Bolig
Regeringen vil spare mere end én milliard kroner i løbet af de næste fire år på byfornyelse og det almene boligbyggeri, fremgår det af finans-
lovforslaget. Det vil betyde dyrere hus-lejer og færre byfornyede boliger, vurderer Lejernes Landsorganisation.
En kommende reform af byfornyelsen skal give »budgetforbedringer« på i alt 876 millioner kr. frem til og med år 2007, skriver finansministeren i forslaget.
Til gengæld skal den reducerede offentlige støtte »mål-rettes til de områder og ejendomme, hvor behovet er størst«. Regeringen vil vende udviklingen i »svage områder gennem en bedre integration af byfornyelse i problemramte områder og bygningsfornyelse«. Blot skal staten ikke længere anvende så mange penge på formålet. I stedet skal byfornyelsen i stigende omfang betales af bl.a. lejerne, mener regeringen, der ønsker øget »privat medfinansiering« samt øget brug af fondsmidler.
Ned på en fjerdedel
»På to år har regeringen formindsket sine udgifter til byfornyelse til en fjerdedel,« vurderer økonom Jesper Larsen fra LLO. »Ved de to sidste finanslove blev statens indsats halveret, og det sker igen nu. Det er overordentligt drastisk, det må man sige.«
Da statens udgifter til byfornyelse med finanslovene for 2001-03 blev halveret fra to til ca. én milliard kr., var konsekvensen ifølge Jesper Larsen, at kun knap 1.500 lejligheder årligt kunne byfornyes mod tidligere det dobbelte. Med endnu en halvering forudser han, at der fremover kun kan byfornyes 700-800 lejligheder om året.
»Dertil kommer, at det vil blive voldsomt meget dyrere at bo i de byfornyede bolig-kvarterer, hvis regeringen i den bebudede reform følger indstillingen fra det udvalg, den selv har nedsat,« siger Jesper Larsen.
Fokus på frivillighed
Lige før sommerferien foreslog et udvalg under Erhvervs- og Boligstyrelsen to ting, der markant vil forrykke lejernes retsstilling ved kommende byfornyelser: Dels skal huslejen nemmere kunne stige, dels forsvinder lejernes vetoret mod byfornyelse, der medfører for dyr husleje.
I finanslovsforslaget varsler regeringen »øget fokus på frivillighed« i den fremtidige byfornyelse, der mere skal tage udgangspunkt i »det private initiativ og ansvar for egen ejendom frem for i krav fra det offentlige«.
»Resultatet af finanslovsforslaget sammenholdt med regeringens planer i øvrigt om byfornyelsesreformen vil betyde, at færre lejligheder vil blive byfornyet, dvs. at der går længere tid, før lejlighederne bliver moderniseret, samtidig med at huslejen bliver dyrere,« siger Jesper Larsen, der ikke er i tvivl om resultatet:
»Vi kommer til at se, at byfornyelsen tvinger de nuværende beboere ud af deres lejligheder, fordi de ikke længere har vetoret, og fordi de ikke længere vil have råd til at blive boende. Og det vil især gå ud over storbyernes lavindkomstgrupper. Det er dem, der bor i de gamle lejligheder,« vurderer han.
Regeringen vil også spare 190 millioner kr. på det almene boligbyggeri 2004-07. Det skal ske ved genindførelse af maksimalpriser for, hvad de almene boliger må koste.
»I praksis vil staten nu igen til at bestemme, hvad et byggeri i f.eks. Nørre Snede skal koste,« mener direktør Gert Nielsen fra Boligselskabernes Landsforening. Og som han tilføjer: »Det er en helt ekstrem detailstyring, som staten nu vil genindføre. Det bliver et tilbageskridt til en slags sovjetisk kommando-økonomi,« forudser han.
Endelig skal tilskuddet til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger nedlægges, da det efter regeringens vurdering ikke
er »omkostningseffektivt«. Derved spares 44 millioner kr. i 2004.
