Læsetid: 3 min.

Bleys Amerika

Amerika udsat for orkestral, patriotisk satire på en herlig plade fra Carla Bley. Der er også uforfalsket spilleglæde at finde på udspil fra New Jungle Orchestra og Prinsens Orkester
7. august 2003

Nye cd’er
Carla Bley – den blege, skrøbeligt tynde amerikanske pianist og komponist med det viltre hår og den spøjse, musikalske personlighed – har begået en både morsom, svidende satirisk og gedigent swingende plade med sit Big Band.
Looking for America hedder cd’en, hvor der zoomes ind på USA. For hvor er hjemlandet med de stolte dyder? Hvad er det for et Amerika, Bley både holder af og samtidig med vantro ser udfolde sig med stor aggressivitet og selvretfærdighed på den politiske arena?
Som hun selv skriver om musikken i sine i øvrigt morsomme pressenoter: »But, Hail To The Chief, I was still feeling lucky to have been born in the United States, and realized that our poor National Anthem really could use some work«.
Derfor har Bley skrevet en hel suite – den fylder pladens første tredjedel – med udgangspunkt i den amerikanske nationalhymne, mens hun undervejs citerer fra andre patriotiske sange. Ikke mindst to stykker fra suiten, »Whose Broad Stripes?« og »Keep It Spangled«, er som semantiske udsagn små piskesnert i bagen på den spraglede nations ensporede regering.

Bittersød karikatur
Men over det indignerede meningslag er det, at pladen med en veloplagt fejring af livsglæde, humor, kollektiv ånd og individuelle særheder, udnytter kunstens mulighed, som skæv satire. Med afslutningsnummeret, den næsten groteske, herligt swingende version af »Old Macdonald Had A Farm«, føjes en sidste grisekrølle til den bittersøde karikaturtegning.
Ned igennem pladen trives i øvrigt et moder-tema af universalistisk karakter med stykkerne »Grand Mother«, »Step Mother«, »God Mother« og »Your Mother«, hvilket må forstås som en varm modvægt til Amerika-temaets kuldskære associationer. For at understrege Bleys skæve tankegang må det nævnes, at også New Yorks mexicanske køkkenarbejdere får deres lille hyldest med »Los Cocineros«.
Bley har siden 1970’erne med skiftende held dyrket det store orkestrale format. Med Looking For America er hun tilbage i storform bl.a. med hjælp fra gamle, velspillende kendinge som samleveren Steve Swallow (bas), Lew Soloff (trompet), Wolfgang Puschnig (altsax og fløjte), Andy Sheppard (tenorsax) og Gary Valente (basun).

Dørge i Birdland
Et andet orkester, der har en aktie i amerikansk jazz, men med et mere eklektisk og globalt udsyn, er Pierre Dørges New Jungle Orchestra. Pladen Live At Birdland fanger orkestret i en optagelse fra 1999 i den udadvendte live-situation, hvor det virkelig kommer til sin ret.
I underholdningsgrad og overrumplende musikalitet matches New Jungle kun af få, og ved denne lejlighed får den ikke for lidt i jazzens historiske Mekka, New York, i klubben Birdland.
Dørges mangearmede musik fra de seneste 20 år levendegøres af kollektivet med bl.a. stærke stemmer som Kasper Tranberg (cornet), Morten Carlsen (sax og taragot), Jakob Mygind (sax) og den sprælske rytmegruppe med Hugo Rasmussen (bas), Bent Clausen (trommer) og Ayi Solomon (percussion).
Der er naturligvis Ellington på programmet, men det er den vildtvoksende parafrase over Tizols »Caravan«, den hymniske Carl Nielsen-fortolkning »Det koster ej for megen strid« og Dørges »Ellingtonian Space Is The Place«, der stråler klarest på dette levende dokument.
Altsaxofonisten og komponisten Michael Nielsen – ikke mindst en ynder af afrikansk inspireret jazz og verdensmusik – er manden bag septetten Prinsens Orkester. På debut-cd’en, I 508 farver, trives en finurlig ægthed i
Nielsens melodiske kompositioner, der opsuger elementer fra både amerikansk jazz og afrikansk påvirkning.
Nielsens hornarrangementer klinger godt og tæt, og selv om der spilles med mådehold og en vis mekanisk træghed, hindrer det ikke solisterne i at flakse frit eller charmen i at være til stede.
Under alle omstændigheder er dette en udgivelse med velgørende personlig farve. Især Morten Carlsen (sax) fra New Jungle og Vincent Nilsson (basun) er fine solister, men også Marco Martinovic, der sammen med Janus Templeton (trommer) og Kristor Brødsgaard (bas) udgør hustrioen i Christiania Jazzklub, profilerer sig i stykket »Marabi-tern«.

*Carla Bley: Looking For America (Watt/31)
*Pierre Dørge & New Jungle Orchestra (Stunt 03012)
*Prinsens Orkester: I 508 farver (Cope Records 070)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her