Spot
Bubber har ført arven efter Jørgen Clevin videre, men på en nutidig måde. Hør nu her.
Clevin var et uophørligt vandfald af ideer. På den måde et uforklarligt og fascinerende fænomen tilbage i 50ernes Danmark, hvor fætter BR ikke var opfundet, og familiebudgettet ikke rummede megen friplads til indkøb af legetøj, hvorfor heller ikke så meget af det var opfundet. En sten med hul i kunne blive til en ko, hvis man bandt en snor i.
Uddannet skolelærer var han, underviste på Skolen på la Coursvej i København, men udviklede sideløbende sin særlige fantasi: At han ikke kunne se noget en grankogle, en tændstikæske eller en cigarkasse uden at tænke legetøj ud af det, bevæbnet med saks og klister. Derfor blev han elsket af børn, der så frem til hans årlige udgivelse, en legebog, sprængfyldt med gratis eller billige ideer. Et bagudrettet alternativ til nutidens overflod af digitalt grej mv., som forældre føler sig tvunget til at købe, uden at ungerne derfor føler sig lykkeligere, fordi det er skruen uden ende. Men hvad pokker gør man?
Fra 1952 blev han tv-star for de små, men da Mogens Vemmer i 1968 blev chef for Børne- og Ungdomsafdelingen i Danmarks Radio og radikalt fornyede området, blev Jørgen Clevin af de i øvrigt talentfulde medarbejdere en anti-helt, lidt til grin, og man kunne da heller ikke lade være at le med, når Jesper Klein gav den som Clevin med tomme mælkekartoner på arme og ben.
Vemmer var imidlertid klog nok til at holde på børnemagneten Clevin samtidig med at han introducerede børne-tv med mening i med stor succes og mange internationale priser for et højt kvalitetsniveau, som ikke kendtes i andre lande, hvor man fortsat klippede, klistrede, tegnede og raslede.
Senere har det såmænd været lige så nemt at parodiere den pædagogiske del af Vemmer-folkets form for tv, der talte ned til børn under foregivelse af at tale op eller hen til dem. Ubønhørligt og uretfærdigt, men parodi kender ikke til retfærdighed, kun indirekte, intet er og bør være helligt.
Da TV2 kom, indførte det Bubber, der fra sit badekar kunne konkurrere med Vemmer-traditionen. Det gik primært ud på at fastholde børns opmærksomhed uden pegefingre. Nogle vil sige, at var det gået to skridt frem, gik det nu et stormskridt tilbage. Bubber blev konge af børnenes rige, som Bo Tao Michaëlis skrev i Politikens tv-anmeldelse tirsdag med følgende karakteristik: »Jeg kender ingen som Bubber, der kan tale mere sympatisk og solidarisk med en tiårig pige i minibikini og brutal mascara.« Den positive version er, at Bubber lytter og taler opmærksomt til børn på det sted, hvor de er.
Så har alle vist fået deres.
*DR2 kl. 18.30: Nu sidder han på sin sky... Portræt af Jørgen Clevin fra 1993 ved Terese Damsholt
