Læsetid: 4 min.

Debatten om antisemitisme dør aldrig

Sidste uge blussede en ny antisemitisme-debat op i Tyskland. Denne gang om udgivelsen af Ted Honderichs bog ’Efter terroren’
15. august 2003

(2. sektion)

Tyskland
Debatten er ikke ny – et par gange om året tager Tyskland sig tid til en heftig debat om antisemitisme og forholdet til Israel.
Sidste år – for eksempel – udsendte forfatteren Martin Walser En kritikers død, hvori han lod en virkeligt eksisterende og letgenkendelig jødisk anmelder ombringe. At anmelderen slet ikke døde alligevel, fremgik af bogens sidste sider, men det husker de færreste – Walser havde leget med tanken om at slå Marcel Reich-Ranicki ihjel, og det var mere end rigeligt.
Udløseren af den seneste debat er Ted Honderichs bog Efter terroren.
Forlaget Suhrkamp ville markere sit 40-års jubilæum med udgivelsen af en række politisk-filosofiske skrifter, blandt dem også den canadisk-britiske filosofiprofessor Honderich, der allerede ved udgivelsen i USA havde høstet hård kritik.
I sin bog legitimerer Honderich terroren som de undertryktes mulighed for at bekæmpe en overmagt.
»De palæstinensere, der har grebet til uundgåelige drab som middel, havde ret til at forsøge at befri deres folk; og de, der slog sig selv ihjel for deres folks sag, har virkelig retfærdiggjort sig selv,« skriver professor Honderich i bogen.
Eller: »For mit eget vedkommende nærer jeg ingen tvivl om, (...) at palæstinenserne med deres terror mod israelerne udøver moralsk ret.«
Eller: »Som hovedofre for historiens racisme virker det, som om at jøderne har lært af deres plageånder.«

Åbent brev
Dét var stærk kost for et Tyskland, der de seneste fem årtier har bestræbt sig på at lægge en dyne af politisk korrekthed over netop emner som antisemitisme og staten Israel. At forfatteren var udlænding, hjalp på ingen måde. Ligesom Walser udkom også Honderich hos Suhrkamp, der altså for anden gang havner i en storm af forargelse.
Snart efter udgivelsen faldt bogen i hænderne på Micha Brumlik, der er leder af Fritz Bauer Instituttet i Frankfurt, hvor man beskæftiger sig med nazisternes Holocaust og dens udvirkninger.
»Jeg troede ikke mine egne øjne,« skrev han i et åbent brev til forlaget, offentliggjort i Frankfurter Rundschau den 5. august.
»Efter at Suhrkamp med udgivelsen af Martin Walsers En kritikers død har publiceret en antisemitisk roman, offentliggør det nu en politisk-filosofisk traktat, som udbreder antisemitisk antizionisme, retfærdiggør drabet på israelske civile og – ifølge forfatter Honderichs strenge logik – også anbefaler efterligning af dette.«
Han anbefalede, at bogen omgående blev trukket tilbage.

Habermas forskrækket
Micha Brumliks brev gav åbenbart filosoffen Jürgen Habermas en ordentlig forskrækkelse; han havde nemlig anbefalet Suhrkamp at udgive bogen i Tyskland. Dagen efter tog Habermas ordet i et åbent brev, også i Frankfurter Rundschau.
»Da jeg i slutningen af forrige år fik Honderichs manuskript i hænderne, var jeg lige kommet hjem fra mit årlige USA-ophold. Jeg var nedslået over klimaet i det liberale land, hvor regeringen forberedte krigen mod Irak også i medierne. Den appellerede til frygten i en befolkning, der forståeligt nok var dybt urolig efter det grusomme chok 11. september, mens oppositionens stemmer næsten helt var forstummet. Jeg åndede en smule op, da den ansete engelske kollegas manuskript gjorde en helt anden synsvinkel gældende,« forklarede Habermas i sit brev, der bar overskriften »Ynkelig pamflet«.
Habermas fortalte, at han straks efter Brumliks brev havde læst Honderichs bog »ængsteligt« igennem uden dog at finde belæg for Brumliks anklage.
»Medgivet, det drejer sig om en ynkelig pamflet, med hvilken en videnskabsteoretisk godt funderet filosof ønsker at nå et større publikum. Den ensidige skitse af konflikten, som begynder med grundlæggelsen af Israel – som forfatteren udtrykkeligt bifalder – ligger langt fra at indfri kravet om historisk retfærdighed.«
Men der er en forklaring, mener Habermas: »Filosoffer, som ikke er historikere, fristes altid til at skære eksemplerne til, fordi de ikke er interesserede i enkelttilfælde, men i den analytiske kerne af almene spørgsmål.«
Alligevel var Honderichs ordvalg også Habermas imod. Og han forstod så udmærket, at en bog som denne udløser frygt hos tyske jøder, der måske har større tillid til USA som beskyttelsesmagt end til Tyskland, »der først lige har arbejdet sig møjsommeligt ud af sin største politisk-moralske katastrofe«.
»Hvis jeg med min anbefaling har forsømt det nødvendige hensyn til disse følelser, gør det mig ondt,« sluttede Habermas.

Bog droppet
Modsat Martin Walser, der i ugevis var mål for kritik, fik Ted Honderich ikke megen rygdækning fra sit forlag. Med lynende hast meddelte Suhrkamp, at bogen ville blive trukket tilbage.
»Vi beklager,« hed det.
Det dramatiske skridt åbnede indtil flere angrebsflanker for den konservative avis Die Welt, der ikke alene kunne forlyste sig med formodninger om voldsomme organisatoriske problemer hos Suhrkamp: Et var, at bogen overhovedet kunne slippe ud, men at den efterfølgende bare blev opgivet, bestyrkede formodningen: »Suhrkamp kunne have indtaget det standpunkt, at det er Suhrkamp og ikke professor Brumlik, der bestemmer, hvad der går an i dette land.«
For Die Welt er diskussionen om Honderich overmåde interessant, en glimrende anledning til at gå i kødet på et forlag, der gennem tiderne – efter avisens mening – har postet mængder af venstreorienterede og voldsforherligende bøger ud på markedet.
I Springer-huset, som ejer bl.a. Die Welt, er medarbejderne gennem deres ansættelseskontrakt forpligtet til solidaritet med Israel – en holdning, som lå grundlæggeren, Axel C. Springer, stærkt på sinde. Nu kunne avisen tage både Suhrkamp og Honderich under behandling – uden at det afholdt bladet fra at opsøge samme Honderich, der kunne skælde ud over debatklimaet.
»Det er trist for Tyskland. At fortiden ikke må glemmes, står fast, men Tyskland burde rette blikket mod fremtiden. Men hvordan forbereder man sig på fremtiden, når man forbander bøger? Mit skrift Efter terroren er et stykke ærlig filosofi, som uden forbehold blev offentliggjort af to renommerede universiteter, University of Edinburgh og Columbia University.«
Forfatteren afviser at være antisemit, han ser sig som »zionist i traditionel forstand« og fremhæver, at han har været gift med en jødisk kvinde.
Die Welt anerkender forfatterens holdning, men ønsker sig, at han havde valgt en anden konflikt og nogle andre terrorister – tjetjenere eller tamiler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu