Læsetid: 5 min.

Forskere: Beskyt regnskove under vandet før det er for sent

Forskere har opdaget regnskove i havene. Disse naturcentre bør fredes for fiskeri for at forhindre, at havene dør
11. august 2003

Videnskabsmænd har identificeret ’regnskove’ under havet, på steder hvor den biologiske diversitet er størst. Og disse naturcentre bør bevares for at give havmiljøet en chance for at komme til kræfter efter mange års rovdrift. Det mener forskere.
Boris Worm fra Kiel Universitetet i Tyskland, og Ransom Myers fra Dalhousie Universitetet i Halifax, Canada, vil have, at verdens største lande isolerer tusinder af kvadratkilometer åbent hav, en hidtil uset miljøbeskyttelse.
Det, de ønsker, er, at havene får deres egne nationalparker, hvor enhver form for industri- eller storfiskeri forbydes, områder de vil kalde ’Havenes Serengeti’, efter det berømte naturområde i Østafrika.
»Vi har for første gang i åbent vand opdaget, at der findes centrer af artsmangfoldighed, som vi metaforisk kalder hav-Serengetier,« sagde dr. Worm. »Vi ledte efter noget, der svarede til Serengeti på landjorden, et område, der er vigtigt for mange store dyr, men også områder, der er sårbare over for rovdrift,« sagde han.
Havene rummer et imponerende opbud af dyr og planter, fra det mindste plankton til de største hvaler. Men livet i denne verden er for det meste usynligt, vi ved meget lidt om det, og på mange måder er det lige så gådefuldt som det ydre rum.

Havene er ved at dø
For ikke så længe siden mente videnskabsmænd, at havene var så umådelige, at de grundlæggende var immune over for menneskets destruktive aktiviteter. Uanset, hvad vi gjorde på landjorden, forestillede vi os, at havet ville forblive en uberørt og frugtbar ressource.
En række undersøgelser offentliggjort i løbet af de seneste to år har rystet denne naive tro. Flere hold havbiologer analyserede de overvældende beviser for, at havene faktisk er ved at dø. Med data indsamlet af industrien bag det højdestruktive lang-line fiskeri, lokaliserede dr. Worm og dr. Myers områder i Nordatlanten og det nordlige og sydlige Stillehav, hvor fiskere med lang-liner gjorde de største fangster, af flest forskellige dyr – lige fra deres oprindelige bytte som tun og sværdfisk, til sidefangster som skildpadder, delfiner og albatrosser.
»Vi koncentrerede os om store arter som hajer og tun, for at finde disse specielle steder, finde ud af, om de fandtes og, hvis de gjorde, hvor de var,« udtalte dr. Worm.
»Det var overraskende at opdage, at disse større arter – som strejfer rundt over alt i havene – synes at samles forholdsvis tæt ved større landmasser,« sagde han. »Det er ikke et eller andet sted langt ude på åbent hav, det er ofte blot et par hundrede kilometer fra land.«

Afviger fra landmøsntre
De opdagede, at bio-diversitet-centrene koncentrerede sig om subtropiske områder mellem 20 og 30 grader nord og syd for ækvator.
Det afviger fra centrene på landjorden, så som regnskove, der altid findes i troperne. En mulig grund til at subtropiske vande er så rige på forskellige arter er, fordi det er områder hvor koldt- og varmtvandsdyr kan leve side om side.
Men videnskabsmændene opdagede også, at disse havenes Serengeti-områder også behøvede andre geologiske og geofysiske træk, så som gennemskærende havstrømme, der blander koldt og varmt vand, for at skabe det nødvendige habitat for at et center kan overleve.
»Kolde og varme vandmasser møder hinanden og danner strømhvirvler med lag af forskellige temperaturer. Det skaber en struktur og tilsammen udgør disse faktorer et miljø, der tilsyneladenede tiltrækker mange arter,« sagde dr. Worm.
»Vi ved f.eks., at havstrømme på åbent vand koncentrerer fødemængden og derved forbedrer leveforholdene, og det kunne være grunden, men jeg tror ikke, føde er det eneste. Der skal også være en frodig habitat-struktur,« forklarede han.
Undersøgelsen, som blev offentliggjort i Proceedings of The National Academy of Sciences, fandt, at de frodigste centre synes at befinde sig ud for fremtrædende topografiske kendetegn, så som øer, koralrev og på punkter, hvor en kontineltalhyldes forholdsvis lave vandstand møder meget dybere områder.
Det forklarede, hvorfor videnskabsmændene opdagede deres Serengetier ud for Hawaiis kyst, Great Barrier Reef i Australien og ved kontinentalsoklerne i nordvest-Atlanten og ud for nordøst-Australien og bankerne ud for sydøst-Australiens kyst.
Men en ting var at vide, at centrene eksisterer, en anden at måle, hvad der ville ske, hvis de blev lukket af for fiskeindustrien.

Måske ukendte centre
Dr. Worm og dr. Myers benyttede computermodeller til at afprøve ideen.
»Vi simulerede, hvad der ville ske, hvis man lukkede dette bestemte område, eller et hvilket som helst område. Vi forsøgte i nordvest-Atlanten, hvor vi havde de bedste data fra, og resultatet blev hver gang, at centret viste sig at være det bedste sted til fredning,« sagde dr. Worm. »Dette er ikke overraskende, for på land har det vist sig, igen og igen, at beskyttelse af centre er den mest effektive måde at bevare på, fordi du beskytter mange arter på én gang. Dette synes også at passe på det åbne hav. Men til en vis grad overraskede det os, hvor godt det passede.«
De fleste data kom fra undersøgelser af lang-line fiskeri i amerikanske og australske vande, fordi disse to lande betaler videnskabelige observatører for at registrere de sidefangster der bliver fisket. Ukendte centre er derfor meget tænkelige i de dele af verden, hvor der ikke findes observatører.
»Der kan findes nogle uopdagede centre i Det Indiske Ocean eller f.eks. ud for Antarktis, som vi ikke kender til,« sagde dr. Worm.

Fiskeri skal reduceres
Ikke desto mindre gør Amerikas og Australiens beliggenhed dem velegnede til at tage skridt til at beskytte de frodigste dele af havene, så fiskeri forhåbentlig bliver en mere bæredygtig aktivitet.
»Det første skridt må være, at national lovgivning gør alt, hvad den kan for at beskytte disse nøgleområder i deres egne farvande. Der er ikke tid til at vente på international konsensus. Det er ikke nødvendigt.«
Han foreslår at gøre tre ting.
»For det første må man reducere fiskeriet til et plan, hvor de mest følsomme arter har en chance for at overleve.
For det andet må man beskytte nogle nøgleområder, der rummer mange arter og som forekommer at være noget i retning af et Serengeti der fortjener beskyttelse.
»Og for det tredje må man afskaffe de fisketeknikker og subsidier, der opmuntrer til brugen af ødelæggende teknikker som trawl og drivnet.«

©The Independent og Information

*Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her