en meget stor fordel. Det kan jeg kun se det som en opprioritering af det miljøpolitiske arbejde på globalt plan.«
På sit pressemøde i går aftes om finanslovforslaget svarede finansminister Thor Pedersen på Informations spørgsmål om den tilsyneladende ompostering af u-landsmidlerne fra miljø til klima: »Der er jo også miljø i klima-projekterne. Jeg vil ikke gøre mig til videnskabsmand på, hvad der måtte være anerkendt og ikke-anerkendt som projekter under klimaaftalen. Jeg tror, det er noget, man stadig drøfter. Men det må du spørge udenrigsministeren om.«
Regeringen har sat andre 100 millioner af til klimaprojekter i EU’s nye nabolande mod øst, især den del af Rusland, der ligger ud til Østersøen.
Det er Anne Grete Holmsgaard også vred over: »Jeg kan godt acceptere handel med kvoter inden for EU. Men uden for EU har man ikke styr på registreringerne. Det svarer til at eksportere sit affald til andre lande.«
Et tredje sted i Finanslovsforslaget optræder der en indtægt på 200 millioner fra »forventede overskridelser af CO2-udledningstilladelser«. Det betyder på dansk, at elværkerne laver mere strøm, enten til danskernes forbrug eller til eksport – og så betaler staffen på 40 kr. pr. udledt ton CO2.

Kulkraft for fuld hammer
Nogle af pengene skal bruges på en bred aftale fra april om at styrke energiforskningen og energibesparelserne. Men den var kun på 47 millioner.
»Hvis de nu budgetterer med 200 millioner, så betyder det, at de danske kulkraftværker skal køre for fuld hammer. Så giver vi fuldstændig afkald på at holde det danske forbrug nede. Det betyder også, at vi får store problemer, når vi i år 2005 skal vise ’konstaterbare fremskridt’ på klimaområdet.« 200 millioner svarer til en ekstra udledning af fem millioner ton CO2 på et enkelt år. Det nuværende loft over elværkernes udslip er på 20 millioner ton. Sidste år indbragte straf-afgiften kun seks millioner kr.
Socialdemokraternes energiordfører, Svend Auken, der var minister under Marrakesh-mødet, var i går ikke at træffe.

Miljø
Miljø, natur og landbrug på finansloven
*Miljø og natur: Miljøministeren vil bruge 15 mio. kr. om året som tilskud til mindre udslip af farlige partikler fra tunge køretøjer. Samtidig sparer han penge ved bl.a. at nedlægge ordningen om renere produkter. Og det er slut med miljøstøtten til Østeuropa. Måske kan der dog overføres nogle penge fra den kommende pulje »Bistand til EU’s nye naboer i Østersøregionen,« skriver finansminister Thor Pedersen.
*Landbrug: Regeringen vil bruge lidt over 100 mio. kr. til at nedsætte grundskatterne på landbrugets jord. Pengene skal dog tages fra landbrugets konsulent- og vikarordninger. Landbruget krævede lavere skatter i april som kompensation for omlægningen af EU’s landbrugsstøtte. »Man er nødt til at lette omkostningerne for at sikre, at der stadig er en lønsom produktion,« sagde Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke. es

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her