Læsetid: 3 min.

Forbehold med liv efter døden

Med statsministerens køreplan for EU-afstemningerne skal Danmark slås for at få udvidet sit retlige EU-forbehold, og det vil de andre lande ikke nødvendigvis gå med til, siger den radikale Niels Helveg Petersen
15. august 2003

(2. sektion)

Med statsministerens køreplan for EU-afstemningerne skal Danmark slås for at få udvidet sit retlige EU-forbehold, og det vil de andre lande ikke nødvendigvis
gå med til, siger den radikale Niels Helveg Petersen

Synspunkt
Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen er stærkt utilfreds med den køreplan, som statsminister Anders Fogh Rasmussen har lagt for de danske folkeafstemninger om forholdet til EU.
– Statsministeren giver med sin rækkefølge for afstemningerne forbeholdene et liv efter døden?
»Man kan frygte det. Straks da det danske formandskab var overstået, fremlagde Det Radikale Venstre forslag om, at der skulle være folkeafstemning om forbeholdene, inden EU’s regeringskonference startede. Statsministeren sagde nej: Man skulle først kende indholdet af den ny traktat.«
– Og det gør vi nu?
»Vi kender konturerne af den ny traktat. Det danske forbehold omkring euroen ser ukompliceret ud. Der er ingen tekniske problemer. Men for forsvarsforbeholdet er der betydelige problemer. Vi skubbes ud af aktiviteter, hvor EU går ind i fredsbevarende opgaver. Det er helt uhensigtsmæssigt, at vi ikke kan deltage selv under klokkeklart FN-mandat.«
– Hvad med den danske indsats på Balkan?
»Den fjollede konsekvens af forbeholdet er, at danske styrker må pakke sammen og rejse hjem, hvis en fredsbevarende opgave under FN-mandat overgår fra NATO til EU.«
»Det virkeligt påtrængende er det danske forbehold for retlige og indre anliggender. Men det er temmeligt indviklet.«
– Hvordan?
»Forbeholdet lyder, at Danmark, hvad angår retlige og indre anliggender, ’deltager fuldt ud på mellemstatsligt grundlag’. Og det har ikke givet de store vanskeligheder, fordi det meste af samarbejdet – f.eks. politisamarbejdet – indtil nu er foregået på mellemstatsligt grundlag. Men med den ny traktat flyttes det hele over i det, der kaldes ’Søjle 1’ – det kommunitære, altså EU-fællesskabet. Og så skal Danmark altså fægte for, at forbeholdet skal dække hele området.«
– Og det vil de andre lande modsætte sig?
»De danske forhandlere vil selvfølgelig sige, at det er tingenes nuværende tilstand, der fortsætter. Men realiteten er, at forholdet skal dække et større område. Og det er ikke uden videre givet, at de andre lande vil finde, det er hensigtsmæssigt og logisk.«
»Lad mig give et eksempel: Hvis der på miljøområdet kommer regler, der også indeholder straffebestemmelser, så vedrører det jo de retlige og indre anliggender, og så rækker det danske forbehold pludseligt ind på miljøområdet.«
– Vi skal altså i virkeligheden genforhandle forbeholdet med de andre lande?
»Vi skal bruge mange kræfter på at få udvidet forbeholdet, og det er ærgerligt, for vi har en enorm interesse i at være med. Men med forbeholdet er situationen den, at vi skal sidde og tie stille, mens de andre udformer reglerne. Bagefter skal vi så finde ud af, om vi vil være med, og vil vi det, skal vi bede de andre lande om at få lov til det.«
– Hvordan ville du som ansvarlig minister have tilrettelagt rækkefølgen for afstemningerne?
»Nu fik vi jo ikke den folkeafstemning om forbeholdene inden regeringskonferencen, som vi bad om. Det er så udgangspunktet nu. Vi og Socialdemokraterne har bedt regeringen om en ny, omhyggelig analyse af, hvordan forbeholdene kan ordnes. Den analyse har vi ikke set, og før vi gør det, er det vanskeligt at lægge sig fast«
– Men statsministeren har lagt sig fast?
»Ja, Danmark må jo insistere på, at den ny traktat respekterer forbeholdene, men hvordan de andre lande vil agere, véd jeg ikke. Denne situation er totalt forudsigelig, og det er derfor, vi burde have løst forbeholdene.«
– Hvad hvis det ender med, at danskerne ved folkeafstemningen forkaster den ny traktat?
»Det er den mest ulykkelige af alle udgange. Efter EU-Konventet tegner der sig et billede af solide fremskridt, en god linje, en god ramme for EU-samarbejdets udvikling. Jeg mener, at Danmark kan tage, hvad der ligger på bordet.«
– Helt og aldeles, og altså droppe forbeholdene nu?
»Nej, den situation er vi ikke i. Vi må respektere forbeholdene under forhandlingerne med de andre lande. Men den skitse, der ligger til traktat, kan vi godt acceptere.«

*Grå bog
Niels Helveg Petersen, født 1939.
1954 Mellemskoleeksamen Nykøbing S. Borger- og Realskole
1957 Student Stenhus Kostskole .
1965 Cand jur. Københavns Universitet
1961-62 Statskundskab ved Stanford University.
1966 Folketingsmedlem afbrudt 1974-77 af job som kabinetschef hos den danske EF-kommissær Gundelach
1988-90 Økonomiminister i VKR-regeringen 1993-2000 Udenrigsminister i regeringerne Nyrup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu