Læsetid: 1 min.

Folk

13. august 2003


Liv Ullmann
*»Karl Oskar, jag är med barn igen!« Den norske skuespiller og instruktør modtager en Lifetime Achievement for 50 års filmindsats. Det sker i dag ved Copenhagen International Film Festivals åbning i Imperial.

Forsvindings-Bille
*Nu igen: Bille August har brat meldt fra som jurydeltager ved ovennævnte filmfestival. Ole Roos springer ind i stedet. For kort tid siden udvandrede Bille fra et tv-interview.

Michael Ehrenreich
*Fra vor egen verden: Berlingske holder i dag afskedsreception for manden med det pæne hår. Fra den 1. september afløser han Mette Terkelsen som medredaktør på Kristeligt Dagblad.

Sussi & Leo
*»Do you like Sushi and Leo?« spurgte Casper Christensen engang en japaner i telefon direkte fra studiet. Parret er i Randers i aften.

Pizza-Aage
*Vestre Landsret skal tage stilling til sagen om Pizza-Aage, som retten i Esbjerg gav 5.000 kr. i bøde, da han nægtede at betjene tyskere og franskmænd. Årsag: Disse krysteragtige typers nej til Irak-krigen.

Ballademagere
*Køller og knive bedes efterladt udenfor: Gratis konfliktrådgivning kl. 17-19 i Karens Minde, Wagnersvej 19 i København SV.

Misfostre
*Denne uge er sidste udkald for omvisninger på engelsk (kl. 14 onsdag, torsdag og søndag) på det mærkværdige medicinsk Historisk Museum. Her kan man bese knoglemisdannelser pga. syfilis og tuberkulose samt andre ’variationer’. Fortsæt ufortrødent til tandlægerummet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her