Læsetid: 2 min.

De dør efter tur

’Identity’ er en effektfuld gyser med halvbagte psykologiske prætentioner
15. august 2003

(2. sektion)

Ny film
I Charlie Kaufmans og Spike Jonzes vittige meta-komedie Adaptation med Nicolas Cage bliver hovedpersonens kommericelt smarte, manuskriptskrivende bror gjort grundigt til grin for sin idé om at lave en seriemorderfilm med en dræber, der er splittet op i flere personligheder.
Identity er nogenlunde så corny som den idé, broderen skitserer. Den er et forsøg på at presse en snart halvmuggen citron endnu engang. Isoler et antal personer på et øde sted, lad dem blive myrdet én for én, og kast mistanken rundt mellem de tiloversblivende inden den uundgåelige afsløring – det er jo et koncept, som allerede Agatha Christie rendyrkede, og som talløse slasher-film, især beregnet for teenagere, siden har efterlignet.

Meget mystisk
Men Identity er – som titlen antyder – mere kompliceret end som så. Nok samler den sine hovedpersoner på det obligatoriske isolerede sted – her et motel i Nevadas ørken, som hjemsøges af et forrygende natligt uvejr. Men hvem er egentlig disse personer, der ikke blot alle skjuler noget, men også er født på den samme dato?
Mystifikationen skærpes af, at der på nutidsplan fortælles om retssagen mod en massemorder, hvis dagbog kort før henrettelsen kommer for dagens lys og kan redde ham fra døden, hvis han erklæres skizofren.
Mere skal ikke røbes, selv om der må opponeres mod det koncept, der ligger til grund for historien. Det holder hverken vand fra et psykologisk eller fortælle-logisk synspunkt.

God uhygge-atmosfære
Hvilket ikke er det samme som at sige, at filmen er mislykket. Som en gyser på et mere beskedent, elementært plan er den nemlig ganske underholdende.
Det skyldes især, at James Mangold, der debuterede så fint med Heavy, er blevet en særdeles fingerfærdig og i det ydre stilsikker instruktør, der her får skabt et effektfuld mareridts-atmosfære omkring det lille Psycho-inspirerede motel og dets uheldige klientel. Regnen styrter ned i stride strømme under det meste af filmen, himmel og jord står i ét, og kun John Cusacks eks-cop er fornuftens stemme i det lille selskab, der også består af Ray Liottas straffefange (som udgiver sig for betjent), Amanda Peets luksusluder, stukket af med en kundes formue, og Rebecca de Mornay som en forkælet filmstjerne.
Torden og lynild akkompagnerer de eskalerende dødsfald, og en grønlig tone bemægtiger sig uhygge-billederne. Jovist er det en mørk og stormfuld nat. Men også en nat, hvor de medvirkende gør alt, hvad de kan, for at få en slags mennesker ud af de strandede personer. Det lykkes faktisk også glimtvis. Mangold er en god personinstruktør, men rollelistens mange gode navne havde fortjent bedre.

*Identity. Instruktion: James Mangold. Manuskript: Michael Cooney. Amerikansk i Palds, Empire, CinemaxX, Kinopalæet, Bio City, Drive In)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her