Læsetid: 4 min.

Drengerøvshistorier sælger

Boghandlere og forlæggere taler om et boom i populærhistoriske udgivelser om Besættelsestiden. Kriteriet for både kunder og forlæggere er den gode fortælling. Den findes i modstandsbevægelsen
29. august 2003

(2. sektion)

Underholdning
Der er penge i Besættelsestiden – der er penge i historieskrivning til det brede publikum. Over de seneste år har der været et boom i populærhistoriske udgivelser om Besættelsestiden, og markedet er tilsyneladende ikke mættet.
Det kun halvt år gamle forlag Documentas har slået sig på at udgive såkaldte dramadokumentariske bøger. Det er bøger, der tager udgangspunkt i historiske begivenheder med vægt på den gode fortælling og dramaet i historien. De har netop udsendt bogen Oprør om augustoprøret 1943, og om halvanden måned udkommer bogen Sabotage, der ligeledes omhandler dramaer under besættelsen.
»Documentas går efter fagbøger, om emner, hvor der er en fortælling. Dramadokumentar, som vi kalder det,« fortæller den ene af Documentas stiftere Keld Lund Jensen.
»Vi dykker ned i det stof, som Besættelsestiden repræsenterer og skaber en fortælling ud fra det. Omgangen med kilderne skal selvfølgelig være faghistorisk i orden, men vi forholder os til stoffet på den måde, at vi finder fortællingen i det. Den store fortælling og de små,« siger Keld Lund Holm og antyder, at fagfolk godt kan se skævt til denne måde at arbejde med historieskrivning på.

Modstanden
»Jeg kan fortælle om en lille episode, der illusterer vores position meget godt. Bogen Oprør blev generelt set modtaget meget fint, men én anmelder halglede bogen ned – han var selv historiker. Hans hovedkonklusion var, at bogen ikke bidrog med noget nyt til historieskrivningen. Alt var sagt med Hans Kirchhoffs doktordisputats fra 1979, og Oprør var overflødig, fordi den ikke indeholdt et nyt ord. Det sidste har han formentlig ret i, men derfor er den jo ikke overflødig. For det første er der jo ingen, der læser en doktordisputats fra 1979 – i hvert fald ikke et alment publikum. For det andet er jeg uenig i, at formidling skal indeholde noget nyt. Det er ikke det, vi gør. Vi bruger de gode fortællinger til at beskrive historien, så den interesserer mennesker,« forklarer Keld Lund Jensen og lover, at Documentas kommer med mere dramadokumentar om Besættelsestiden.
»Ud over Oprør og Sabotage kommer der mindst to dramadokumentariske udgivelser om Besættelsestiden i det nye år. For der er jo masse af gode historier i den periode.«
»Da vi startede forlaget, var sabotagehistorierne noget af det første, vi ville tage udgangspunkt i, men så blev vi opmærksomme på, at det jo er 60-årsdag for augustoprøret i år. Dramaet i det forløb var næsten en foræring at få, og jeg er overrasket over, at der ikke er andre forlag, der har fået samme idé.«
– Er der et godt marked for populærhistorisk besættelseslitteratur?
»Ja, det er den almindelig opfattelse i forlagsbranchen og hos boghandleren. Oprør ligger på for eksempel nummer to på bestsellerlisten efter bare tre uger. Det er også tydeligt, at boghandlerne er meget interesseret i at pleje og promovere det her stof, fordi de ved, at der er en enorm interesse for det.«
– Risikerer man ikke, at væsentlige dele af historien går tabt, fordi den ikke indeholder en historie, der er let at fortælle?
»Vores ærinde er ikke historieskrivning, og vi har ingen forpligtigelser på at sikre den historiske bevidsthed. Vores ærinde er formidlingen. Så når vi laver bøger om Besættelsen, så sikrer vi jo en formidling, og det er jeg da glad for, at vi kan bidrage til. Men emner, som er tekniske, politiske eller abstrakte, vil det være svært at skabe en historie i. Der skal være et tema, som fungerer spændende.
– Hvor er de bedste historier fra Besættelsestiden?
»Det vil jeg selvfølgelig ikke liste op her. Men som disse titler, vi har udgivet, røber, så er det jo i høj grad den danske modstand, der er det mest interessante.«

Pophistorie
I Odense sidder Rasmus Dahlberg, der er partner i firmaet ’Det Historiske Hus’. De lever af at producere populærhistorie til det brede publikum for diverse forlag. Blandt andre Documentas. Rasmus Dahlberg er selv historiker og vedkender sig gerne, at han producerer populærvidenskab.
»Vi laver populærhistorie forstået på den måde, at vi skriver noget, folk godt kan lide at læse,« fortæller Rasmus Dahlberg.
»Vi prøver at ramme det vakuum, der opstod med folk som Kjærsgaard og Palle Laurings død. Herefter var der stort set ikke nogen folkelige historieformidlere. Der har været en kedelig tendens til, at videnskabelighed og kedsomhed var proportionalt. Det prøver vi at bryde som en del af en større bølge af folkelig historieformidling, som der er blevet et meget stort marked for i Danmark. Vi er målrettet kommercielle og forsøger altså at ramme dette hul.«
– Hvilke mennesker køber denne type bøger?
»Det er typisk mænd. Sikkert en 55-årig skolelærer, der ryger pibe. Det er vores primære målgruppe – far-målgruppen. Derudover er det drenge i alle aldre. Vi er trætte af, at mange forlag har en 36-årig sygeplejeske fra Kolding som hovedmålgruppe. Vi laver noget til deres mænd og deres fædre, og det er et meget stort, interesseret segment. For et eksempel har vi lavet en bog, der hed Jernbaner i krig, der forener de to mest fotogene emner overhovedet – store kanoner og tog. Man kunne kalde det en slags drengerøvshistorie,« siger Rasmus Dahlberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her