Læsetid: 9 min.

For førstelandmanden handler det om godt købmandskab

EU skal afvikle sin landbrugsstøtte, men sørge for at få en fair andel af verdensmarkedet, siger Peter Gæmelke, der bærer dobbeltkasket som præsident: Både for de danske landmænd og for de europæiske. Der er ’væsentlige forskelle’ mellem, hvad han siger under de to kasketter, fortæller han
2. august 2003

Når han ler, ligner han en dreng. Landbrugsraadets præsident, den 48-årige
Peter Gæmelke, er anderledes end sine forgængere i stolen. Deres offentlige fremtoning lod ingen i tvivl om, at mælet var magtens, selvsikkert tilknappet.
Gæmelkes slanke skikkelse lyser sommerligt i blå skjorte og muntert slips. Det matcher den afslappede indretning af hans kontor her i landbrugsorganisationernes højborg i København, Axelborg – i huset spøgefuldt omtalt som Vesterbro Landboforening.
Han slår gæstfrit ud med hånden over bordets skål med lækkerier: »Tag endelig. Max Havelaar chokolader. Det er vi glade for at byde på.«
Han gør en pause: »Dog ikke Max Havelaar sukker. Dér sætter vi grænsen – dér, hvor vi selv kan levere produkterne.«
Nu til biddet: – Hvor ihærdigt arbejder du for at få landbrugsstøtten afskaffet?
»Ihærdigt? Det var dog præcist spurgt. Hmm. Fra Landbrugsraadet arbejder vi positivt – med fuld opbakning fra vores medlemmer – på at få aftrappet landbrugsstøttten.«
– I gør det helhjertet?
»Vi har ikke anket over EU-kommissionens forslag om en aftrapning af støtten på 12-13 procent. Vi anker over, at de store producenter skulle aftrappes med 19 procent, mens de små gik helt fri. Vi er med på, at de, der er helt i bunden, kan gå fri, men ellers må alle behandles lige.«
»Kommissionens forslag ville have betydet, at 70 procent af landmændene i hele Europa ville være gået fri for reduktioner i støtten, fordi de i dag får mindre end 5.000 euro i samlet støtte.«
– Hvor mange er det i Danmark?
»Åh, omkring en 25 procent.«
– Fritidslandmændene?
»Ja, ingen kan alene leve af deres bedrift under det niveau.«

Skræmmebilleder
Peter Gæmelke er ikke bare de danske landmænds førstemand. Siden april måned i år har han været præsident for den fælles europæiske landbrugsorganisation COPA. Den har sekretariat i Bruxelles og omfatter 27 landbrugsorganisationer med 6,7 mio. medlemmer i de nuværende 15 EU-lande. Dertil kommer de nye medlemslandes organisationer, der – med 3,8 mio. medlemmer – kan blive fuldgyldige medlemmer, når landene bliver det den 1. maj 2004.
– Er der nuancer mellem, hvad du siger som præsident for Landbrugsrådet og som præsident for COPA?
»Der er ikke kun nuancer. Der er væsentlige forskelle. I Danmark har vi erkendt, at vi er tjent med en aftrapning af landbrugsstøtten. Men langt hovedparten af de andre lande vil slås for den støtte, de får i dag. Husk på, at det drejer sig også om at sikre ejendommene i den
enkelte landmands eje.«
– Det er de amerikanske aktieselskabsejede landbrug, der står som skræmmebillede?
»Ja, præcis. Jeg undrer mig over venstrefløjen i Danmark. Hvis de insisterer på at være så rå over for landbruget, så får vi amerikanske tilstande. Hvis støtten – som de kræver – skal afskaffes over fem år, vil der komme en voldsom industriel udvikling.«
– Sker den ikke i forvejen?
»Det sker stille og roligt. De økonomiske rammer for landbruget er ændret. For ti år siden udgjorde støtten 45 procent af produktionsværdien. I dag er det cirka 35 procent.«
Peter Gæmelke har et budskab, han gerne vil sende til venstrefløjen: »Den må overveje, hvad den vil opnå ved at kræve en total afskaffelse af støtten inden for fem år. Det vil skubbe til en udvikling, som venstrefløjen ikke selv ønsker. Samtidig er det et paradoks, at de ikke vil slække på kravene til fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø.«
– Det vil du da vel heller ikke?
»Nej, det vil vi ikke. I WTO slås EU for at få disse krav med. I EU skal vi lære at være dygtige købmænd. Vi skal sænke landbrugsstøtten – og vi skal have noget for det. Og så skal vi altså heller ikke afskaffe landbruget. Også i Danmark har folk præference for at få dansk producerede varer.«
– Hvordan forener du synspunkterne under de forskellige kasketter, du bærer?
»Når jeg sidder i Danmark, tilrettelægger vi den politik, vi finder rigtig. Som COPA-præsident må jeg gå ud med det, jeg kan få flertal for. Men Danmark trækker i den retning, vi står for. Mine synspunkter var på forhånd kendt. Det er faktisk sket én gang, at jeg netop af den grund ikke blev valgt som vicepræsident for COPA. Derfor er jeg også lidt stolt over nu at være blevet valgt som præsident.«

De østeuropæiske aktører
De østeuropæiske landbrugsorganisationer bliver vigtige aktører i fremtidens EU: »I september sidste år optog vi som associerede i COPA 45 organisationer fra øst. Og de kan fra maj 2004 blive fuldgyldige medlemmer – hvis de betaler deres kontingent. Vi kan ikke i en demokratisk organisation have nogen, der ikke betaler.«
– Du lyder, som om du forventer, at de ikke alle betaler?
»Der er 45, fordelt på 10 lande. Det kan give dig en anelse om forholdene. De er heller ikke allesammen landboforeninger; der er også andelsorganisationer.«
– Men hvor står de i spørgsmålet om landbrugsstøtte?
»Personligt tror jeg, at de vil støtte det danske synspunkt om en vis liberalisering. Det svarer til, hvad de har været vant til.«
– Så de vil ikke søge at få fuld adgang til de gældende ordninger?
»Hvis de østeuropæiske lande skal have del i hele støtten efter 2013, skal de selv bidrage, og det er der ikke tilslutning til i deres lande.«
Det er Peter Gæmelke magtpåliggende at understrege, at EU’s landbrugsordninger allerede er under kraftig reform:
»Det er et væsentligt skridt, at støtten er blevet afkoblet fra produktionens størrelse. Nu ydes 70 procent af kontantstøtten som indkomsttilskud. Og det er det, der skal aftrappes.«
– Men produktionsstøtten er jo ikke afskaffet for alle landbrugets produkter?
»Ja, der er sukkeret, men det er en lille del af det samlede billede. Og der er et reformforslag på vej. Så er der tobak,
olivenolie og bomuld. Men der er også reformforslag på vej. For svin, fjerkræ og planteavl er der sket en fuldstændig afkobling mellem produktion og tilskud. For mælken skal der først ske en prisreduktion på 20 procent og dernæst en afkobling. For oksekødet skal der ske en afkobling af i hvert fald to tredjedele. Resten kunne man ikke blive enige om.«
– Tror du virkelig, at EU’s landbrugsordninger – med de nu gennemførte ændringer – kan bestå uantastet frem til 2013, således som Frankrig og Tyskland indgik kompromis om, og resten af EU tilsluttede sig?
»Det er frem til 2007, der er skabt ro om landbrugspolitikken. Fra 2007 hænger budgettet ikke sammen, fordi støtten fastfryses, og de nye ansøgerlande samtidig skal have andel i den.«
– Og så er der nok også valg i Frankrig, som derfor forlanger ordningerne forlænget?
»Ja, Frankrig vil modarbejde enhver forringelse af EU-støtten. Jeg forstår
ikke, at Folketinget og regeringen kunne enes om en dagsorden, der går ud på at afvikle støtten, når alle véd, at sidste efterårs landbrugsforlig mellem stats- og regeringscheferne er så langt, man kan komme. Havde nogle lande søgt at komme længere, var forhandlingerne brudt sammen.«
– Kan man virkelig forestille sig intet yderligere ændret frem til 2013?
»Jeg tror, vi vil se nogle reformforslag inden 2013. Men skal der yderligere reduktioner i støtten, kræver det, at stats- og regeringscheferne bliver enige.
Gæmelke vil dog gerne slå fast:
»Der er sket ændringer. Vi har haft et EU-landbrugsbudget, hvor der ikke skete justeringer efter prisudviklingen. Det betyder, at støtten som andel af det totale budget er faldet fra 66 procent til mellem 45 og 50 procent.«
– Vil de igangværende forhandlinger i verdensfrihandelsorganisationen, WTO, komme til at udgøre et pres på EU for hurtigere ændringer?
»Med de gennemførte reformer – afkoblingen af støtten fra produktion og over til indkomststøtte – er en stor del af presset taget af. Det er dér, hvor vi endnu ikke har reformer, at der er pres: Oksekød og mælk, oliven, tobak og bomuld.«
– Og – igen – sukkeret?
»Ja, EU’s sukkerordninger er under pres, ikke bare fra WTO, men også fra udviklingslandenes organisation ACP. Der må reform til. Senest i 2008, men jeg tror, det sker hurtigere.«
– Det kan ikke blive ved?
»Nej, ikke som det er i dag. Der må ske en kraftig reduktion af den europæiske produktion – eller en tilpasning af prisniveauet.«
Her ser Peter Gæmelke imidlertid et princip på spil: »Jeg vil gerne være med til at hjælpe små producenter i u-landene, men ikke til at åbne en ladeport for, at industriel produktion hvidvaskes gennem et udviklingsland. Inden for de senere år har Brasilien fordoblet sin sukkerproduktion, og det har intet med tredjeverdens landmænd at gøre. Det er store industriinteresser, der står bag.«
»I det hele taget er billedet ikke altid så entydigt. I dag giver aftalerne i WTO en fri markedsadgang på fem procent af det samlede forbrug til hinanden. Hvis den øges voldsomt, vil det presse EU. Det svarer i virkeligheden til diskussionen om, hvor megen frit bevægelig arbejdskraft, vi er interesseret i – før det begynder at trykke lønningerne. Tilsvarende for u-landene. De har brug for en vis beskyttelse af deres hjemlige produktion. Det handler igen om godt købmandsskab: EU skal opgive sin landbrugsstøtte, men sørge for at få en fair andel af verdensmarkedet.«

Handelskrigene fortsætter
Også på landbrugsområdet øjnes konflikt mellem USA og Europa.
– Hvad kan vi vente af handelskrige mellem de to store blokke?
»Jeg tror, at der stadigvæk kommer en del. Hvad angår mælk og tobak er USA’s marked lige så beskyttet som EU’s.«
– Så er der hormonerne og de genetisk modeficerede organismer, gmo’erne?
»I EU skal vi løbende stille strenge krav. Og når vi har besluttet, at vi ikke vil have hormoner i kødet, så vil vi selvfølgelig heller ikke have dem i kød importeret fra USA. Hvad angår gmo’erne, skal man være opmærksom på, at Europa allerede importerer tonsvis af dyrefoder, produceret på gmo-frø. Det, striden handler om, er, om USA også skal have lov til at sælge gmo-såsæd i Europa. Og det skal vi heller ikke acceptere, medmindre det er godkendt i EU.
– Vil USA ikke langsomt få overtaget, med retssager anlagt gennem WTO som løftestang?
»Nej, det viser sagen om hormonkødet, at de ikke kan. Hvad angår gmo’erne, er vi måske blevet unødigt skræmt af ordet ’genetisk modificeret’. Det handler om bioteknologi, og nogle af de største virksomheder på det område ligger i Europa, i Frankrig, Schweiz og Italien.
– Det indgår i EU’s landbrugsreformer, at fem procent af det tidligere støttebeløb skal bruges til natur, miljø og dyrevelfærd? Kunne en større procentdel ikke være vejen til en ny harmoni mellem miljø og landbrug?
»Jeg forestiller mig, at den næste reform vil øge procenttallet. Men lad os nu først vise, at vi kan anvende de fem procent kvalificeret. Og man skal være opmærksom på, at man ikke på én gang kan skære i støtten og overføre den til andre formål. Så er det dobbelt afvikling.«
Det leder Gæmelke til et hjertesuk: »Debatten om landbrug og miljø er overgearet. Vi har mange skønne naturområder i Danmark. Kom op på min egen bedrift og se, hvor meget natur, der er. Menneskeskabt natur. Hvis man taler om store arealer, der ligger hen til ingen nytte, så er vi grundlæggende uenige.

FAKTA
Blå bog
*Født 1955. Realeksamen 1971; handelsskole 1972; landbrugsskole med grønt
bevis 1977; merkonom 1989.
*Driftsleder på ’Lammehave’ Dalum Landbrugsskole 1977-83, selvstændig landmand siden 1983. Via et glidende generationsskifte med sin far driver han ’Røjgård’ i Vejen. Sammen med en senere overtaget nabogård omfatter landbruget 345 hektar jord, heraf 60 hektar skov samt en produktion på ca. 4.500 slagtesvin.
*Medlem af bestyrelsen for Brørup Landboforening fra 1986, formand fra 1990; andenviceformand for De Danske Landboforeninger 1991, formand fra 1995. Medlem af Landbrugsraadet fra 1991, præsident siden 1995. Medlem af præsidiet for COPA, de europæiske landmænds organisation,
fra 1995, præsident siden 2002.
Tillidshverv, bl.a. i Det Økonomiske Råd, bestyrelsen for dagbladet Jydske-Vestkysten og bestyrelsen for Lego-gruppens Holding Selskab.
*Er gift og har to børn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her